Vedtægter for elevrådet

Hvad er vedtægter?

Vedtægter er de regler, som der er for jeres elevråd. Det er dem, der f.eks. bestemmer, hvordan man bliver valgt til elevrådet, hvad man må som kasserer eller hvordan møderne skal indkaldes. De er vigtige, fordi de er nogle fælles regler, der gælder alle i elevrådet. Det er også en slags bevis på, at I er et elevråd.

Hvis I har brug for hjælp til jeres vedtægter, kan I altid skrive eller ringe til os.

EEO’s forslag til vedtægter

§1 Elevrådets opgave er at varetage elevernes undervisningsmæssige, faglige, sociale, personlige og økonomiske interesser.

§2 Elevrådet består af 1-4 repræsentanter fra hver klasse/hold.

Tip: Her kan tilføjes beskrivelser hvis der er flere led eller lag i elevrådet. F.eks. et Fælleselevråd på tværs af afdelinger.

Stk. 2 Skolen har pligt til at stille en repræsentant uden stemmeret (kontaktlærer).

Stk. 3 Elevrådet er selvsupplerende op til 2/3 samlede pladser i det pågældende råd.

§3 Valg til elevrådsrepræsentanter skal ske senest tre uger efter skolestart.

Tip: Det er en god ide at tilpasse denne paragraf alt efter om man er på, EUD, EUX eller HTX; så man også inkluderer holdstart for hoved- og grundforløb.

§4 Alle elever har valgret og er valgbare til elevrådet. Valget foregår ved almindeligt flertal. Valgperioden et skoleår.

Stk. 2. En elevrådsrepræsentant er valgt indtil næste skoleår, dvs. at repræsentanten stadig har mulighed for at sidde i elevrådet under læreplads ophold.

§5 Elevrådets repræsentanter har pligt til at referere møderne i deres respektive klasser. Mødereferater sendes ud til hele elevrådet.

Stk. 2 Referatet skal være til rådighed for de øvrige elever på skolen senest 14 dage efter endt møde.

§6 Det lokale elevråd har ret til selv at fastsætte en forretningsorden. I denne skal elevrådets organisering fremgå, heraf typer af tillidsposter og evt. udvalg. Såfremt elevrådet ikke selv har fastsat dets organisering, vælges følgende tillidsposter ved første elevrådsmøde:

      1. Forperson/Formand/Forkvinde
      2. Næstforperson/Næstformand/Næstforkvinde
      3. En repræsentant til hvert af skolens udvalg, som elevrådet ønsker at sidde med i
      4. Repræsentanter i Skolebestyrelsen
      5. Delegerede til EEO’s stormøder, disse skal vælges en måned inden afholdelse af disse.

§7 Elevrådets økonomi bestyres af elevrådets kontaktlærer(e) og formandskabet.

§8 De økonomiansvarlige fremlægger regnskabet årligt på førstkommende elevrådsmøde ved årets start. Forud for dette skal der være foretaget regnskabsmæssig revision af skolens regnskabsansvarlige.

§9 Der afholdes, ved hold-opstart i august konstituerende elevrådsmød. Dette møde afholdes efter valg af elevrådsrepræsentanter. . Dagsorden skal indeholde følgende punkter:

      1. Valg af tillidsposter jf. §6 (konstituering)
      2. Elevrådets beretning
      3. Godkendelse af regnskab
      4. Godkendelse af vedtægter

Tip: Dette kan med fordel gøres til det første elevrådsmøde hvor man kort gennemgår de mere formelle ting, og får ført det til referat, så er det nemlig overstået.

§10 Vedtægtsændringer kan vedtages med 2/3 flertal blandt de fremmødte medlemmer.

Stk. 2: Forslag til vedtægtsændringer skal være elevrådet i hænde senest 1 dag før det konstituerende fælles elevrådsmøde

Stk 3: Alle skolens elever kan stille forslag til vedtægtsændringer

§11 Mødeindkaldelse udsendes senest 7 dage før elevrådsmødet. Dagsordenen for mødet følger senest 5 dage efter mødeindkaldelsen og ser som minimum ud som følger:

      1. Valg af ordstyrer og referent
      2. Orientering fra lærer(ne)
      3. Forslag fra klasserne
      4. Nyt fra EEO
      5. Nyt fra kantineudvalg
      6. Uddannelsesudvalgsmøderne
      7. Evt.

Tip: Denne paragraf kan tilrettelægges så den passer med de aktiviteter og interesser jeres lokale elevråd har. Denne paragraf er god at bringe op til diskussion.

§12 Elevrådet fastsætter på første elevrådsmøde en forretningsorden, der dikterer deres mødeaktivitet.

§13 Elevrådet kan ved særlige behov indkalde til ekstraordinære møder med kortere varsel end 7 dage.

 Vibevej 31, 2400 København
25 10 00 40 / kontakt@eeo.dk