Ud over de grundlæggende vilkår udgør kvalificerede undervisere og tidssvarende forhold en væsentlig del af et optimalt undervisningsmiljø. Det er således ikke alene fysiske aspekter, såsom ventila­tion, der bør være afgørende for, hvad der definerer et godt undervisningsmiljø. For at sikre, at undervisningsmiljø­loven lever op til de krav, der stilles af det samfund, eleverne træder ind i efter endt uddannelse, bør loven inkludere mere præcise og omfattende krav.

• EEO mener at der skal indføres et klasseloft på følgende:
  • Maks. 24 elever pr. HTX-klasse.
  • Maks. 16 elever pr. underviser i værkstedsfag.
  • Maks. 25 elever pr. grundfagsklasse på erhvervsuddannelserne.
• EEO forlanger, at værksteds – og undervisningslokaler har et ordentlig undervisningsmiljø
• EEO tager afstand fra, at undervisningsfaciliteter og bygninger med negativ effekt på undervisnings­miljøet
• EEO kræver, at eleverne kommer ind under arbejdsmiljøloven

En god underviser er med til at facilitere et godt undervisningsmiljø i timerne. Derfor bør undervisere have de rette pædagogiske og faglige kompetencer.

• EEO mener at alle undervisere skal have gennemført en erhvervspædagogisk læreruddannelse indenfor de første 2 år af deres ansættelse.
• EEO mener alle elever skal have en lærer til rådighed under al undervisning på skolen.
• EEO kræver, at undervisningen skal finde sted på et kvalificeret og fagligt differentieret niveau. Desuden skal lærerne løbende opkvalificeres for at sikre, at de kan imødekomme de skiftende krav og behov i uddannelsessystemet.
• EEO mener at eleverne skal have mulighed for at give en konstruktiv og fortrolig evaluering af lærerne.

Det er vigtigt, at elever kan føle sig trygge i kvaliteten af deres uddannelse. Derfor skal der sikres et standard-niveau af kvaliteten af undervisningen i hele landet.

• EEO mener, at der bør stilles krav til indholdet og niveauet af uddannelserne, uafhængigt af geografisk placering.
• EEO opfordrer til, at der arbejdes for flere 24-timers-skoler, hvor det er muligt.
• EEO kræver, at alle undervisningsmaterialer, faciliteter og maskiner skal være tidssvarende og tilgængelige for alle elever.
• EEO kræver, at HTX bevares som en selvstændig uddannelsesinstitution.

I omegnen af hver 10. elev er ordblind. Ydermere er der elever, som lider af talblindhed eller ordmobiliseringsvanskeligheder. Der er meget begrænset viden om talblindhed, herunder hvordan man tester for det og der findes næsten ingen hjælpemidler til det. Mange elever er ikke klar over deres ordblindhed, eller finder først ud af det sent.

• EEO mener derfor, at alle elever skal testes for ordblindhed.
• EEO mener, at der skal forskes yderligere i talblindhed.
• EEO mener at alle skoler skal have en person, som er ansvarlig for ordblinde og talblinde på alle tidspunkter i skoletiden, som alle lærere på skolen har ret til at spare med i deres forberedelsestid.
• EEO mener, at adgangen til hjælpemidler, som tidligere er blevet stillet til rådighed, ikke må fratages eleven.

Hos EEO er der plads til alle. Diskrimination er et problem for mange erhvervsskoleelever. Der opleves desværre problemer med diskrimination mod køn, seksualitet, etnicitet, nationalitet, religion, identitet og andre minoriteter, som på den enkelte uddannelse er underrepræsenteret. Endvidere diskrimineres der mod erhvervsskoleelever på baggrund af deres uddannelsesvalg. 

• EEO er imod enhver form for diskrimination.
• EEO ønsker øget fokus på problematikkerne for kvinder i typisk mandsdominerede fag og mænd i typisk kvindedominerede fag.
• EEO opfordrer skolerne til at fremme initiativer, der styrker netværksdannelser for minoritetskøn på uddannelser, hvor kønsfordelingen er skæv.
• EEO ønsker øget fokus på problematikkerne for minoriteter på erhvervsskoler herunder særligt hverdagsracisme.

En stor del af eleverne på erhvervsskolerne har både krav på og brug for SPS. Det er dog ikke altid at eleverne modtager den støtte de har krav på. Alle elever skal have mulighed for at tage en uddannelse. For at det kan lykkes, er det essentielt at vi forbedrer mulighederne for SPS.

