Det er langt fra en hemmelighed, at vores uddannelser overordnet set bliver mere digitale. HTX’eren skriver sine afleveringer på en computer, og smeden tegner i CAD programmer. 

Alt dette kræver, at man har IT udstyr der kan køre den software der bliver brugt på uddannelserne. Mange steder er det et krav at eleven selv medbringer IT udstyr, der kan bruges i undervisningen. Det kræver dog meget af en computer at køre eksempelvis CAD programmer, og det er ikke alle, der har pengene til at købe en bærbar, der kan bruges i undervisningen. Derfor gælder det også at uddannelsesstederne stiller den software til rådighed der bruges i undervisningen. Alle der har købt eksempelvis AutoCAD eller Maple, ved at det ikke er billig software. 

Det er vigtigt for udbyttet af undervisningen at eleverne på forskellige uddannelser kan deltage fuldt ud i undervisningen, uanset deres økonomiske baggrund. 

Derfor mener EEO, at det er skolernes pligt at stille IT udstyr til rådighed til eleverne, i et omfang der gør at de kan deltage fuldt ud i undervisningen. Dette kan eksempelvis være ved at stille bærbare til lån, eller give adgang til den software der skal bruges i hele den periode eleverne går på uddannelsen i.
Underviserne skal også støtte op omkring IT-software mv. selvom de muligvis ikke er uddannet på området. De skal ikke bare henvise til IT support.

10. klasse har i dag en problematisk placering i uddannelsessystemet. Eleverne, der tager en 10. klasse bliver ofte mødt med fordomme og føler, de bliver sat på en pause, hvor de ikke er sikker på, hvordan de kommer hverken frem eller tilbage i systemet. Det bliver ofte en haltende afslutning på ens grundskoleforløb og er på mange måder set, som en måde endelig at få udsluset elever med særlig behov fra grundskolesystemet. I EEO mener vi, at der ligger et tabt potentiale i 10. klasserne. De skal anses som en opstart til en ungdomsuddannelse og ikke en haltende afslutning på grundskolen. EEO mener derfor, at ansvaret for 10. klasserne skal flyttes fra kommunerene over til ungdomsuddannelserne. Der skal være praktisk og erhvervsrettet undervisning på disse 10. klasser. Elever skal selv have mulighed for at vælge i hvilken retning de vil. Der skal dermed være klasser der forbedrer en på henholdsvis HTX, HHX, STX, Merkantile EUD/EUX, Tekniske EUD/EUX og SOSU/PAU. Hvis man har taget en 10. klasse med en retning skal det dermed også være letter at forsætte vidre i den retning efterfølgende. Man skal dermed kunne springe over grundforløbet, hvis man har afslutet en 10. i den relevante retning. Det vil sige at hvis man fx. har taget en 10. klasse med retning mod en Teknisk EUD skal man kunne springe over grundforløbet, hvis man efterfølgende bliver optaget på en teknisk EUD. Da ansvaret for disse elever overflyttes til ungdomsuddannelserne skal midlerne dermed også følge med. Der skal derfor udarbejdes et separat taxameter og tilskud for disse elever. EEO forslår dette udarbejdes separat for de forskellige retninger og med relevante samarbejdspartner i sektoren. Som fx. elevorgenisationer, lederorgenisationer, lærerorgenisationer og de faglig råd.

Det er vigtigt, at vi får arrangeret en større fest på tværs af skolerne for at socialisere på tværs af skoler og uddannelser. EEO mener derfor at skolerne i samarbejde med deres elevråd skal koordinere minimum en social aktivitet om året på tværs af skolens afdelinger.

Vi mener, at elevrådet skal have mere indflydelse i skolebestyrelsen.
F.eks ved, at: 

• begge elevrepræsentanter har stemmeret i bestyrelsen
• eleverne i bestyrelsen skal ikke være over 18 for at få stemmeret.

Mange HTX-gymnasier har i øjeblikket stor mangel på undervisere, en stor grund til den store mangel er de faglig mindstekrav. Det er særligt kravet om, at man har minimum 120 ECTS point, der giver problemer. EEO mener derfor, at dette mindstekrav skal tilsidesættes på HTX skoler, og det  skal være op til det enkelte skole, at lave en helhedsvurdering af ansøgerens faglig kompetencer. Dette skal kun gælde for de praksis faglig HTX fag. Da der ikke er en særskilt definition af disse forslår EEO, at det er de følgende fag:

• Teknologi
• Innovation
• Programmering
• Teknikfagene
• Design
• Kommunikation/it
• Informatik
• Materialeteknologi
• International teknologi og kultur
• Statik og styrkelære
• Idehistorie

EEO mener selvfølgelig stadig, at alle andre mindstekrav til undervisere opretholde. For eksempel krav om pædagogikum fortsat skal opretholdes.

