udtalelser

Udtalelser debateret og stemt igennem ved det seneste stormøde.

Bedre vejledning, praktisk undervisning og obligatorisk erhvervspraktik i folkeskolen

Manglen på faglærte bliver et stigende samfundsmæssigt problem, og overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne lever slet ikke op til de forventninger og målsætninger, vi har. Vi mener, at en stor del af årsagen skal findes i folkeskolen, som over en årrække er blevet meget mere boglig end tidligere. Det betyder, at den i højere og højere grad forbereder til gymnasiet og videregående uddannelse og ikke til erhvervsuddannelserne, og det er vores påstand, at flere vil trives og lære bedre, hvis undervisningen i højere grad bliver praksisbaseret. Samtidig er erhvervspraktikken et tilbud og ikke et krav, og vi ved, at færre har et fritidsjob. Det betyder, at mange ikke har den fjerneste idé om, hvordan det er at gå på arbejde. At være en del af et arbejdsfællesskab. Endelig er der mange vejledere, der ikke har erfaringer med erhvervsuddannelserne. De har ikke selv gået der og kan derfor ikke fortælle konkret om, hvad det vil sige at være elev på en erhvervsuddannelse. Vi mener derfor, at der er behov for at styrke vejledning, så den giver et retvisende billede af uddannelsesmuligheder.

En fair afslutning til 3.g

Årgang 21/22 skal have en fair afslutning til deres eksaminer, da denne årgang har været præget mere af nedlukning og onlineundervisning end de to årgange forinden. Den virtuelle undervisning har ikke kunne erstatte den fysiske undervisning. Dette har sænket motivationen og indlæringen betydeligt, samt medført et sænket fagligt niveau. Der bruges meget af 3.g, på at indhente dette efterslæb. 

I stedet for at stikke hovedet i jorden, og forsøge at benægte, at corona har været her, “for at komme videre”, det er vigtigt at anerkende, at problemet er der, i stedet for at flygte fra det. Det er rigtigt vi vil videre.. Men vi skal have ungdommen med! Vi skal ikke ofre ungdommen i et håb om, at “de skal nok klare den”, i stedet så lad os tage debatten nu, og få det afgjort. Eksamen skal være fair, for den mængde nødundervisning de har modtaget.

Der snakkes nødvendigvis ikke om en direkte aflysning af en del eksaminer, men mere bare en genovervejelse til, hvor hvilket krav eksaminerne har, og om vi gavner eller straffer eleverne med de her, “øjebliksbilleder”! I stedet for kunne der evt. gives standpunktskarakter, der danner et større overblik over elevens evner og talenter i en større periode. Standpunktskarakter tager også materialet mangel i betragtning.

Ekstra undervisning frem for eksaminer, ville også yde mere for den individuelle elev.

Smitsomme sygdomme

Flere og flere elever kommer i skole med smitsomme sygdomme, af frygt for at blive smidt ud af uddannelsen eller ikke at kunne følge med i skolen som følge af fravær pga. sygdomme.

Dette er uholdbart, da det medfører, at mange unge derfor vælger at gå ubehandlede i skoler, og dermed kan smitte andre. kigger vi tilbage på det seneste halvandet år med corona, giver det et tydeligt billede af hvor forsigtige vi skal være med at føre smitten rundt både blandt elever men også generelt i samfundet.

EEO mener derfor, at prisen unge betaler for at være syge under uddannelse skal reduceres kraftigt, samtidig skal det påkræves, at skolerne aktivt bekæmper de smitsomme udbrud så udbruddene ikke eskalerer. Samtidig skal det sikres, at elever som kan blive hjemsendt, stadig modtager kvalitetsundervisning sådan, at et hjemmeophold ikke påvirker deres uddannelse.