• EEO mener, at vejen til at modtage SPS skal være mere tydelig
• EEO mener, at elever i ASF-klasser har ret til undervisning der er individualiseret og særligt tilrettelagt den enkelte elev.

Der er for få ASF-klasser spredt på over hele landet og oftest kun med en enkelt uddannelsesretning hvert sted. Det skaber en situation hvor mange må vælge en anden ungdomsuddannelse end de gerne ville på. Endvidere medfører det begrænsede udbud meget lang transporttid for mange elever.

• EEO mener derfor, at udbuddet af ASF-klasser skal øges.
• EEO mener, at transporttiden til ASF-klasserne skal nedbringes.
• EEO mener, at det i højere grad skal være muligt at komme i en ASF-klasse inden for den uddannelse man ønsker.

Elevernes velbefindende er afgørende for deres trivsel på uddannelsen, både fagligt og socialt. Elevernes velbefindende skal dog tage udgangspunkt i deres egne behov. Eleverne bør derfor inddrages i beslutninger, der vedrører deres trivsel. Samtidig skal unødvendige regler med henvisning til trivsel undgås.

• EEO mener derfor at alle elever skal kunne mærke et tilhørsforhold til deres skole, f.eks. ved at understøtte klassefællesskaber, elevråd, festudvalg og lignende fællesskaber på skolen
• EEO mener, at alle elever skal informeres om trivselstilbud som f.eks. Headspace og Ventilen, som kan anvendes aktivt af skolerne i trivselsarbejdet.
• EEO mener, at alle elever har ret til gratis og rettidig psykologhjælp.

Folkeskolens seksualundervisning er ikke tilstrækkelig, f.eks. til at oplyse om køn, seksualitet, seksuel chikane og samtykke. Seksualundervisning er allerede indført på de gymnasiale uddannelser, men ikke på erhvervsuddannelserne, hvor eleverne også har behov for undervisningen.

• EEO mener derfor, at seksualundervisning skal gøres obligatorisk på erhvervsuddannelserne, på lige fod med de gymnasiale uddannelser.
• EEO mener, at elever skal oplyses om seksuel chikane og samtykke.
• EEO mener, at elever skal have viden om kønsidentiteter og seksualiteter.
• EEO mener, at seksualundervisning skal foregå på GF2 eller 1.g på HTX
• EEO opfordrer skolerne til at tydeliggøre processerne for, hvordan man rapporterer og håndterer tilfælde af uønsket seksuel opmærksomhed.

Fester på uddannelsesstederne skaber netop en mulighed for at deltage i et trygt, åbent og inkluderende miljø, hvor alle føler sig velkomne. Uddannelsesstederne repræsenterer det bedst tænkelige sted for unge at få deres første møde med alkohol, i sikre rammer og med respekt for fællesskabet.

• EEO mener, at alkohol fortsat skal være tilladt til skolefesterne.
• EEO mener, at alkohol fortsat skal være tilladt på studieture.
• EEO mener, at det fortsat skal være muligt at købe alkohol op til 16,5% fra 16-års alderen.
• EEO mener, at det er afgørende at eleverne har indflydelse på alkoholpolitikken.

Elevernes nikotinforbrug er i sidste ende et personligt valg, men det ændrer ikke ved, at nikotin er et afhængighedsskabende stof med betydelige sundhedsmæssige risici. Det er derfor afgørende, at uddannelsesinstitutionerne skaber de bedst mulige rammer, der understøtter elevernes mulighed for at træffe informerede beslutninger og sikre at de har de rette vilkår til at leve et liv uden nikotinforbrug.

• EEO opfordrer skolerne til at iværksætte frivillige røgfrie fællesskaber.
• EEO mener at elever skal have adgang til f.eks. rygestopkurser uden at dette noteres som fravær.
• EEO mener politikken om røgfri skoletid bør bibeholdes.

Når man samler mange elever tæt, er det uundgåeligt, at smitsomme sygdomme vil sprede sig fra tid til anden. Når det sker, oplever eleverne at få unødvendigt fravær, dette skaber dermed et incitament til fremmøde på trods af sygdom.

• EEO mener derfor, at skolerne aktivt skal bekæmpe smittespredning af sygdomme.
• EEO opfordrer til, at skolerne tager et særligt hensyn til sygdom ved registrering og eventuel sanktionering af fravær.

