Grundstammen i ethvert velfærdssamfund er uddannelse. For god uddannelse skaber vækst, arbejdspladser og øget livskvalitet. Derfor kan vi ikke acceptere, når vores uddannelser bliver svækket på deres høje faglighed, da det skaber dårligere fremtid for vores samfund. Derfor mener EEO, at:

• Alle undervisningsmaterialer, faciliteter og maskiner skal være tidssvarende og tilgængelige for alle elever.
• Det er vigtigt at eleverne undervises til et arbejdsmarked i konstant forandring.
• Alle lærere skal være uddannet pædagogisk, og deres undervisning skal følges af en erfaren lærer de to første måneder efter ansættelse.
• Man skal afskaffe undervisning uden undervisere.
• Undervisningen skal foregå på et højt niveau, og lærerne skal løbende opkvalificeres inden for deres fag.
• Eleverne har mulighed for at give en konstruktiv og fortrolig evaluering af lærerne.
• Der skal være krav til uddannelsernes indhold og niveau på tværs af geografi.
• Der skal arbejdes for flere 24-timers-skoler, hvor det er muligt. 

Ord- og talblindhed og ordmobiliseringsvanskeligheder er et alvorligt problem på de danske uddannelsesinstitutioner, mange elever har ord- og talblindhed uden at vide det. Dette er med til at gøre det svært for disse elever at gennemføre deres uddannelse. Derfor mener EEO, at:

• Alle elever skal testes for ord- og talblindhed og ordmobiliseringsvanskeligheder.
• Mulighederne for støtte til elever med ord- og talblindhed og ordmobiliseringsvanskeligheder skal tilbydes alle påvirkede elever.
• Alle elever der går på en ungdomsuddannelse skal have adgang til støtte.

I folkeskolen er seksualundervisning en del af pensum; på ungdomsuddannelserne er dette ikke tilfældet. Det synes EEO, at der skal laves om på. Den seksuelle debut ligger for den gennemsnitlige dansker på ca. 16 år. Derfor er det vigtigt at de er velinformeret omkring kønssygdomme, prævention, grænser og samtykke.

• Seksualundervisning skal gøres obligatorisk på ungdomsuddannelserne.
• Seksualundervisningen skal inkludere forskellige seksualiteter og kønsidentiteter
• Der skal gøres en indsats fra skolens ledelse og personale for at forebygge og tage kontakt til eventuelle ofre for sexchikane.
• Den enkelte skole skal promovere sikker sex.
• Seksualundervisning skal foregå på GF1 eller 1.g på HTX.

EEO mener, at demokrati er mere end at stemme til valg.

Demokrati er også, at enhver har indflydelse på sin egen hverdag. Ingen ved mere om erhvervsskolerne end brugerne af erhvervsskolerne. Derfor bør eleverne have grundlæggende indflydelse på indretningen af skolerne og andre forhold, som påvirker elevernes hverdag. Dette skal ske ved et stærkt lokalt forankret elevdemokrati.

Elevdemokratiets formål skal først og fremmest være at give indflydelse til eleverne. Men formålet skal også være at aktivere eleverne. Det er en grundpille i demokratiet, at man allerede i uddannelsessystemet opdrages til at tage stilling til sin egen hverdag og handle derudfra.

Man lærer kun at blive en demokratisk agerende borger, hvis det integreres i uddannelsen, så man prøver at agere i et nærdemokrati, og oplever, at ens handlinger kan føre til forandring.

Ungdommen er fundamentet for fremtiden og derfor er det vigtigt, at de har en stemme i samfundet. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at politiske aktiviteter ikke kommer af sig selv.

Derfor er det et selvstændigt mål for EEO at støtte unge i deres politiske deltagelse, samt at igangsætte initiativer, som opfordrer de unge til at være aktive og tage stilling.

