EEO’s Vedtægter

Artikel 1: Navn og forkortelse

§1: Organisationens navn er „Erhvervsskolernes Elev­Organisation“

Stk. 2: Navnet forkortes „EEO“

Stk. 3: Organisationens engelske navn er „The Danish Vocatio­nal and Technical School Students Union“

Artikel 2: Formål

§2: EEO’s formål er:

a) At arbejde for og vedligeholde netværk elevrådene imel­lem og mellem elevrepræsentanterne i bestyrelserne på landets erhvervsskoler

b) At koordinere interesser for elever på de erhvervsfaglige uddannelser, tilknyttet tekniske skoler, SOSU skoler og tekniske gymnasier (herefter omtalt erhvervsskoleelever), og varetage disse over for skoler og myndigheder

c) At arbejde for at eleverne får reel indflydelse på deres skoler gennem elevråd og elevrepræsentation i skolernes bestyrelse og andre relevante organer

d) At synliggøre EEO over for eleverne ude på skolerne, samt informere eleverne om hvordan de kan benytte EEO til at forbedre deres skole

e) At samarbejde med andre organisationer og relevante organer om anliggender af fælles interesse

f) At sikre og udvikle et serviceorgan for eleverne og elevrådene på de danske erhvervsskoler

g) At skabe kontakt mellem elevrådene og de lokale faglige organisationer, der organiserer eleverne

h) At informere medlemmer af EEO og andre relevante organer omkring erhvervsskolesektoren

i) At arbejde for at erhvervsfaglige uddannelser, tilknyt­tet tekniske skoler og tekniske gymnasier, får et bedre ry og image og bliver mere synlige over for offentligheden

j) At eje fast ejendom hvorfra EEO kan udøve sin virksomhed med henblik på opfyldelse af ovennævnte formål.

§3: EEO er en partipolitisk uafhængig organisation

Artikel 3: Medlemsforhold

§4: Som medlemmer optages elevråd på skoler, der uddanner elever gennem de tekniske erhvervsuddannelser (EUD), social- og sundhedsuddannelser (SOSU), pædagogiskassistentuddannelser (PAU), teknisk erhvervsuddannelseseksamen (Tek-EUX) eller højere teknisk eksamen (HTX).

§5: EEO organiserer eleverne kollektivt. Hermed forstås, at når en skoles elevråd melder sig ind i EEO, bliver alle elever under det respektive elevråd automatisk medlemmer af EEO.

Stk. 2: Ved indmeldelse forpligter elevrådet sig til at informere eleverne om EEO og medlemsbetingelserne.

Stk. 3: Antallet af årselever på skolen beregnes årligt ud fra Undervisningsministeriets oversigt.

§6: Udmeldelse sker ved skriftlig anmodning og træder i kraft ved udgangen af indeværende kvartal. Ved udmeldelse skal der vedlægges en kopi af referatet fra det elevrådsmøde, hvor beslutningen om udmeldelse blev truffet, referatet skal være blevet bekræftet af elevrådet.

Artikel 4: Organisationens myndigheder

§7: EEO’s myndigheder nævnt i prioriteret rækkefølge:

1. Kongres

2. Landsmøde

3. Hovedebestyrelsen

4. Forretningsudvalget

5. Formandskabet

6. HTX-, SOSU/PAU- og Teknisk-EUD-udvalget

7. Andre udvalg

Artikel 5: Kontigent

§8: Medlemselevrådene betaler kontingentet for ét år ad gangen. Et medlemselevråds gæld til EEO må ikke overstige ¼ af kontingentet. En overskridelse behandles på førstkommende stormøde, der som følge heraf kan fratage medlemselevrådet dets demokratiske rettigheder, indtil gælden er afviklet.

§9: Kontingentet fastsættes af kongressen.

Stk. 2: Kontingentet pris- og lønreguleres årligt efter reguleringen fra Danmarks Statistik.

