Elevrådskonsulent

Konsulent til elevdemokratisk indsats på erhvervsskoler

Erhvervsskolernes Elevorganisation søger i samarbejde med Landssammenslutningen af Handelsskoleelever en elevrådskonsulent til et projekt, der skal understøtte elevdemokratiet på landets erhvervsskoler. Opgaven går ud på at støtte, opstarte og vejlede elevråd på landets erhvervsuddannelser. Projekt Elevfællesskaber har fået en bevilling fra Nordea-fonden og skal forløbe over de næste fire år.

Om projektet:
Vi tilbyder ansættelse i et meningsfuldt projekt, hvor du bidrager til at styrke elevdemokrati gennem en konkret indsats, hvor du skal være med til at planlægge, facilitere og koordinere opstartsforløb for elevråd på landets erhvervsskoler.

Formålet med projektet er at understøtte og udvikle de elevdemokratiske miljøer på erhvervsskolerne – de tekniske såvel som merkantile. Dette gøres gennem en helhedsorienteret indsats, hvor både elevråd og de omkringværende aktører, kontaktlærer og ledelse, inddrages. For alle parter er det et læringsforløb, hvor projektteamet understøtter, at der bliver skabt de bedste vilkår og forudsætninger for et velfungerende og bæredygtigt elevråd.

Projektteamet består af en projektleder, to elevrådskonsulenter og to elever/studentermedhjælpere. Du vil derudover samarbejde med sekretariatets to fastansatte konsulenter.

Vores kontor har en uformel stemning, som bærer præg af, at vi er et ungt sekretariat, der samarbejder tæt med organisationens aktive unge. 

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Drive opstartsforløb for ledelse, elevråd og kontaktlærer på erhvervsskoler. 
  • Rejse rundt til landets erhvervsskoler og facilitere workshops og undervisningsforløb, der fordrer, at eleverne på erhvervsuddannelserne får succesoplevelser med elevdemokrati og derigennem demokratisk dannelse.
  • Løbende sparring, støtte og rådgivning til elevrådene, kontaktlærerne og andre samarbejdspartnere.
  • Vejlede elevrådene om deres rettigheder, vedtægter og understøtte nye ideer og aktiviteter.
  • Vedligeholde og bidrage til en digital vidensbank omkring det gode elevråd.

Du vil få erfaring med arbejdet i en lille NGO, facilitering af workshops, projekt- og foreningsdrift og indsigt i det uddannelsespolitiske felt. 

Om dig

Vi søger en medarbejder, der:

  • Kan koordinere og afholde engagerende oplæg og workshops for lærere og elever.
  • Kan motivere unge. Herunder vejlede elevråd i, hvordan de rekrutterer til deres elevråd
  • Kan vejlede elevråd om mødeledelse og støtte deres arbejde
  • Kan arbejde i en politisk styret organisation og har viden om aktivisme, indflydelse og evt. uddannelsespolitik
  • Kan tage initiativ og ansvar.
  • Trives med at rejse rundt i hele Danmark for at besøge landets forskellige erhvervsskoler. 

Det vil være en fordel, hvis du har interesse for eller erfaring med kommunikation og SoMe. 

Om os
Erhvervsskolernes Elevorganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever er interesseorganisationer, der repræsenterer de tekniske og merkantile erhvervsskoleelever. Vi arbejder for at sikre elevernes indflydelse på deres uddannelser gennem understøttelse af elevdemokrati og politisk interessevaretagelse.

www.eeo.dk

www.handelselever.dk 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 30 timer ugentligt. Weekendarbejde kan forekomme og vi lægger vægt på gensidig fleksibilitet. Arbejdet vil som udgangspunkt finde sted på EEOs sekretariat i København NV. Løn er efter overenskomst med HK, i 2024 er den 28.100 kr. plus pension. 

Flere oplysninger
Ansøgningsfristen er: 27. februar kl. 12.

Ansøgninger sendes til job@eeo.dk med emnefeltet Ansøgning elevrådskonsulent.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 9-10, og tiltrædelse vil være 1. april eller hurtigst muligt derefter.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Rasmus Volf på rasmus@eeo.dk eller på 25100040.

Vibevej 31, 1.sal – 2400 København NV

25 10 00 40 / kontakt@eeo.dk