Overgangen til selvejemodellen på uddannelsesområdet har betydet, at rektorerne i dag fungerer som virksomhedsdirektører, der skal få deres virksomhed til at være økonomisk rentabel, og på samme måde sidder der en bestyrelse, hvor der eksisterer et eksternt flertal, og hvor elever og lærere har et klart mindretal af stemmer. Denne styreform ligger langt fra EEO’s ønske om en demokratisk ledet skole. Vi ønsker derfor, at man ændrer til en styreform, hvor eleverne og lærerne tilsammen har flertal i bestyrelsen og selv udpeger den daglige ledelse af skolen.

Vi ønsker en af professionalisering af skolebestyrelsen, således at der skabes reelt brugerdemokrati.

• EEO mener, at uddannelsessystemet skal undervise folk i at kunne tage stilling til deres hverdag og handle derudfra
• EEO mener, at man i højere grad skal praktisere elevdemokrati
• EEO mener, at eleverne har krav på reel indflydelse på alle områder, der vedrører dem, deres skolegang og deres undervisning; og ikke kun på papiret, men også i praktisk
• EEO mener, at eleverne i fællesskab med underviserne skal have en majoritet af stemmerne i skolebestyrelsen
• EEO vil arbejde for flere lærlinge og elever i de lokale uddannelsesudvalg på erhvervsuddannelserne

Når unge vælger uddannelse er der mange overvejelser, “kan jeg komme ind?”, “Hvad vil jeg i fremtiden?” eller “hvad vælger mine venner?”. Derfor er det vigtigt for EEO, at vi gennem hele uddannelsessystemet har klare og gennemskuelige uddannelsesvalg, hvor der er mulighed for et reelt uddannelsesvalg med fokus på den enkeltes ønsker og interesser. Derfor mener EEO, at:

• Der ikke skal være karakterkrav på ungdomsuddannelserne. Man kan f.eks. lave en 3-fase model, hvor man kan få en optagelsesprøve, en samtale eller opkvalificerende kurser hvis man ikke har kvalifikationerne til at blive optaget.
• Man skal kunne blive hjulpet og opkvalificeret så man kan tage en uddannelse man ikke var kvalificeret til før.
• Man skal nedbryde fordomme om erhvervsuddannelserne, så det bliver et legitimt valg.
• Omvalg mellem erhvervsuddannelserne ikke bliver registreret som frafald, men derimod som omvalg.

Manglen på faglærte stiger. Det er et samfundsmæssigt problem, som der ikke snakkes nok om. 

En del af problemet stammer fra folkeskolen, som over en årrække er blevet meget mere boglig end tidligere. Det betyder, at den i højere og højere grad forbereder til gymnasiet og ikke til erhvervsuddannelserne. Derfor mener EEO at flere vil trives og lære bedre, hvis undervisningen i højere grad bliver praksisbaseret. Samtidig er erhvervspraktikken et tilbud og ikke et krav, og vi ved, at færre har et fritidsjob. Det betyder, at mange ikke har den fjerneste idé om, hvordan det er at gå på arbejde. 

Der er derudover mange vejledere, der ikke har erfaringer med erhvervsuddannelserne. De har ikke selv gået der og kan derfor have svært ved at fortælle konkret om, hvad det vil sige at være elev på en erhvervsuddannelse. 

Også på HTX er det et problem. Der er ikke nogle formelle krav til studieretningsvejledningen man modtager, udover at man skal introduceres til studieretningerne på den pågældende skole. Vejledningen og eventuel afprøvning på studieretningerne kan i princippet variere fra et powerpointoplæg eller et helt forløb på en studieretning – det er op til skolen. 

•  EEO mener at vejledningen i grundskolen såvel på HTX er utilstrækkelig.
•  EEO kræver at vejledningen i grundskolen bliver styrket, så den giver et mere retvisende billede af uddannelsesmulighederne. 
• EEO kræver at der fastsættes mere præcise rammer for vejledningen i studieretningsfag på HTX, i form af antal timer eller krav om forløb om studieretninger. 
• EEO ønsker at gøre folkeskolen mere praksisorienteret for at favne elever som lærer bedre på den måde, og gøre erhvervsuddannelserne til et mere oplagt valg.