Tid Til Trivsel: på SOSU-uddannelserne

I 2029 vil vi i Danmark mangle 40000 SOSU-ansatte, derfor er det et kæmpe problem at vi har et så stort frafald på netop SOSU-uddannelserne, helt præcist er det 18 procents frafald på assistentuddannelsen, og 13 procent på hjælperuddannelsen. Grunden til at elever flygter fra denne uddannelse er de dårlige arbejdsforhold på praktikforløbene. Fordi elever ingen ide har om hvad de kommer ud til på arbejdspladserne og, at arbejdspladserne udnytter den her uvidenhed til at drive deres virksomhed på fuldstændige uacceptable vis. Det er ikke alle arbejdspladser der er dårlige, men eleven har ingen måde at vurdere om de er, inden de kommer derud, og så er det allerede for sent. Vi i EEO foreslår derfor at vi etablerer et system der kan informere elever om hvor godt et sted, hver enkelt arbejdsplads er at være. Dette system vil fungere på et index basis hvor en endelig score fra 1 til 10 vil udregnes ud fra forskellige parametre. Der vil være 2 aktører der er med til at bestemme denne score, den ene vil være en objektiv professionel bedømmer og den anden vil være de elever, der har eller er ansat på arbejdspladsen. Den samlede bedømmelse vil så kunne ses på en hjemmeside. Dette vil give nye elever mulighed for at vurdere om den praktikplads er et ordentligt sted at være. Det vil ikke blot sørge for at mange elever for en bedre oplevelse på SOSU-uddannelserne men, at de kommer et ordentligt sted hen, der værdsætter det de laver. Hjemmesiden vil også kunne hjælpe arbejdspladserne med at se, hvad de gør galt og forbedre sig. Vi mener, at det alt i alt vil sørge for, at nedsætte frafaldet og hæve arbejdsglæden på SOSU-uddannelsen.

Tid Til Trivsel: på HTX-uddannelsen

EEO mener vi, at alle elever har ret til at have en lærer der forestår både det fag de underviser i, men også de elever de underviser. Hvis ikke vores lærer er rustet til at forstå deres elever kan de heller ikke lære dem noget. Det kan have mange negative konsekvenser, for både elevens læring og trivsel. Lige fra den klassiske eksempel hvor fysiklæreren siger præcis det samme 3 gange i træk, når man beder om at få emnet uddybet til, at lærere faktisk underviser i noget helt andet end det de skal. Dette hæmmer ikke bare elevens læring men også lærerens egen trivsel og udvikling. Grunden til at, man overhovedet kan stå i en sådan situation er de lave krav til lærernes pædagogiske evner på HTX. De har ofte en fantastik faglig indsigt i deres fag, men har absolut ingen ide om hvordan de skal formidle det til 34 nye elever der lige er kommet ud af folkeskolen. Derfor mener vi i EEO, at alle lærere der skal have gennemgået pædagogikum før de begynder at undervise på egen hånd.

Tid Til Trivsel: på EUD-uddannelserne

For de fleste erhvervsuddannelserne er det at blive lærling noget fedt. For det er langt mere spændende at arbejde med noget reelt ude ved mester end det er at sidde inde på skolen. Det forholder sig desværre sådan, at ikke alle mestre synes at det lige spændende at have lærlinge, som lærlinge synes det er at have en mester. Derfor ser vi engang imellem, at mestre groft udnytter deres elever som, ikke at betale tillæg ved overarbejde, ikke nævne for dem, at de kan søge kørselsgodtgørelser eller bare ligeud være grove og hårde ved lærling. vi skal havde gjort af med den her udnyttelse. Derfor mener vi i EEO, at lærlingens rettigheder skal på skemaet og pensummet allerede i grundforløb 1, på lige fod med de andre erhversfag som fx. Innovation eller Metodelære. Vi foreslår også, at dette forløb udvikles i samarbejde med EEO.

Fælleselevråd og lokalelevråd på "superskoler"

Elever der går på fusionsskoler med mange afdelinger og elever, har svært ved at få indflydelse på skolens bestyrelse og øvrige ledelse. På disse skoler findes kun en bestyrelse, hvor der kun er en elevrådsrepræsentant, uanset hvor mange elever der går på skolen og hvor mange der sidder i elevrådet.

Derfor mener vi:
● Der skal oprettes bestyrelser med elevrepræsentanter på alle afdelinger
● Skolerne skal gøre et større arbejde for at danne fælleselevråd der kan repræsentere eleverne på hele institutionen

Den grønne omstilling skal ind på uddannelserne

Klimakrisen bliver vores generations store krise. Det bliver vores opgave at håndtere den grønne omstilling. Derfor skal vi uddannes i hvordan man arbejder bæredygtigt og klimavenligt inden for sit fag. Alle fag er forskellige, og undervisningen skal derfor tilpasses
de enkelte fag, så eleverne bliver rustet til at være med til at skabe fremtidens klimavenlige løsninger.