Alt for mange elever føler, at deres holdninger ikke har betydning, hverken for politikere eller deres nærmeste. Dette er et væsentligt problem, idet ungdommen generelt har en stadig svagere tro på demokratiet. I denne sammenhæng er velfungerende elevråd afgørende betydning. Her får eleverne mulighed for at påvirke deres hverdag og opleve, at det kan gøre en forskel at kæmpe for det, de tror på. Det er i disse fora, vi kan nå ud til dem, der mener, at deres stemme er ligegyldig.

• EEO mener, at uddannelsessystemet skal undervise folk i at kunne tage stilling til deres hverdag og handle derudfra.
• EEO mener, at erhvervsskolerne i højere grad skal understøtte elevdemokrati.
• EEO mener, at eleverne har krav på reel indflydelse på alle områder, der vedrører dem, deres skolegang og deres undervisning; ikke kun på papiret, men også i praksis.

Uddannelse er til for at uddanne nye dygtige elever, derfor er det også vigtigt at eleverne har klare og tydelige stemmer i bestyrelsen, da det netop er skolernes bestyrelse, der lægger de overordnede linjer for skolen.

• EEO mener, at alle elevgrupper og afdelinger skal være repræsenteret i bestyrelsen.
• EEO vil arbejde for flere lærlinge og elever i de lokale uddannelsesudvalg på erhvervsuddannelserne.

Fusionsskoler har et særligt ansvar for at fremme elevdemokratiet, da de ofte er store institutioner, der strækker sig over mange geografiske områder og tilbyder forskellige uddannelser. Dette kan skabe udfordringer, og elevdemokratiet risikerer derfor at blive glemt eller underprioriteret. For den enkelte elev kan det være vanskeligt at identificere, hvor de har mulighed for at få indflydelse og ændre deres hverdag.

• EEO mener, at der skal være lokale afdelingsledere på alle afdelinger, der har stor lokal beslutningskompetence.
• EEO mener, at der skal oprettes fælles elevråd på skolerne, hvor alle uddannelser/afdelinger er repræsenteret, så vidt muligt.
• EEO mener, at der, hvor skolerne er geografisk spredt, bør der etableres lokale elevråd på alle lokationer.

I EEO anser vi det for urimeligt at forvente, at vores elever deltager aktivt i samfundet uden at have reel indflydelse på de beslutninger, der påvirker deres liv. Derfor mener vi, at det vil være i demokratiets interesse at sænke valgretsalderen til 16 år, så unge kan få en stemme og dermed bedre kan påvirke deres egen hverdag og fremtid.

• EEO mener, at valgretsalderen skal sættes ned til 16 år.
• EEO mener, at der skal laves initiativer for at inddrage unge i demokratiet.
• EEO mener, at erhvervsskolerne burde bruges som valgsted.

Uden en velfinansieret uddannelsessektor, er vores samfund ikke fremtidssikret. Derfor skal der ikke skæres i uddannelsessektoren. I stedet skal der tilføres midler, og strukturelle og administrative benspænd skal afskaffes.

• EEO mener at alle besparelser på uddannelser er uacceptable.
• EEO mener ikke, at uddannelsesinstitutioner skal straffes for frafald, men at de i stedet skal have ressourcer til at kunne fastholde flere elever.
• EEO mener, at det eksisterende klassetaxameter bør øges.
• EEO mener, at brugerbetaling på uddannelse skal afskaffes.

I dag er der alt for meget konkurrence mellem de selvejende uddannelsesinstitutioner. Der er både strukturelle og kulturelle forskelle, der gør at nogle uddannelser kommer foran andre. Det må der gøres op med.

• EEO opfordrer til, at skolernes interne konkurrence om eleverne skal erstattes med et samarbejde om at ensarte og højne kvaliteten af uddannelserne.
• EEO mener, at man skal indføre et socioøkonomisk taxameter, som tildeler skolerne midler efter elevernes socioøkonomiske baggrund, samt skolernes evne til at skabe en høj socioøkonomisk reference.
• EEO mener, at ens fag skal behandles lige på tværs af uddannelser. Fx Dansk A skal give samme taxametertilskud uanset gymnasietype.
• EEO mener, at alle gymnasier skal have samme udkantstilskud.

