Skolebesøg

Vi kommer gerne forbi

Forestil dig: :

I sidder 20 til hvert elevrådsmøde, og ledelsen lader sig rådgive hos jer hver gang, der skal gøres noget ved skolen, der vedrører eleverne. Fordi I fik stablet en stor kampagne på benene, der skulle sikre værktøj i værkstederne, der er tidssvarende, tør ledelsen nu ikke komme uden om jer. Den fredagscafé I har fået lov til at lave, er den mest populære i byen. I har 10.000-vis af idéer til, hvad der kan og skal gøres bedre på skolen, og alle har lyst til at give en hånd med det.  

 

Drømmer du også om, at dit elevråd er mere aktivt?

 

Eller har I bare brug for inspiration til det daglige elevrådsarbejde?

 

Mangler din skole et elevråd? 

 

Kontakt os, så kommer vi ud til din elevråd

 

Erfaring og engagement

EEOs aktive og ansatte har meget erfaring med elevrådsarbejde, og kender til alle de frustrationer og glæder, der er i forbindelse med det at være aktiv i sit elevråd. I EEO er der mange, der har været med til at kæmpe for elevernes indflydelse på skolerne, og nu stiller sig til rådighed for at hjælpe dig og dit elevråd!

EEO kæmper for forandring hver dag på landets erhvervs- og sosu-skoler i hele landet. Vi har derfor meget erfaring med elevrådsarbejde Hvis du og andre elever på din skole også vil være med til at skabe en bedre hverdag på skolen, så vil vi gerne hjælpe jer med at omdanne jeres frustrationer til konkrete forbedringer på jeres skole.

Vi tilbyder flere typer skolebesøg og kurser. Vi vil så vidt muligt gerne tilpasse besøget, så jeres elevråd får mest muligt ud af det. De fleste skolebesøg starter med en kort introduktion til hvem og hvad EEO er, hvordan vi arbejder, og hvordan man skaber et godt elevrådsarbejde.

Bestil et besøg på din skole

Kontakt en af vores elevrådskonsulenter på elevraad@eeo.dk eller på tlf. 25 10 00 43/ 25 10 00 45, hvis du vil høre mere om de specielt tilrettelagt besøg, der forhåbentligt vil gøre det nemmere og sjovere at lave elevrådsarbejde.

Lyt til andre elevråd:

Vil du høre hvad andre elevråd har gjort? Gennem EEOs regioner kan du møde andre aktive elevråd – skriv til elevraad@eeo.dk for at finde ud af, hvad der sker i din region.

Elevrådshåndbogen

 Vibevej 31, 2400 København
25 10 00 40 / kontakt@eeo.dk