Artikel 6: Kongressen

§10: Kongressen består af delegerede og observatører fra medlemselevrådene.

Stk. 2: Elevråd der ikke er medlem af EEO, men opfylder betingelserne i § 4 kan sende op til 3 observatører med taleret til kongressen.

§11: Kongressen samles årligt i oktober eller november. Hovedbestyrelsen indkalder senest 5 uger før afholdelsen.Indkaldelsen skal indeholde en oversigt over antallet af årselever på uddannelsesinstitutionerne, samt den deraf udledte stemmefordeling.

§12: Ved kongressen tildeles medlemselevrådende stemmer efter antallet af årselever indskrevet ved den(de) uddannelsesinstitution(er).

Stk. 2: Den udledte fordeling af stemmer er gældende indtil næste ordinære kongres

Stk. 3: Et medlemselevråd må sende en delegeret med én stemme pr. påbegyndte 200 årselever, dog har et medlemselevråd minimum 2 stemmer.

Stk. 4: I tilfælde af at en skole har flere deltagere, end de har delegerede, fordeles mandaterne ud fra skolens elevråds ønske. Hvis skolens elevråd ikke kan komme til enighed, fordeles mandaterne ud fra afdelinger og uddannelse, således af den størst mulige repræsentation imødekommes. De resterende deltagere vil deltage som observatører.

§13: Delegerede skal være tilknyttet en erhvervsskole i henhold til § 4,

Stk. 2: Observatører skal have gået på en erhvervsskole inden for det seneste år eller være medlem af hovedbestyrelsen.

Stk. 3: Delegerede har stemme- og taleret, men observatører har kun taleret og ingen stemmeret. Både delegerede og observatører kan dog stemme i forbindelse med forretningsordenen og dagsordenen.

§14: Ingen medlemselevråd kan opnå mere end ⅖ af samtlige mulige stemmer.

§15: Kongressen er beslutningsdygtig, når kongressen er rettidigt indkaldt jf. §11 og mindst ⅓ af medlemselevrådende er til stede ved mødets start.

§16: Hvis intet andet er anført, træffes beslutninger ved simpelt flertal, der skal dog minimum indgår 3 medlemselevråd i dette flertal.

§17: Hovedbestyrelsen udsender forslag til dagsorden, forretningsorden, budget samt regnskab, den skriftlige beret­ning og indkommende forslag mindst 3 uger før mødets­ afholdelse.

§18: Kun medlemselevråd der jf. § 4 er medlem af EEO, elle­r­ personer der er medlem af Hovedbestyrelsen, kan stille forslag og ændringsforslag.

§19: Kongressen vedtager dagsorden for mødet. Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:

1. Valg af 2 dirigenter

2. Valg af minimum 1 referent

3. Godkendelse af dagsorden

4. Godkendelse af forretningsorden

5. Fremlæggelse af beretninger fra Hovedbestyrelsen

6. Fremlæggelse af regnskab og budget

7. Fastsættelse af kontingent

8. Indkomne forslag:

a) Behandling af vedtægtsændringer

b) Behandling og vedtagelse af Principprogram

c) Vedtagelse af Handlingsplan

d) Vedtagelse af budget

9. Valg af:

a) Formand

b) Næstformand med ansvar for politik

c) Næstformand med ansvar for organisation

d) Ordføreren for HTX-udvalget

e) Ordføreren for Teknisk-EUD-udvalget

f) Ordføreren for SOSU/PAU-udvalget

g) 6 menige medlemmer af HTX-udvalget

h) 6 menige medlemmer af Teknisk-EUD-udvalget

h) 6 menige medlemmer af SOSU/PAU-udvalget

j) International officer

k) Regionsordfører

10. Udtalelser

11. Eventuelt

§20: Forretningsordenen på stormøderne skal som minimum bestå af følgende punkter:

1. Stemmeprocedurer

2. Deadlines for forslag, opstillinger eller ændringsforslag

3. Tillid/mistillid til dirigenter

§21: Referatet og forslag samt ændringsforslag offentliggøres på EEO’s hjemmeside senest 5 uger efter mødets afslutning.