Derfor mener EEO:
● Klimaet implementeres i læreplanerne for fagene, både i den praktiske og
● den mere boglige undervisning.
● Skolerne skal selv gå forrest og implementere klimatiltag på skolerne.

Ingen skal straffes for at tage en uddannelse

januar 2021 kunne vi i 3F’s fagblad læse om den 23-årige murerlærling med afghansk baggrund, Mousa Zare, der blev nægtet permanent opholdstilladelse, alene fordi han havde valgt at tage en uddannelse frem for ufaglært arbejde. Murerlærlingen levede på baggrund af netop dette valg ikke op til kravet om fem års beskæftigelse – ikke engang hans tid i lære, hvor han har arbejdet i en virksomhed og betalte skat af sin løn, tæller med i optjeningskravet. 

Forholdene for mennesker med midlertidig opholdstilladelse kan skifte fra det ene øjeblik til det andet. Man kan risikere, at opholdstilladelsen ikke længere kan forlænges, som det i foråret er sket for en del mennesker med syrisk ophav – herunder flere elever og studerende, der nu skal rives ud af klasselokalerne og ind på udrejsecentre.

EEO mener ikke, at nogen skal stilles i denne position, fordi man vælger at tage en uddannelse. At tage en uddannelse må aldrig blive det usikre valg. Derfor mener vi, at uddannelse og beskæftigelse skal ligestilles i behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse.

Ingen skal straffes for at tage en uddannelse.

Virtuel undervisning i et åbent samfund

Virtuel undervisning er noget vi alle har stiftet bekendtskab med i løbet af 2020, og det er ikke noget særlig mange elever nød at opleve. Vi har set at det på alle måder har været katastrofalt for elever såvel som lærer. Læring, socialt samvær, mental sundhed og ikke mindst motivation var alle sammen faktorer, som tog et ordentlig slag for eleverne i løbet af 2020. Det er derfor fuldstændig uforståeligt, at nogle skoler vil fortsætte med at benytte sig af virtuel undervisning i fremtiden. For det er vigtig at møde op i skolen det giver på alle parameter bedre resultater. Vi mener derfor i EEO at man skal lave en række guidelines som skal følges af skolerne når det kommer til virtuel undervisning, bla. at man ikke må sende elever hjem til virtuel undervisning midt på dagen. Der er allerede nogle skoler der er begyndt på den slags praksis enten for at få skemaet til at passe bedre sammen eller for at spare penge og vi synes det er totalt uacceptabelt.

Alle skal med videre

Alle elever på vores skoler er blevet påvirket af corona, nogen i større grad end andre. Mange har desværre oplevet de negative konsekvenser ved online undervisning, det gælder både HTX’ere som ikke kom i laboratoriet og smeden som ikke kunne svejse. Vi har derfor som elevorganisation et ansvar for at få alle vores elever med fagligt og i fællesskaberne.

Disse erfaringer og forandringer kan kun komme fra os elever, vi er hverdagens eksperter og vi ved hvordan det var at modtage virtuel-, hybrid- og fysisk undervisning i tre lokaler.

Derfor mener EEO, at:
● Elevrådene skal fortsat hjælpes med genstart eller understøttes i deres videre arbejde
● Der skal tilføres penge til det sociale og fagfaglige arbejde på skolerne
● Der skal de næste skoleår være fokus på trivsel på skolerne både indenfor og udenfor skoletiden
● De gode og dårlige erfaringer fra corona skal videreføres i undervisningen fremover

Verdensmål på skoler og i organisationen

I 2015 forpligtede verdens lande sig på at opfylde FNs 17 verdensmål inden 2030. Disse verdensmål skal sikre gode levevilkår og ligestilling hele verden over. Også i Danmark er det en vigtig kamp. Vi har stadig visse udfordringer med flere af verdensmålene. Også
uddannelse, bæredygtighed og ligestilling, scorer vi stadig ikke topkarakterer på. Vi er derfor nødt til at arbejde med verdensmålene og gøre vores bedste med at opfylde dem så hurtigt som muligt. Både i organisationen og i uddannelsessystemet.