Erhvervsskolerne er gennem tiden blevet større grundet fusioner. Dette medfører at eleverne kommer meget langt fra ledelsen og bestyrelsen på skolen. Derfor mener EEO, at:

• Der skal være lokale afdelingsledere på alle afdelinger, der har stor lokal beslutningskompetence.
• Der skal oprettes fælles elevråd på skolerne, hvor alle uddannelser/afdelinger er repræsenteret, så vidt muligt. Hvor skolerne er geografisk spredt, skal der oprettes lokale elevråd på alle lokationer.
• Alle elevgrupper og afdelinger skal være repræsenteret i bestyrelsen.

Økonomien på skolerne er altafgørende for vores uddannelsers kvalitet. Det er derfor vigtigt, at man investerer i skolernes økonomi for at sikre gode uddannelser. Derfor mener EEO, at:

• Alle besparelser på uddannelse er uacceptable.
• Uddannelsesinstitutioner skal ikke straffes for frafald.
• Man skal indføre et klasse taxameter.
• Skolernes interne konkurrence om eleverne skal erstattes med samarbejde om at ensarte og højne kvaliteten af uddannelserne.
• Man skal indføre et socioøkonomisk taxameter, som tildeler skolerne midler efter elevernes socioøkonomiske baggrund, samt skolernes evne til at skabe en høj socioøkonomisk reference

• Ens fag skal behandles ens på tværs af uddannelser. Fx Dansk A skal give samme taxameter tilskud uanset gymnasie type.

• Alle gymnasier skal have samme udkantstilskud.

Med de seneste års besparelser på uddannelse, står vores skoler i en presset økonomisk situation, samtidig med at kvaliteten falder drastisk. De mange års besparelser har resulteret i adskillige fyringer af lærere og ledere på skolerne, og dette har skabt en mangelfuld undervisning. Vores undervisning afhænger af kompetente lærere der kan hjælpe os igennem vores uddannelse med den understøttelse vi har behov for. Med vores erfaring kan vi bevise at kvalitet desværre forsvinder med de manglende penge i kassen, og dette bliver desværre synligt når vores elever laver deres opgaver i pap og flamingo fordi der ikke er råd til materialer til alle.

• EEO mener at pengene fra omprioriteringsbidraget skal føres tilbage til uddannelserne.
• EEO mener der skal oprettes en særskilt pulje til investering i nye materialer og maskiner.
• EEO mener, at alle elever har ret til kvalitet i uddannelse.

For at alle uanset socioøkonomisk baggrund har mulighed for at uddanne sig, er det vigtigt at vi sikrer et økonomisk grundlag under uddannelsen. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi har en høj SU, SKP-ydelse og elevløn til vores elever under deres uddannelse.

Derfor mener EEO, at:

• SU’en skal øges og følge pris- og lønstigningerne i samfundet.
• Alle elever har ret til en indkomst der kan sikre dem en ordentlig levestandard.
• Man har ret til en uddannelsesydelse under hele ens uddannelse.
• Brugerbetaling på uddannelse skal afskaffes.
• Offentlig transport til og fra uddannelse skal være gratis.
• Alle har ret til en bolig, hvor der er under 1 times offentlig transport til uddannelsesinstitutionen, som er til at betale med deres uddannelsesydelse
• Billige kollegier og muligheden for at bo på et skolehjem til erhvervsskoleelever skal tilbydes interesserede elever
• Reklamer for kviklån skal forbydes
• Hæv SKP-ydelsen til det gamle niveau
• Den udeboende SU-sats skal være den samme, om man er 18 eller over 20
• Satsen skal ikke være koblet til ens forældres indkomst, når man er over 18.
• Desuden skal reglerne der skal opfyldes for at man kan få udeboende SU fra man er 18-20 år afskaffes.

EEO mener, at vi som elever skal have ret til et moderne og sundt undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøet skal kunne faciltiere forskellige undervisningsformer og sikre elever gode rammer, der giver mulighed for læring, og som sikrer den enkelte elevs psykiske og fysiske velbefindende.

Man har især på HTX-uddannelsen i de seneste år set en øget tilstrømning, uden at der på samme tid har været faciliteter eller økonomi til at sikre et ordentligt klassemiljø. Dette har resulteret i, at klassekvotienten er steget eksplosivt og at der i rigtig mange undervisningslokaler, er et væsentligt højere antal elever, end lokalet er bygget til. 