Socioøkonomiske forhold, især for studerende, er blandt de mest væsentlige faktorer for at sikre en kvalitetsuddannelse. For at garantere, at alle har lige muligheder for at opnå en ordentlig uddannelse, er det afgørende, at sikre de økonomiske vilkår for eleverne.

• EEO mener, at lønnen for SOP bør hæves til at udgøre minimum 80 % af lærlingelønnen for det pågældende niveau, som den enkelte elev befinder sig på.
• EEO mener at SU’en skal øges og følge pris- og lønstigningerne i samfundet.
• EEO mener at alle elever har ret til en indkomst i løbet af hele deres uddannelsesforløb, der kan sikre dem en ordentlig levestandard, hvad end det er i form af SU, elevløn eller SOP-ydelse.
• EEO mener at alle elever har ret til en indkomst i løbet af hele deres uddannelsesforløb, der kan sikre dem en ordentlig levestandard, hvad end det er i form af SU, elevløn eller SOP-ydelse.
• EEO mener, at den udeboende SU-sats skal være den samme, om man er 18 eller over 20.
• EEO mener at satsen ikke skal være koblet til ens forældres indkomst, når man er over 18.
• EEO mener desuden at reglerne for at opnå udeboende SU for unge i alderen 18-20 år bør afskaffes

Alle skal have mulighed for at komme til og fra uddannelse på en god, billig og klimavenlig måde. Det er i dag ikke tilgængeligt for alle, da offentlig transport er utilgængeligt i mange områder og mulighederne er ringe, særligt hvis man skal møde før kl. 8:00

• EEO mener at offentlig transport til og fra uddannelse skal være gratis.
• EEO mener at alle uddannelser bør give rabatter i offentlig transport og ikke kun SU-berettigede uddannelser
• EEO mener, at offentlig transport skal give mening for elever på vores uddannelser

Uanset om man modtager SU eller er lærling, udgør boligomkostninger en af de største udgifter i budgettet. Samtidig kan det være udfordrende at finde boliger til overkommelige priser, særligt i de større uddannelsesbyer.

• EEO mener at alle der går på en uddannelse skal have ret til billige kollegier
• EEO mener, at alle elever, der er interesserede i at bo på skolehjem under skoleophold, skal have mulighed for det.
• EEO mener, at alle har ret til en bolig, der ligger inden for en times offentlig transport til uddannelsesinstitutionen, og som er økonomisk overkommelig i forhold til deres uddannelsesydelse.

Arbejdsgiverne og virksomhederne skal aktivt bidrage til at uddanne den næste generation af unge, der skal i arbejde. Et tæt samspil mellem uddannelse og arbejdsmarked er essentielt for at sikre, at uddannelserne forbliver virkelighedsnære og relevante.

• EEO mener, at alle erhvervsuddannelseselever har ret til en læreplads
• EEO mener, at der skal være klausuler på alt offentlig byggeri, så de skal tage lærlinge.
• EEO forventer, at virksomhederne sikrer læreforhold af høj kvalitet samt et godt og trygt arbejdsmiljø for elever og lærlinge.
• EEO mener, at virksomheder skal belønnes hvis de tager flere lærlinge end forventet.

Skolerne står for at uddanne fremtidens generationer, det er derfor vigtigt at skolerne lever op til ordentlige krav omkring undervisningen, samt at skolerne faciliterer, understøtter og bidrager til samarbejde med arbejdsmarkedet.

• EEO mener, at skoleoplæringen skal være virkelighedsnær.
• EEO mener, at ikke man bør kunne få fravær når man som erhvervsuddannelseselev søger en læreplads.
• EEO mener, at alle HTX-elever skal ud i erhvervspraktik som en del af deres undervisningsforløb i løbet af deres uddannelse.

Vejledningen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse er ofte mangelfuld og utilstrækkelig informativ. I mange tilfælde fokuserer vejledningen primært på elevens karakterer uden at tage hensyn til den enkeltes individuelle situation. Dette er ikke rimeligt for den enkelte elev.

• EEO mener, at oplysning og tilstrækkelig vejledning er afgørende for at nedbryde fordomme om erhvervsskolerne. Dette kan opnås ved at inddrage fortællinger fra erhvervsskoleelever, som kan give et autentisk indblik i deres oplevelse.
• EEO mener, at det skal være obligatorisk på alle grundskoler at få besøg af rollemodeller fra Vejen til en Erhvervsuddannelse.
• EEO kræver, at den nuværende vejledningen i grundskolen bliver styrket, så den giver et mere retvisende billede af uddannelsesmulighederne.
• EEO ønsker, at gøre folkeskolen mere praksisorienteret for at favne elever som lærer bedre på den måde, og gøre erhvervsuddannelserne til et mere oplagt valg.
• EEO mener, at den individuelle vejledning i folkeskolen bør genindføres.