§22: Udtalelser godkendt på kongressen er gyldige frem til og med den efterfølgende kongres.

§23: Principprogrammet er en fast politisk mening, som EEO har.

Stk. 2: Ændringsforslag til principprogrammet kan kun ske til kongressen jf. §19.

Artikel 7: Ekstraordinær kongres

§24: Kongressen træder ekstraordinært sammen, hvis et flertal i forretningsudvalget, Hovedbestyrelsen eller mindst 3 af medlemselevrådene, der repræsenterer minimum ⅕ del af medlemseleverne, ønsker dette.

§25: En begæring om ekstraordinær kongres skal indeholde en motiveret dagsorden.

Stk. 2: En ekstraordinær kongres finder sted max. 3 uger efter, at der er fremsat krav herom. Dagsorden udsendes mindst 2 uger før mødets afholdelse.

Artikel 8: Valg og opstillinger

§26: Elever, som er eller har været indskrevet på en skole med et medlemselevråd inden for det seneste år, kan stille op til poster ud fra deres respektive uddannelse eller poster, som ikke er tilhører en særlig uddannelse.

§27: Opstilling til kritisk revisor forudsætter, at man ikke holder nogen andre tillidsvalgte positioner i EEO under hverv.

§28: Ved personvalg, hvor antallet af kandidater svarer til, eller er mindre end, antallet af ledige poster, foretages der skriftlig afstemning om den enkelte kandidat. Kandidaten skal have et flertal af tillidsstemmer for at besætte posten.

Stk. 2: Ved personvalg, hvor antallet af kandidater er flere end antallet af ledige poster, foretages der skriftlig afstemning om den enkelte kandidat. Der afgives stemmer for op til halvdelen rundet op af antallet af ledige poster. De opstillede som opnår flest stemmer vælges, indtil pladserne er fyldt ud. De valgte kandidater bekræftes endeligt ved tillidsafstemning.

Stk. 3: I tilfælde af stemmelighed fortages endnu et valg om kandidaterne, der opnår stemmelighed. Hvis der igen er stemmelighed afgøres det ved lodtrækning.

Stk. 4: Alle personvalg er hemmelige.

Stk. 5: Alle kandidater har mulighed for at få sit person­lige stemmetal oplyst.

Artikel 9: Landsmøde

§29: Landsmødet samles en gang årligt i 1. halvår.

Stk. 2: Ting, der ikke er specificeret i denne artikel, har samme procedure som ved kongressen.

§30: Dagsorden for Landsmødet skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af minimum 2 dirigenter

2. Valg af minimum 1 referent

3. Godkendelse af dagsorden og forretningsorden

4. Fremlæggelse af halvårlig beretning fra forretnings­udvalget

5. Fremlæggelse af kort økonomisk beretning

6. Diskussion af arbejdet i det kommende halvår

7. Indsupplering af menige medlemmer til Hoved­bestyrelsen

8. Generalforsamlinger for EEO’s regioner

Artikel 10: Hovedbestyrelsen

§31: Hovedbestyrelsen består af forretningsudvalget, HTX-, SOSU/PAU- og Teknisk-EUD-udvalget.

Stk. 2: Hovedbestyrelsen vælges til perioden fra 21 dage efter den kongres, hvor de er valgt, frem til 21 dage efter den kongres, hvor de fratræder.

§32: Hovedbestyrelsen skal minimum afholde 6 møder.

Stk. 2: Hovedbestyrelsen skal opretholde en gennem­sigtig og hurtig informationsvej til regionerne og medlems­elevrådene.

§33: Hovedbestyrelsen udarbejder og vedtager en samværspolitik i starten af hvert bestyrelsesår, for alle aktiviteter der foregår i EEO.