 Samtidig er nogle undervisningslokaler slet ikke bygget til undervisning, hvilket resulterer i et dårlige indeklima, der kun bliver endnu dårligere af den forringede rengøring på mange af skolerne. Alt for mange elever benytter dårlige stole, borde og arbejdsredskaber, eller benytter værksteder, der mangler udsugning. Det er noget, som i værste tilfælde resulterer i for tidlig nedslidning af eleverne, med svige og smerte som resultat.

Erhvervsskoleeleverne har siden 2001 været dækket af undervisningsmiljøloven, en lov der rummer mange pæne ord omkring undervisningsmiljøet, men som ikke sikrer, at eleverne har et ordentligt undervisningsmiljø. Derfor kræver EEO, at elever kommer ind under en lovgivning svarende til – eller bedre end – arbejdsmiljøloven, der kan sikre at eleverne har et undervisningsmiljø, der ikke ødelægger dem.

• EEO mener, at der skal indføres en klassekvotient (Ikke årgangsgennemsnit) for den enkelte klasse på 24 elever pr. klasse på HTX-uddannelsen og 16 elever pr. klasse på EUD-uddannelserne
• EEO forlanger, at værksteds – og undervisningslokaler har et ordentlig undervisningsmiljø
• EEO tager afstand fra, at undervisningsfaciliteter og bygninger ligger i fredede bygninger med negativ effekt på undervisningsmiljøet
• EEO kræver, at eleverne kommer ind under arbejdsmiljøloven

Et netværk på tværs af årgange kan være vigtigt for, at eleverne falder til. Det giver mulighed for at udveksle erfaringer i forhold til skole og andre sociale samtaler. EEO vil derfor opfordre alle skoler til at lave forskellige former for klubber eller andre initiativer, der kan styrke det sociale liv ude på skolerne.

• EEO opfordrer skoler til at styrke/oprette klubber eller initiativer, der styrker det sociale liv

Praktik er en essentiel del af det at tage en erhvervsuddannelse. Det er vigtigt, at man kan få lov til at afprøve teorien fra skolen i praksis på virksomheden. Derfor mener EEO, at:

• Alle har ret til en praktikplads.
• SKP’en skal være virkelighedsnær. Der skal være sociale klausuler på alt offentlig byggeri.
• Man skal som virksomhed belønnes hvis man tager flere lærlinge end forventet.
• At der burde være en regel der gør fravær for praktikpladssøgning umuligt, da det er nødvendigt for EUD-elever at få en elevplads, for at komme videre på sin uddannelse.
• At EUD-elever skal ikke føle at de bliver nødt til at sige nej til en jobsamtale, grundet frygt for fraværet.

Ligegyldigt samfundets udvikling skal der være plads til alle. Dette betyder, at al diskrimination på baggrund af religiøs overbevisning, etnicitet, køn, seksualitet og udseende ses som værende i strid mod samfundets bedste. Og i et samfund som vores spiller skolerne en enorm rolle i forebyggelse af diskrimination både på skolerne, på arbejdspladserne og i fritiden. Et sted, hvor vi især ser en problematik, er inden for kønsrollerne.

Vi kan se, at der er nogle uddannelser, hvor man som det underrepræsenterede køn kan have svært ved at komme ind i miljøet på en uddannelse. Dette er ikke på nogen måde i orden i vores moderne samfund. Derfor ønsker vi, at der kommer et øget fokus på dette område, så alle kan få den uddannelse, som de ønsker, uden deres identitet skal komme i vejen.

Også som LGBTI person kan det være udfordrende at passe sin uddannelse uden frygt for med-elevernes fordømmelse. Men den allerede nuværende diskrimination af seksualitet og køn, kan det være svært for LGBTI elever at finde sig tilrette i deres egen identitet.

Mange elever på vores uddannelser oplever fordomme om deres uddannelsesvalg. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi arbejder på at nedbryde barriererne, bygge broer og fjerne fordommene, eksempelvis gennem vores rollemodelsprojekt, som fra 2016 til 2021 har øget eleverne der overvejer en erhvervsuddannelse med 6 procentpoint.  Ingen skal føle at der er negative fordomme om deres uddannelse.