EEO vil dermed gerne arbejde aktivt på at indtænke verdensmålene i vores arbejde på tværs af hele organisationen. Dette kan være muligt både direkte i form af oplæg eller workshops, men også især indirekte ved bæredygtige indkøb og virke. Specielt i uddannelsessystemet skal vi indtænke verdensmålene. Vores undervisning skal være rettet mod at kunne opfylde verdensmålene uanset uddannelse, så vores elever kan bistå løsningen nationalt såvel som internationalt.

EEO mener derfor at:
● Vi internt skal bidrage til at opfylde verdensmålene.
● Uddannelsessystemet skal være indrettet til at bidrage til, at Danmark opfylder verdensmålene.

Psykisk (mis)trivsel

Ifølge Danske Patienter, paraplyorganisationen for patient- og pårørendeforeninger i Danmark, oplever flere unge psykisk mistrivsel i dag end nogensinde før – og derfor også vores elever. Hvis dette ikke håndteres kan det lede til bla. frafald og misbrug. Det kan være vanskeligt at håndtere selv, og derfor er det nødvendigt at skolen reagere på et så alvorligt problem.

Lærerne skal kunne håndtere elever, der har det svært, eller kunne spotte problemerne og henvise til nogen der kan hjælpe. Det skal samtidig være nemmere og mere overskueligt at få den nødvendige hjælp, såsom adgang til gratis psykologhjælp gennem uddannelsesstedet, da det i nogle tilfælde ikke giver mening at have en ansat skolepsykolog. Dog vil EEO anbefale at der som udgangspunkt er en skolepsykolog på skolerne.

Der skal endvidere sættes mere fokus på psykiske lidelser, så vi både undgår at det er tabu at snakke om, men også så vi får forebygget problemerne og mindsker frafaldet på vores uddannelser.

Derfor mener EEO, at:
● Det er vigtigt, at lærer og medstuderende spiller en positiv og respekterende rolle, hvor man er opmærksom på hinanden og snakker og hjælper med problemerne.
● Trivselstilbud som f.eks. Headspace og Ventilen skal systematiseres, og skolerne skal informere om disse.
● Gratis psykologhjælp skal være til rådighed for alle elever, uanset hvor de kommer fra.
● Skolen skal arbejde aktivt for at skabe et sundt psykisk miljø på skolen.
● Lærere skal oprustes til at spotte psykisk mistrivsel, og vide hvor eleverne kan få hjælp, samt støtte elevernes trivsel

Fællesskaber for alle

Mange elever på vores uddannelser går rundt med enten fysiske eller psykiske handicap som kan gøre både det sociale og det faglige mere vanskeligt at overskue. Oftere og oftere vælger de især alle de sociale aktiviteter fra fordi de enten ikke føler, at de passer ind eller
nemt kommer til at føle sig utilpas ved de situationer som kan opstå.

Mange uddannelsessteder tager ikke højde for hverken fysiske eller psykiske handicap, enten fordi de ikke har ressourcerne til det eller værktøjerne der gør, at de ved hvordan de bedst muligt kan hjælpe dem med lidt ekstra udfordringer i hverdagen så alle kan få en lige
uddannelse.

Derfor mener EEO, at:
● Der skal flere ressourcer til skolerne så de har mulighed for at hjælpe der hvor der er brug for det.
● Lærere og vejledere skal have de rigtige værktøjer til at kunne hjælpe.
● Vores uddannelsessteder skal være mere mangfoldige og gøre plads til alle.

Et mere fair taxametersystem og institutionslov

EEO mener, at taxametertilskuddet bør være fordelt efter klasser/hold. Der skal dog være forskel i, hvor meget et hold modtager af tilskud afhængig af omkostningerne ved holdet.

F.eks. kan et hold have en række fag, som kræver dyrt maskineri og mange dyre undervisere, så skal det udløse yderligere tilskud. 17 Det vigtigste er, at der ikke gives incitament til, at skolerne udbyde bestemte retninger, men at alle retninger vil give mening for skolen at udbyde. Elevernes frie valg skal altid være i fokus. Skolernes økonomi må aldrig være en hæmsko for elevernes uddannelse og dannelse.