De nordiske uddannelsessystemer minder meget om hinanden. Vi har flere af de samme udfordringer, og kæmper for de samme forandringer. Samarbejdet mellem vores fælles lande virker, og et stærkt sammenhold skaber forandringer. Derfor mener EEO, at der bør etableres et samarbejde mellem elev- og studenterorganisationerne i de nordiske lande. Et sådant samarbejde skal have til formål at udveksle erfaring og viden mellem organisationerne, og fungere som et debatforum for vores fælles problematikker.

I EEO mener vi, at en stor del af presset på uddannelserne kommer fra relevante eksamener. Derfor skal vi arbejde for at nedsætte en arbejdsgruppe i Børne- og Undervisningsministeriet, der skal undersøge alle eksameners relevans.

På nuværende tidspunkt (okt ’22) er der kun 13 Autisme Spektrum Forstyrelsesklasser, ASF-klasser, spredt på tværs af alle ungdomsuddannelser i hele landet. Det skaber en situation hvor mange må vælge en anden ungdomsuddannelse end de gerne ville på. EEO mener derfor, at elever, der har behov for at gå i en ASF-klasse, skal have mulighed for at komme i en ASF-klasse på hvilken som helst type ungdomsuddannelse uden at skulle rejse mere end 75 minutter i offentlig transport.

Lønnen På SKP er lige nu alt for lav. Det betyder vi ender med at have et a og b hold i forhold til de unge der får en læreplads i erhvervslivet. Derfor mener EEO, at lønnen på SKP skal hæves til altid at være minimum 80% af lærlingelønnen på det niveau vedkommende er på.

I dag er trivslen blandt unge dårligere end nogensinde. Ifølge sundhedsprofilen er det mere end hver 3. kvinde mellem 16 og 24, der scorer lavt på den mentale sundhedsskala, og det samme gælder for mere end hver 5. mand mellem 16 og 24. For mennesker under uddannelse er tallet næsten 30%. Det er derfor vigtigt at skolerne understøtter trivsel og handler ved mistrivsel. God trivsel fremmes og understøttes af dygtige undervisere, der har de rette kompetencer og evner inden for området. Yderligere er social trivsel en forudsætning for faglig trivsel og omvendt. Derfor er det ikke alene vigtigt at den faglige trivsel fungerer, men at elevernes sociale trivsel også fungerer. Derudover er det fuldstændigt afgørende at der er hjælp at hente for elever der mistrives eller på anden vis har brug for det.

Derfor mener EEO følgende:

• Lærere skal være pædagogisk uddannede før de må undervise. Lærerne skal kunne lave klasserumsledelse, der understøtter og fremmer trivsel blandt eleverne. Derudover skal lærerne kunne opdage og handle på mistrivsel.

• Alle elever skal kunne mærke et tilhørsforhold til deres skole, gennem sociale arrangementer og fællesskaber på skolen, og skolen har et ansvar for at hjælpe eleverne med at afholde arrangementer.
• Alle elever skal informeres om trivselstilbud som f.eks. Headspace og Ventilen, som skal
• systematiseres og som skal anvendes aktivt af skolerne i trivselsarbejdet.
• Alle elever skal have ret til gratis psykologhjælp

Høj inflation + mangel på SU og lang transportvej til skolen er blevet alt for dyrt for unge.I EEO mener vi, at det skal være gratis at transportere sig selv via. den billigste offentlige transport, såfremt der er længere end 10 km fra bopæl til uddannelse. Pga. den høje inflation kan det give besvær med at have en ordentlig levestandard.

Det er vigtigt at vores elever er sunde, men på deres egne præmisser. Det betyder, at det er vigtigt, at der i forbindelse med skole, er mulighed for at være sund, samt at skolen skal skabe et miljø, hvor eleverne trives, og hvor det er muligt at leve et sundt liv. Det betyder at det er muligt at have være sund i skoletiden. Skolen skal skabe et miljø hvor eleverne trives og har mulighed for at leve sundt.

Skolernes rolle i forhold til elevernes sundhed er at give eleverne de rette vilkår til selv at leve et sundt liv. Vi bør droppe den løftede pegefinger, så skolerne ikke bestemmer om og hvordan eleverne bør være sunde.