EEO er imod optagelse på ungdomsuddannelser baseret udelukkende på karakterer og foreslår i stedet, at en 3-fase model indføres som standard for optagelse. Denne model indebærer, at alle, der modtager afslag på grund af karakterer, skal have mulighed for at deltage i en optagelsesprøve som første fase. Hvis man vurderes som ikke-kvalificeret i første fase, skal man gå videre til anden fase, hvor man inviteres til en samtale, hvor skolen vurderer ens kompetencer til at gennemføre den ønskede uddannelse. Hvis man ikke bliver optaget efter fase to, skal man i fase tre tilbydes opkvalificerende kurser, som skal forberede en til at kunne komme ind på den ønskede uddannelse.

• EEO er som udgangspunkt imod karakterkrav på ungdomsuddannelser.
• EEO mener, at trefasemodellen skal følges ved et eventuelt karakterkrav.

Derudover mener vi, at der bør være et øget fokus på vejledning undervejs i uddannelsen, så eleverne ikke ender i en uddannelse, de ikke trives med. Dette vil være til gavn for både den enkelte elev og samfundet som helhed, da det vil føre til mere tilfredse elever og reducere udgifterne til ikke-gennemførte uddannelser.

• EEO mener at omvalg mellem erhvervsuddannelserne ikke burde registreres som frafald, men derimod som omvalg
• EEO kræver, at der fastsættes mere præcise rammer for vejledningen i studie­retningsfag på HTX, i form af antal timer eller krav om forløb om studieretninger.
• EEO foreslår at der indføres individuel vejledning, for eleverne på både Grundforløb 1 og 2.

Der bør gives bedre og mere omfattende vejledning både under og efter endt ungdomsuddannelse, så den enkelte kan træffe informerede beslutninger om sin fremtid. Dette gælder både for HTX-elever og for dem på erhvervsuddannelser, da vejledningen ofte er mangelfuld. Desuden bør der skabes flere muligheder for videreuddannelse senere i livet, så uddannelsesprocessen ikke kun finder sted i den tidlige fase af livet.

• EEO mener, at alle elever, skal have en tydelig vej videre til videregående uddannelse.
• EEO mener, at alle gymnasiale fag på A og B niveau bør være adgangsgivende til videregående uddannelse.
• EEO mener, at erhvervsuddannelser skal være adgangsgivende til relevante videregående uddannelser.

Uddannelsessystemerne i de nordiske lande ligner i høj grad det danske, og elevorganisationerne i disse lande har mange ligheder med EEO. Det er derfor vigtigt at samarbejde med elever i Norden om nordiske dagsordener, f.eks. i Nordisk Råd. Desuden vil det være fordelagtigt at udveksle erfaringer med elevorganisationer i Norden for at styrke fælles initiativer og forbedre uddannelsestilbuddene på tværs af landegrænserne.

• EEO ønsker derfor, at etablere et samarbejde mellem elevorganisationerne fra de nordiske lande.
• EEO mener, at vi skal samarbejde og erfaringsudveksle på nordisk niveau.
• EEO arbejder for, at elever høres i relevante dagsordener på nordisk niveau.

Europæisk samarbejde er afgørende for elevers repræsentation i EU og for mange tværnationale uddanelsesdagsordener. Det er vigtigt at EU’s åbne grænser også åbner for uddannelse i andre lande.

• EEO ønsker at samarbejde og erfaringsudveksle elever imellem på europæisk niveau.
• EEO arbejder for at elever høres i relevante dagsordener på EU-niveau.
• EEO ønsker et mere standardiseret erhvervsuddannelsessystem, så elever har bedre mulighed for mobilitet på tværs af EU-landene.

Elever i hele verden har ret til en god uddannelse, som de har indflydelse på. Det er vigtigt at uddannelsessystemerne i verden udvikles og at elever har indflydelse på den udvikling. Derfor er det vigtigt at vi samarbejder og erfaringsudveksler i solidaritet og respekt med elever i hele verden.