Samtidig skal der også sættes et større fokus på institutionslovgivningen og de problemer den medbringer. Heriblandt at der lige nu er for få elever repræsenteret i bestyrelsen, her især på de store fusionsskoler hvor 2 elever kan repræsentere mere end 3000 elever. Derfor skal der flere elevrepræsentanter ind i skolernes bestyrelser, ikke på bekostning af andre medlemmer men som en udvidelse af bestyrelserne.

Prisen ved at afslutte uddannelse

For de fleste, er det en kæmpe fest at blive færdig med en ungdomsuddannelse om det så er at få sit svendebrev eller sin hue så er det noget der fejres med fest, farver og nogle af de mest bizarre traditioner. Men for nogen kan det også være en tid der er ekstrem hård imod en pengepung der i forvejen har det hårdt på en SU der ikke er gået op i lang tid, eller en begrænset elevløn – eller måske endda bare et fritidsjob.

Derfor mener vi i EEO at man skal nedbringe prisen på at blive færdig med sin uddannelse. Det vil kunne gøres ikke med tilskud men ved at fjerne de monopoler der e.g. er indenfor studenterhuer/EUD-huer eller de overpriser der tages indenfor studenterkørsel.

Ydermere har EEO opstartet et projekt, som stadigvæk er i de helt tidlige stadier – nemlig “Projekt Hue”. EEO vil være med til at levere billigere studenterhuer, som samtidigt er bæredygtige. Udtalelse #22 (kompendium 6 – s. 17)

Revidering af elevrådsbekendtgørelsen

EEO mener, at der er brug for en ny elevrådsbekendtgørelse, fordi: Den nuværende elevrådsbekendtgørelse er fra 2013 og afspejler ikke den hverdag eleverne oplever i dag.

Mange fusionsskoler har lige nu ikke mulighed for at have et elevråd som har de rettigheder bekendtgørelsen giver dem, da den nuværende bekendtgørelse kun sikre rettigheder for fælleselevrådet. Det er for mange skoler ikke muligt da man ville skulle samle rigtig mange forskellige afdelinger til et elevråd der repræsenterer alle. Generelt er elevrådsbekendtgørelsen på mange måder mangelfuld, og burde derfor revideres.

Rygning

Fra 31. juli 2021 er alle ungdomsuddannelser blevet røgfri i skoletiden. Også udenfor skolens grund, til fredagsbarer m.m. Overtrædelse af dette kan føre til advarsler og i sidste ende bortvisning. Der skal ikke lægges skjul på, at en stor del af eleverne på erhvervsskolerne ryger.

I EEO vil vi ikke prøve at kontrollere folks helbred, men vi kan derimod prøve at forebygge spredningen af usunde livsstile på vores skoler og give andre alternativer til rygning i skoletiden.

Forskning viser, at hvis der er et stærkt socialt fællesskab på skolerne, kan det få eleverne til at droppe rygningen. Derfor skal vi i EEO presse skolerne til at skabe flere rammer for social aktivitet blandt eleverne, frem for at forbyde rygning helt. Dermed kan vi på en gang sørge for sundere skole både socialt, fysisk og psykisk.

Alkohol

Unge i dag, er i langt højere grad end deres forældre i stand til at tage vare på deres alkoholforbrug. Unges forbrug af alkohol er faldende og langt lavere end deres forældre. Dog skal det nævnes, at forbruget er let steget de seneste 5 år.

Det er før set, at forbud har ført til øget forbrug. Efter forbuddet af rygning på ungdomsuddannelser er forbruget af cigaretter steget for første gang i 10 år.

Vi mener derfor i EEO ikke, at et totalt forbud af alkohol på ungdomsuddannelser gavner unge mennesker.

Et forbud kan derimod skabe trods og flytte festerne til mindre trygge omgivelser, hvor der ikke er voksne, hvis det går galt. Derfor er et forbud af alkohol ikke vejen ej heller en 18-års grænse.

EEO mener derimod, at man også skal tilbyde elever på ungdomsuddannelser fællesskaber, som ikke involverer alkohol.

Vi er i EEO også for, at man på den enkelte skoler i samarbejde med relevante elevudvalg kan reviderer, hvilket alkoholudbud man har, sådan at der ikke er stærk alkohol.