§34: Hovedbestyrelsen kan nedsættes ad hoc udvalget, når den finder det relevant.

Artikel 11: Forretningsudvalget

§35: Forretningsudvalget består af Formandskabet, Ordføreren fra både HTX-, SOSU/PAU- og Teknisk-EUD-udvalget, Regionsordføreren og den Internationale Officer. Forretningsudvalget vælges til perioden fra 21 dage efter den kongres, hvor de er valgt frem til 21 dage efter den kongres, hvor de fratræder.

§36: Forretningsudvalget samles mindst 10 gange årligt.

§37: Hvis et medlem af forretningsudvalget anbefaler, at noget skal sende til høring på et stormøde, skal dette ske på det først kommende stormøde, både ordinær og ekstraordinær.

Stk. 2: Hvis et medlem af forretningsudvalget anbefaler, at noget skal sendes til beslutning i Hovedbestyrelsen, skal dette ske på førstkommende bestyrelsesmøde.

§38: Alle medlemmer af hovedbestyrelsen må deltage i forretningsudvalgets møder med taleret uden stemmeret.

Stk. 2: Forretningsudvalget kan vælge at lukke visse dele af forretningsudvalgetsmøder, så kun medlemmer af forretningsudvalget må deltage under disse dele.

§39: Den internationale officer styrer det Internationale udvlag, som varetager alt, der har at gøre med internationalt arbejde/relationer/politik for organisationen.

Stk. 2: Det internationale udvalg er et fast udvalg, som ledes af den Internationale Officer.

§40: Regionsordføreren er ansvarlig for regionsudvalget, og repræsenterer regionerne i EEO’s Hovedbestyrelse, hvor vedkommende er medlem.

Stk. 2: Regionsudvalget er et fast udvalg, som ledes af regionsordføreren.

Stk. 3: Regionsordføreren, kan ikke varetage en tovholder post i regionerne.

Stk. 4: En tovholder anses som værende Forperson, Næstforperson og Kasserer.

Artikel 12: Udvalgene

§41: HTX-, SOSU/PAU- og Teknisk-EUD-udvalgene består af op til seks menige medlemmer og en udvalgsordfører.

§42: Udvlagene har til opgave, inden for hver deres område, at varetage EEO’s politiske og koordinerende arbejde.

Artikel 13: Formandskabet

§43: Formandskabet består af formanden og de to næstformænd; næstformand med ansvar for politik og næstformand med ansvar for organisation.

§44: Formandskabet kan deltage i alle udvalgsmøder som observatører med taleret og uden mulighed for udelukkelse.

§45: Den valgte formand kan desuden selv beslutte hvorvidt personen vil tiltales forperson, formand eller forkvinde.

Stk. 2: De valgte næstformænd kan desuden selv beslutte, hvorvidt de vil tiltales næstformand, næstforkvinde eller næstforperson.

Artikel 14: EEO's Regioner

§46: EEO har regionale afdelinger i Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn, Sjælland og i Hovedstadsområdet.

§47: Regionerne vedtager deres egne vedtægter, som er i overensstemmelse med EEO’s vedtægter.

§48 Regionerne skal fremlægge et budget hvert år, som skal godkendes af EEO’s forretningsudvalget.

Stk. 2: EEO’s Hovedbestyrelse kan fratage en regions økonomiske støtte ved ⅔ flertal.

EEO’s Hovedbestyrelse kan fratage en regions økonomiske støtte ved ⅔ flertal.

1. Valg af minimum 1 dirigent

2. Valg af minimum 1 referent

3. Godkendelse af dagsorden

4. Fremlæggelse af regnskab og budget

5. Indkommende forslag:

a) Behandling af vedtægtsændringer

c) Vedtagelse af Handlingsplan

d) Vedtagelse af budget

6. Valg af:

a) Forperson

b) Næstforperson

c) Kasserer

7. Eventuelt

Artikel 15: Tegningsret og økonomi

§50: Erhvervsskolernes ElevOrganisation tegnes af forretningsudvalget, forretningsudvalget kan meddele prokura; fuldmagt til at handle på vegne af EEO.