• EEO mener, at alle uanset baggrund skal have plads på vores uddannelser
• EEO ønsker øget fokus på problematikkerne for kvinder i typisk mandsdominerede fag og mænd i typisk kvindedominerede fag
• EEO skal arbejde for at oprette et kvindenetværk for unge kvinder på erhvervsuddannelser

Fokus på karakterne gør, at elever i høj grad bliver ramt af en præstationskultur, hvilket bevirker, at man i høj grad ønsker at leve op til kravene, og ønsker at få de gode karakterer frem for at lære. Det betyder, at vi som elever ikke fokuserer på at blive så dygtige, som vi kan, men i stedet fokuserer på at få den rigtige karakter. Det er hæmmende for den enkelte elev og for samfundet generelt.

Det er vigtigt, at brugen af karakterer begrænses mest muligt, så elevens læring sættes i fokus. I forlængelse af dette, skal man heller ikke give årskarakterer i fag, der ikke afsluttes det pågældende år. I stedet skal man anvende formativ feedback til at sikre elevens progression i de enkelte fag.

• Karakterer skal begrænses til et minimum i hverdagene
• Der skal ikke gives årskarakterer i fag, der ikke afsluttes det pågældende år. Derimod skal der være en individuel feedbacksamtale.
• Afleveringer skal mødes med formativ feedback

EEO mener, at alle skal have mulighed for at tage sig en uddannelse. Vi er derfor modstandere af de barrierer som står i vejen for, at potentielle elever kan tage sig en uddannelse.

En af de store barrierer i vores uddannelsessystem er karakterkravene, der er blevet oprettet i forbindelse med reformeringen af vores uddannelser. Disse karakterkrav afskærer en stor elevgruppe, så de ikke kan komme ind på de uddannelser, som de ønsker.

Dette er vi ikke tilfredse med, men når realiteten er sådan, så er det vigtigt, at vores optag følger trefasemodellen.

Denne model går ud på at alle, ved et eventuelt afslag på optag grundet karakterer, skal kunne komme til en optagelsesprøve som første fase. Hvis man bliver vurderet som ikke-kvalificeret i første fase, så skal man til anden fase, hvor man bliver inviteret til en samtale, hvor skolen så vurderer ens kompetence til at fuldføre den ønskede uddannelse. Bliver man ikke optaget på den ønskede uddannelse efter fase to, skal man i fase tre have tilbudt opkvalificerende kurser, der skal gøre en i stand til at komme ind på den ønskede uddannelse.

• EEO er som udgangspunkt imod karakterkrav på ungdomsuddannelser
• EEO mener, at trefasemodellen skal følges ved et eventuelt karakterkrav

De gule ”fagforretninger” er vokset, og de har desværre vundet styrke i samfundet, og det er på trods af, at de ikke bærer det samme samfunds – og uddannelsesmæssige ansvar som de traditionelle LO-fagforeninger.

LO-fagforeninger sidder sammen med os elever, og langt hen af vejen kæmper de sammen med os for at skabe en mere elevvenlig skole. LO er også de eneste, som har overenskomst på vores område ift. lærlinge, hvilket betyder at de gule fagforeninger, kun kan have et kommercielt øjemed i at være på skolerne.

I EEO mener vi, at det ikke er i orden, at man lukker den slags ”fagforretninger” ind på vores skoler for at finde kunder

• EEO ønsker, at de gule fagforretninger ikke får adgang til vores skoler

Man kan ikke betragte erhvervsskolerne og deres uddannelser som isolerede øer. Vores uddannelser påvirkes i høj grad af fx arbejdsmarkedet og uddannelseslandskabet i øvrigt.

Vores uddannelser er i disse år under et stort pres, og det er derfor vigtigt, at vi står sammen bredest muligt og sikrer skoler og uddannelser, som vi kan være stolte af. Derfor er det vigtigt, at EEO stiler mod samarbejder med andre organisationer, hvor det giver mening. Dette kan fx være organisationer som ungdomsfagbevægelsen eller resten af elev- og studenterbevægelsen, men også projekter og lignende, som arbejder for sager, der er i EEO’s interesse.