Studietur på EUD

EEO mener, at alle unge skal have muligheden for at få et godt socialt miljø. Desværre er det ikke altid tilfældet for erhvervsuddannelseseleverne. Vi vil gerne arbejde for at sikre der kommer en studietur på alle erhvervsuddannelser. Man kan se, at der er stor succes med studietur på gymnasierne, den succes ønsker vi også, at erhvervsuddannelseseleverne skal have glæde af. Dog ved vi godt, at tiden er presset på skoleforløbene og derfor mener vi også at alle uddannelserne bør udvides med en uge så der er tid til en god studietur.

Mere hjælp til unge fra forskellige forældres uddannelsesbaggrunde

Alt for mange unge fra uddannelsesfremmede hjem bliver tabt. De får ikke den hjælp, som de har brug for og ender med adårligt betalt arbejde eller endnu værre uden arbejde og med misbrug. Vi i EEO skal derfor arbejde for, at elever fra uddannelsesfremmede hjem får den hjælp, som de har brug for. Alle har ret til en god uddannelse og vi bør stå forrest i kampen for dem, der har det sværest.

Nogle af de samme problemer findes hos elever med akademiske forældre. Det kan være svært at starte på en uddannelse, som ligger langt fra ens forældre. Valg af uddannelse skal være elevens eget valg, og derfor bør vi også støtte og hjælpe unge fra akademiske hjem til en erhvervsuddannelse. Vi i EEO skal arbejde for, at alle elever føler sig velkomne på erhvervsuddannelse. De skal modtage den hjælp, som de har brug for uanset hvilken familie, de kommer fra.

Vejledning, frit valg og ligeværd mellem uddannelser

 

Man hører ofte om, at vi mangler hænder til at løfte samfundets opgaver. Vi hører samtidig at lige så mange unge, aldrig har fuldført en ungdomsuddannelse, ej heller er i gang med en. Dette kan tyde på klare fejl i vejledningssystemet, både det man får i folkeskolen, men især også den samfundsmæssige vejledning, der sker i kraft af samfundets fordomme og forventninger til de unge mennesker. Når man som ungt menneske hører, at samfundet mangler en hel del ting, kan man godt blive presset til at glemme egne ønsker og passion, og kun fokusere på, hvor man kan tjene penge til at komme gennem livet. Det kan samtidig også påvirke elevernes nysgerrighed på fag negativt, resulterende i, at de vælger fag de kender fra enten familie eller lokalmiljø.

Når eleverne samtidig ikke har mulighed for individuel vejledning i folkeskolen, men bliver vejledt til henholdsvis gymnasial eller erhvervsuddannelse efter hvor højt et karaktersnit eleven har, så står vi foran en generation af elever, der hverken får udfordret deres kreativitet og nysgerrighed, eller opfylder samfundets behov. Det er endelig blevet muligt at vejlede fra gymnasiet til en erhvervsuddannelse, såfremt eleven ikke fik valgt, hvad der var det rigtige for dem. Det er dog ikke en opgave gymnasiet i stor nok grad er i stand til at løfte, ej heller et redskab der er udbredt kendskab til.

Vi har brug for et system der sætter elevernes ønsker som 1.prioritet, der samtidig opfylder samfundets behov ved at gøre det nemmere for mønsterbrydere. Samfundet har brug for arbejdskraft, og arbejde har en værdi i sig selv. Vi har dog også brug for dygtige unge, og det mener vi kommer bedst af, at vores elever og studerende vælger det fag eller den retning, de interesserer sig mest for, så de bliver motiveret til at gå på arbejde.

Derfor mener EEO at:
● Vi skal i større grad prioritere individuel vejledning, både i folkeskolen og på
gymnasierne
● Karakterer ikke skal være afgørende for ens vejledning, hverken hvor meget
vejledning man får, eller hvilken retning man bliver vejledt til. Ingen
uddannelsestype’s elever er “kloge” eller “dumme”
● Uddannelsesvejledere skal blive bedre rustet til at vejlede unge til det brede
uddannelseslandskab, danmark har
● Vejlederne skal yderligere have kendskab til livet på både forskellige gymnasietyper,
videregående uddannelser, og de 4 hovedretninger på EUD.
● Vi skal som samfund blive bedre til at fejre alle forskellige uddannelsestyper, hvad
end man får en studenterhue på hovedet, eller et svendebrev i hånden.