Stk. 2: Forretningsudvalget fastsætter det økonomiske regelsæt for hele organisationen.

§51: Forretningsudvalget kan på vegne af EEO erhverve fast ejendom med henblik på at opfylde det i § 2 anførte formål, og kan i den forbindelse optage lån og stifte gæld på foreningens vegne til brug for erhvervelsen af fast ejendom.

§52: EEO’s regnskabsår følger kalenderåret. Til at føre regnskab vælges af forretningsudvalget en person med kendskab til bogføring og lønudbetaling. Den regnskabskyndige drager omsorg for, at der udføres kvartalsvis budgetkontrol. Budgetkontrollen fremlægges for forretningsudvalget.

§53: Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor. Den statsautoriserede revisorkan kun afskediges af kongressen.

§54: Årsregnskabet skal godkendes af forretningsudvalget.

§55: Alle valgte til tillidsposter i EEO er ulønnede. Dog kan aktive opnå en frikøbsaftale jf. artikel 20.

§56: Medlemsorganisationerne hæfter alene med det indbetalte kontingent.

Artikel 16: Frikøb og ansættelse

§57: Hovedbestyrelsen kan frikøbe aktive i EEO. Frikøb skal vedtages på et Hovedbestyrelsesmøde med en bestemt startdato, slutdato, ugentligt timetal og timeløn. Slutdatoen kan senest være 21 dage efter valget jf. §35. Timelønnen kan højest være HK’s 4. års elevlønssats.

Stk. 2: Frikøbsforslag skal præsenteres for Hovedbestyrelsen og Kritisk Revision senest en uge før Hovedbestyrelsesmødet hvor det skal behandles.

Stk. 3: Efter godkendelse af hovedbestyrelsen, skal kritisk revision endeligt godkende eller afvise frikøbet. Kritisk revision skal gøre deres godkendelse eller afvisning bekendt til Hovedbestyrelsen senest 2 uger inden frikøbets begyndelse. Hvis kritisk revision ikke svarer indenfor svarfristen, betragtes et frikøb som godkendt. Et frikøb kan ikke begynde, inden kritisk revision har godkendt frikøbet.

Stk. 4: Såfremt frikøbet behandles af Hovedbestyrelsen, under 2 uger fra dets begyndelse, skal Kritisk Revision godkende frikøbet inden for 1 uge.

Stk. 5: I tilfælde af at Kritisk Revision afviser frikøbet, kan Hovedbestyrelsen kræve en skriftlig redegørelse herom, ved simpelt flertal.

§58: Frikøb hvis start- og slutdato ligger mere end 6 måneder fra hinanden følger samme vilkår som andre ansatte ved EEO, dog undtaget løn – og pensionsforhold. Lønnen reguleres ikke i løbet af frikøbsperioden, men følger den af Hovedbestyrelsen vedtagede timeløn.

§59: Et frikøb kan ophæves med løbende måned plus en måned ved, et almindeligt flertal i hovedbestyrelsen.

Stk. 2: Et forslag til ophævelse af frikøb skal præsenteres for Hovedbestyrelsen senest en uge før Hovedbestyrelsesmødet hvor det skal behandles

§60: Et frikøb kan ophæves med løbende måned plus en måned ved, et almindeligt flertal i hovedbestyrelsen.

Stk. 2: Hovedbestyrelsen skal orienteres om ophævelsen af frikøbet en uge før hovedbestyrelsesmødet hvor det præsenteres.

 

Artikel 17: Kritisk revision

§61: Forretningsudvalget drager omsorg for, at de valgte kritiske revisorer løbende kontrollerer organisationens bogholderi ved at kontrollere tilstedeværelsen af EEO’s aktivbeholdning samt bilagsmateriale.