• EEO ønsker at samarbejde og erfaringsudveksle elever imellem på et globalt niveau.
• EEO arbejder for at elever høres i relevante dagsordener i globale organi­sationer og myndigheder.
• EEO mener, at det er afgørende at FNs verdensmål nummer fire om kvalitetsuddannelse opnås.
• EEO ønsker øgede muligheder for elevers mobilitet i uddannelsessystemet på globalt niveau.

Nationalt samarbejde med andre organisationer og aktører er afgørende for at dele erfaringer og styrke uddannelseskvaliteten. I samarbejde med samarbejdspartnere kan vi i højere grad håndtere udfordringer og sikre, at uddannelserne fremmes effektivt.

• EEO kæmper for, at alle elev- og studenterorganisationer skal arbejde sammen om at sikre det bedst mulige uddannelsessystem.
• EEO samarbejder med faglige organisationer for at sikre den gode og gratis uddannelse.
• EEO samarbejder bredt for at sikre vores interesser og uddannelser, som vi kan være stolte af.

Nogle af de vigtigste aktører, der arbejder med erhvervsskoleeleverne ud over os selv, er Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Vi anser det derfor for essentielt at værne om de overenskomstbærende fagforeninger. Det er FH’s medlemsorganisationer, der tager ansvar for os, mens vi er i lære, og som bidrager til planlægningen af uddannelsen både nationalt og lokalt. Derfor er det vigtigt at sikre et godt og alsidigt samarbejde med disse fagforeninger.

• EEO mener, at de gule fagforretninger ikke skal have adgang til vores skoler.
• EEO kræver, at eleverne skal introduceres til den danske arbejdsmarkedsmodel.
• EEO kræver, at erhvervsskoler samarbejder med fagbevægelsen ift. planlægning og afholdelse af skolebesøg.

Undervisningen på skolerne skal i højere grad bidrage til at uddanne en generation af klimabevidste borgere. Det er nødvendigt, at skolerne integrerer klimaperspektiver i undervisningen for at understøtte den grønne omstilling og sikre, at eleverne bliver rustet til at navigere i og bidrage til fremtidens bæredygtige samfund.

• EEO mener, at FN’s verdensmål skal indgå i alle elevers undervisning, med specielt fokus på relevante Verdensmål indenfor de respektive fag.
• EEO mener, at alle skoler skal leve op til de krav der er fastlagt omkring undervisning i FN’s verdensmål.
• EEO mener, at faget ‘klimalære’ skal oprettes på erhvervsuddannelserne.
• EEO mener, at undervisning i den grønne omstilling bør integreres bredt i flere af de allerede eksisterende fag.

Uddannelse er en central drivkraft for den grønne omstilling, men det skal ske med minimal belastning af miljøet. Det er derfor afgørende, at uddannelsesinstitutionerne ikke blot underviser i bæredygtighed, men også aktivt deltager i den grønne omstilling og tager ansvar for at reducere deres eget CO2-aftryk.

• EEO mener, at uddannelsesinstitutioner skal arbejde målrettet mod at anvende grøn energi, implementere energibesparende tiltag og generelt udvise sparsommelighed i deres brug af ressourcer.
• EEO mener, at alle skoler skal affaldssortere, samt motivere eleverne til omhyggelig omgang med skrald og affald.
• EEO mener, at skolekantiner bør arbejde hen imod en fuldstændig afskaffelse af éngangsservice og unødvendig indpakning. Derudover bør kantinerne implementere tiltag, der aktivt reducerer madspild, for at minimere deres miljøpåvirkning og understøtte en mere bæredygtig drift.

Internt i EEO er vi meget bevidste om vores ansvar for at reducere vores klima- og miljøaftryk. Vi anerkender, at alle aktører, store som små, har en rolle at spille i kampen mod klimaforandringer. Derfor er det afgørende, at vi ikke kun taler om bæredygtighed, men også handler efter det.

• EEO skal bestræbe sig på at reducere mængden af flyrejser og i stedet benytte sig af mere klimavenlige løsninger, medmindre dette ville udgøre en logistisk, praktisk eller økonomisk udfordring for organisationen.
• EEO skal have en ansvarlig og bevidst tilgang til håndtering af skrald og affald. Dette indebærer, at EEO skal affaldssortere i overensstemmelse med de kommunale bestemmelser og så vidt muligt undgå brugen af engangsservice.