Dygtige lærere

EEO mener, at lærerne bør have højest mulige kompetence for at kunne give den bedst mulige uddannelse til eleverne. Derfor bør der stilles krav til at videreuddanne lærerne, så de er så kompetente som muligt. Verden og teknologien vi lever med forandrer sig hele tiden. Derfor skal videreuddannelse ikke kun være bedre formidlings- og pædagogiske kompetencer, men også til faglighed. På den måde opdateres lærerne løbende med ny teknologisk viden, samt hvilke nye teknikker der anvendes indenfor formidling af fagene.

Mere fokus på læring

Når man vælger en uddannelse gør man det fordi man gerne vil blive så dygtig som muligt, derfor bør der være mere fokus på læring. Derfor mener EEO at:
● Der skal være mere tid til at uddanne på skoleforløbene, der skal ikke kun være fokus på afprøvning på hovedforløb. Mange af vores uddannelser er mere tekniske og derfor bør hovedfokuset være på at lære og ikke at teste.
● Der skal føres opsyn med om uddannelsernes kvalitet lever op til de krav der er. Dette bør ske gennem kontrol med uddannelseskvaliteten hos både uddannelsesstederne, men også ved praktikpladserne. Det kan være i form af et uanmeldt opsyn, som man kender det fra Arbejdstilsynet.

Erhvervssamarbejde i teknikfagsprojekt på HTX

EEO ønsker, at vores skoler tilbyder vores elever på HTX, at de kan skrive deres teknikfagsprojekt i samarbejde med en virksomhed. Eleverne vil derfor få mulighed for at skrive langt mere specialiserede, spændende og udfordrende teknikfagsprojekter hvis de vil dette – ydermere vil muligheden for at have et erhvervssamarbejde i teknikfagsprojektet styrke HTX som et erhvervsrettet gymnasium.

For elever der ikke er interesseret i et erhvervssamarbejde, vil der tilbydes almen undervisning som vi kender det.

Mere erhvervspraktik på HTX

EEO ønsker at styrke HTX’s profil som et erhvervsrettet gymnasium, ved at tilbyde vores elever erhvervspraktik. Skolen skal hjælpe med faciliteringen af erhvervspraktik, men elever må også gerne søge deres egen praktikplads. De her praktikophold skal være med til at eleven kan tage et mere oplyst uddannelsesvalg videre i livet.

Elever der ikke er interesseret i et erhvervssamarbejde, vil der tilbydes almen undervisning som vi kender det.

Udkantstilskud

Vi i EEO mener, at det er forkert, at der forskelsbehandles på ungdomsuddannelserne. Derfor mener vi, at HTX og HHX skal have ret til det samme udkantstilskud som STX har. Det er nemlig lige svært at føre uddannelser i udkanten uanset hvilken type uddannelse man driver. Mange fravælger HTX på landet fordi, at kvaliteten ikke altid er høj nok. Derfor giver det god mening, at alle uddannelserne bliver behandlet lige.

Grundforløb lokalt

Man skal kunne tage alle uddannelser i hele landet. EEO mener derfor, at der skal være grundforløb i hele landet, så alle har mulighed for at kunne tage den uddannelse der passer bedst til dem. Når man kommer direkte fra folkeskolen, er det ikke mange der er klar til at flytte til den anden ende af landet for drømmeuddannelsen, derfor giver det god mening at udvide hvor man kan tage grundforløbene.

Privatøkonomi på ungdomsuddanelserne

Danske unges RKI-gæld er steget med 26% de seneste tre år. Dette er en foruroligende udvikling! Konsekvenserne ved at stå i RKI kan være, at du får nej til banklån, telefonabonnementer, konto- og kreditkort. Du kan også få nej til at købe ting på afbetaling eller at få udført opgaver af håndværkere. Havner du i RKI, har det store konsekvenser for din fremtid og muligheder i samfundet.

Ungdomsuddannelserne er ikke kun en faglig institution, men også en dannelsesinstitution. Vi har muligheden for at gribe ind tidligt i de unges liv, samtidigt med at de bliver økonomisk myndige. Det er vigtigt at vi giver de unge de rigtige værktøjer og en forståelse af privatøkonomi, så de unge kan handle på et oplyst grundlag.