Nikotinforbrug er en personlig sag, som det er op til den enkelte at regulere. EEO stiller sig derfor kritisk overfor tiltag som røgfri skoletid, der begrænser elevers personlige frihed. EEO anerkender dog at nikotin er et afhængighedsskabende stof der indtages gennem skadelige produkter. Det er derfor vigtigt at vores elever har de rette vilkår til at leve et liv uden nikotinforbrug. Det kan f.eks. være gennem røgfrie fællesskaber og rygestopkurser, som selvfølgelig bør være frivillige.

Alkohol er en del af den danske kultur og den måde vi lever på, hvilket også gælder unge. Det er vigtigt at vi har et trygt miljø at indtage alkohol i, fordi det er vigtigt at tillære sunde vaner i forbindelse med alkohol.

Derfor er det vigtigt at vi fortsat har fester med salg af alkohol på ungdomsuddannelserne. Festerne giver os muligheden for at drikke i et trygt fællesskab, hvor der er hjælp at hente. Samtidig er det vigtigt at unges første møde med alkohol ikke er stærk alkohol, derfor skal det fortsat være muligt at købe alkohol op 16,5% i detailhandlen, når man fylder 16.

Når man samler mange elever tæt, er det uundgåeligt at smitsomme sygdomme vil sprede sig fra tid til anden. Når det sker, oplever eleverne at få et unødvendigt højt fravær, som i sidste ende kan betyde at man bliver smidt ud fra sin uddannelse. Det giver vores elever et incitament til at møde syge i skole, og dermed smitte flere. Derfor mener EEO at skolerne har et ansvar for at tage et særligt hensyn til sygdom, når de tjekker fravær og igangsætter eventuelle sanktioner. Derudover er det vigtigt at skolerne inddæmmer sygdom i videst muligt omfang, så elever ikke risikere unødvendigt fravær.

I tilfælde af at skolen kræver en lægeerklæring fra eleven under sygefravær, skal skolen betale denne.

EEO mener, at alle unge skal have muligheden for at få et godt socialt miljø. Desværre er det ikke altid tilfældet for erhvervsuddannelseseleverne. Vi vil gerne arbejde for at sikre der kommer en studietur på alle erhvervsuddannelser. Man kan se, at der er stor succes med studietur på gymnasierne, den succes ønsker vi også, at erhvervsuddannelses eleverne skal have glæde af. Dog ved vi godt, at tiden er presset på skoleforløbene og derfor mener vi også at alle uddannelserne bør udvides med en uge så der er tid til en god studietur, der har mening for det specifikke fag.

Man skal kunne tage alle uddannelser i hele landet. EEO mener derfor, at der skal være grundforløb i hele landet, så alle har mulighed for at kunne tage den uddannelse der passer bedst til dem. Når man kommer direkte fra folkeskolen, er det ikke mange der er klar til at flytte til den anden ende af landet for drømmeuddannelsen. Derfor giver det god mening at udvide, hvor man kan tage grundforløbene. Derfor bør man også overvejer at ændre i strukturen af vores grundforløb, så de er bredere og derfor er adgangsgivende til flere specifikke uddannelser.

EUX er grundlæggende rigtig godt, størstedel af eleverne er tilfredse og ser det som et godt alternativ til andre uddannelser. Dog er der nogle ting der ikke fungere optimalt. Derfor mener EEO, at der skal gøres følgende ved EUX’en. 

• Det skal ikke være sværere at få en læreplads, fordi man ønsker en EUX, derfor bør der investeres i at virksomhederne bliver oplyst i hvorfor en EUX-elev ikke er et dårligt valg.
• Grundforløb til EUX bør udvides så der er mulighed for at tage flere forskellige EUX grundforløb i flere steder i landet. Dog skal hovedforløbene udbydes på færre steder så man sikre en høj faglighed. Dette gør det mere overskueligt at starte, men giver samtidig uddannelsen et højt faglig niveau. 
• Der er for store forskelle mellem faggruppers reduktioner af de boglige fag, det gør det svært at lave samlæsning på tværs af uddannelser. En klasse med 5 elever er ikke holdbar, derfor bør der være færre modeller så flere uddannelser kan læse sammen. Desuden bør EUX’en styrkes, sådan at man på de store uddannelser kun går i klasse sammen med dem som har samme erhvervsuddannelsesretning.  
• Der er blevet lavet for store forkortelser af de boglige fag, det betyder at vores elever føler sig stresset i deres uddannelse så alt skal gå for stærkt. Der bør derfor være mere tid til fagene.

EEO skal arbejde for at rollemodelkorpset (Vejen til en Erhvervsuddannelse) bliver en del af uddannelsesvejledningen i grundskolen.