• EEO kæmper for, at alle elev- og studenterorganisationer skal arbejde sammen om at sikre det bedst mulige uddannelsessystem
• EEO samarbejder med faglige organisationer for at sikre den gode og gratis uddannelse
• EEO samarbejder bredt for at sikre organisationens interesser og skoler, som vi kan være stolte af

EEO mener, at internationalt arbejde og solidaritet er vigtigt i en globaliseret verden. Det er vigtigt at orientere sig om, hvad der sker internationalt, og især det europæiske, for strømninger derfra kan have stor betydning for, hvordan vores uddannelsessystem bliver formet.

EU har stor fokus på erhvervsuddannelser og arbejder imod større ensformighed, og at det skal være lettere at overføre elevernes evner til andre lande. EEO ser på denne proces med store forventninger. Vi synes, det er vigtigt, at elever skal have mulighed for at tage deres uddannelse med til et andet land og få anerkendelse for de evner, han/hun har tilegnet sig på en dansk uddannelse.

Vi ønsker fortsat at EU arbejder med forbedringer af erhvervsuddannelsesområdet. Derfor skal vi i EEO samarbejde med internationale elev – og studenterorganisationer, så vi sammen kan sikre god og gratis uddannelse i hele verden, da vi ellers risikerer, at dårlige uddannelser andre steder i verden kommer til at smitte af, så vores egne uddannelser bliver forringet. Denne laveste fællesnævner kan vi se, at politikerne gang på gang har brugt som argumentation for at spare på vores uddannelser.

• EEO mener, at erhvervsuddannelserne skal styrkes i hele Europa, da vi ser erhvervsuddannelser som en vigtig brik på vejen ud af manglen på faglært arbejdskraft og andre europæiske landes arbejdsløshedskriser
• EEO støtter organisationer, der kæmper for bedre uddannelsesforhold for alle og for øget demokrati på uddannelserne overalt i verden
• EEO mener, at alle har ret til en god og gratis uddannelse, og at ordentlige uddannelsesforhold i andre lande er nødvendige for at forsvare ordentlige forhold i Danmark

Klimaforandringerne er en af vores generations største problemer. Derfor er det vigtigt, at både skolernes, arbejdsmarkedets parter, og vi som elever arbejder aktivt for at redde miljøet. Derfor mener EEO, at:

• Vi vil handle bæredygtigt til alle vores aktiviteter, klimakompenserer alle vores flyrejser og sortere vores affald.
• FN’s verdensmål skal indarbejdes i vores uddannelser.
• Skolerne og arbejdsmarkedets parter skal arbejde aktivt for at sikre en grøn fremtid for os, der indebærer samme krav som vi stiller til vores eget arbejde.
• Vi udformer en bæredygtig/grøn guide til at konkretisere, hvordan vores skoler og uddannelser kan være gradvist mere klimavenlige.

EEO ønsker at styrke HTX’s profil som et erhvervsrettet gymnasium, ved at tilbyde vores elever erhvervspraktik. Denne praktik skal have til formål at styre elevernes praksis-faglig forståelse for deres samlet undervisningsforløb.
Vi i EEO forslår at praktikken skal vare en uge. Praktikken skal ligge i elevernes 3. år inden påbegyndelsen af SOP.
Dette vil give den optimale mulighed for at praktikforløbet kan inspirere til både teknikfags og SOP forløb. Erhvervspraktikken skal primært faciliteres af skolen, der skal sørge for praktikpladser til alle samt undervisningsforløb hvis der er nogle elever der ikke kan findes pladser til. Eleverne skal også selv have mulighed for at søge en relevant praktikplads. I EEO ser vi dog vigtigheden af disse skal godkendes af en faglærer. I EEO foreslår vi at dette praktikforløb først afprøves som en prøveordning på en række skoler, og hvis der derved findes evidens for praktikkens faglige relevans skal denne indskrives i HTX bekendtgørelsen.