Den nedadgående tendens viser tydeligt, at den nuværende strategi ikke er tilstrækkelig. Derfor er det nødvendigt at udvide undervisning i privatøkonomi på ungdomsuddannelserne.

Bedre, standardiseret studieretningsorientering under grundforløb på HTX

EEO mener, at det er et problem, at elevernes introduktion til studieretningerne på grundforløbet er op til den enkelte institution, og kan derfor blive utilstrækkelig samt uden for standarden. Dette kan føre til et frafald samt unødig stress og pres for de elever, som er usikre på deres studievalg. Derfor bør introduktionen til studieretninger til en vis grad standardiseres ved at sætte et vis antal timer af til introduktion af hver studieretning per lov.

Karakterpres

Elever på ungdomsuddannelser oplever i dag et ekstremt højt stress niveau og er i langt højere grad end tidligere årgange psykisk udfordret. Dette kan bla. skyldes det ekstremt høje perfektions krav, elever og samfundet sætter for dem. Dette er til dels grundet det store fokus, som er på karakterer på ungdomsuddannelser. Derfor mener EEO, at karakterskalaen skal revideres. Endvidere skal man arbejde aktivt på skolerne og i samfundet på at nedbryde karakterpres og karakterræs.

Udover 7-trins-skalaen har et tal (7-tallet), som dækker over 3 karakterer fra den gamle 13-trins-skala, hvilket gør karakterskalaen mildest talt utilstrækkelig. Ikke nok med at det medfører fokusset på karakterer fremfor læring til manglende læring. Derfor mener EEO også, at der på ungdomsuddannelser fremfor karakterer skal være et styrket fokus på læring og kvalitativ feedback end kvantitativ feedback, så læring altid er målet.

Afskaf forkortede uddannelser

Lige nu kan man stoppe sin uddannelse efter kun halvdelen af forløbet, og få en forkortet uddannelse under et andet navn. Med disse forkortede uddannelser er det svært at få et arbejde efter endt uddannelse, da man ikke har de kompetencer som arbejdsgiverne ønsker. Det er derfor kun en spareøvelse for skolerne, mere end det er en hjælp for eleverne. Derfor mener EEO at vi skal lave et opgør med forkortelser af uddannelse, da de ikke er for elevernes bedste.

Elevfordeling på gymnasier

Den nye politiske aftale om elevfordeling behandler alle gymnasietyper ens. Det betyder at elevfordeling finder sted efter samme regler uanset om det er en HHX, STX, HF eller HTX. Samtidig er der langt flere STX-gymnasier i de store byer end HTX. Det betyder at en HTX-ansøger som bliver fordelt til et andet gymnasium skal rejse længere end en STX-ansøger, der bliver fordelt til et andet gymnasium.

Dette skal desuden ses i lyset af at problemerne med skæv elevfordeling generelt er mindre på HTX. Derfor giver det ikke mening at have de samme regler.

Derfor mener EEO at:
● Reglerne om elevfordeling skal tilpasses HTX
● Reglerne om elevfordeling skal tage udgangspunkt i eleven

Europæisk solidaritet

EEO ønsker, at der skal være mere lighed mellem europæiske erhvervsskolers elever på deres praktikvilkår og mulighed for ensartede uddannelsesydelser på tværs af grænserne i den europæiske union.

EEO vil gerne have at EU standardisere EUD uddannelserne så en EUD er lige meget værd uanset hvilket land man kommer fra eller har taget sin uddannelse i.

Udeboende SU fra 18-20 år

Der ses i dag, elever på vores skoler, som på grund afstand til uddannelsen, klare sig værre end resten. Det bør derfor være muligt, for de elever der har brug for det, at kunne flytte hjemmefra, fra de er myndige, med udeboende su.
Derfor mener EEO at:
● Den udeboende su-sats skal være den samme, om man er 18 eller over 20
● Satsen skal ikke være koblet til ens forældres indkomst, når man er over 18.
● Desuden skal reglerne der opfylder at man kan få udeboende su fra man er 18-20 afskaffes.

 Vibevej 31, 2400 København
25 10 00 40 / kontakt@eeo.dk