§62: Den kritiske revision reviderer årsregnskabet, og fremlægger på kongressen den kritiske revisions kommentarer til regnskabet. Den kritiske revisions beretning er både mundtlig og skriftlig.

§63: Kritisk revision har observatørstatus, uden taleret, i alle EEO’s myndigheder.

§64: Ved den kritiske revisions forfald udpeger forretningsudvalget en ny kritisk revision indtil førstkommende Stormøde, hvor der afholdes nyvalg

§65: Den kritiske revision kan vejlede Hovedbestyrelsen og forretningsudvalg i tolkningssager angående EEO’s politiske dokumenter.

Stk. 2: Hovedbestyrelsen eller forretningsudvalg har i disse tolkningssager ret til at videregive ellers fortrolig information til Kritisk revision.

Artikel 18: Mistillid og konstitution

§66: Hvis der på et stormøde stilles mistillid til et Hovedbestyrelsesmedlem og dette vedtages af minimum ⅔ af de stemmeberettigede, samt mindst 3 medlemselevråd, fratræder den pågældende person fra sin post i Hovedbestyrelsen.

Stk. 2: I tilfælde af, at et medlem af Hovedbestyrelsen får stillet mistillid på et stormøde, indsuppleres en ny person til denne post inden stormødets afslutning.

§67: Hvis et medlem af forretningsudvalget fratræder sin post, kan Hovedbestyrelsen konstituere et af deres medlemmer til posten frem til førstkommende stormøde.

Artikel 19: Opløsning

§68: Forslag om opløsning af EEO skal behandles af to på hinanden følgende, rettidigt indkaldte, kongresser, med minimum 3 måneders mellemrum. Forslag om opløsning af EEO er kun vedtaget, når der på begge kongresser er opnået ⅘ majoritet blandt de fremmødte stemmeberettigede, dog mindst 8 medlemselevråd.

§69: EEO’s medlemselevråd hæfter ikke for en eventuel gæld. I tilfælde af EEO’s opløsning skal et eventuelt kapitalindestående fordeles til andre organisationer eller sammenslutninger, der søger opfyldelse af artikel 2. Den afsluttende kongres træffer beslutning herom.

Artikel 20: Fortolkninger og vedtægtsændringer

§70: Vedtægtsændringer skal godkendes med ⅔ flertal af antal stemmer ved en kongres. Ved mere end ⅛ blanke stemmer skal der opklares, så det ikke skyldes uklarhed om konsekvenserne ved ændringsforslaget. Ved mere end ⅛ blanke stemmer gentages afstemningen to gange.

Stk. 2: Blanke stemmer forstås som en neutral stemme, som udgår i den samlede stemmeberegning.

§71: Vedtægtsændringer skal være indsendt til sekretariatet mindst 1 uge før afholdelse af kongressen.

§72: Konsekvensrettelser som følge af vedtægtsændringer foretages af Sekretariatet, inden referatet udsendes.

§70: Vedtægtsændringer skal godkendes med ⅔ flertal af antal stemmer ved en kongres. Ved mere end ⅛ blanke stemmer skal der opklares, så det ikke skyldes uklarhed om konsekvenserne ved ændringsforslaget. Ved mere end ⅛ blanke stemmer gentages afstemningen to gange.

Stk. 2: På et Landsmøde kan der dog dispenseres for § 27 og for sent indkommende forslag, hvis et ligeså stort flertal stemmer for, som anført ovenfor.

§74: Forretningsudvalget har fortolkningsret af vedtægterne.

Artikel 21: Ikrafttrædelse

§75: Vedtægterne træder i kraft umiddelbart efter vedtagelse på kongressen. Ændringer af §11, §12, §13, §14, §15, §17, §20, §22,, artikel 8, §68, §72, §73, §74 og §75 træder dog først i kraft umiddelbart efter den officielle lukning af den kongres, hvori de er blevet vedtaget.

 Vibevej 31, 2400 København
25 10 00 40 / kontakt@eeo.dk