udtalelser

Udtalelser debateret og stemt igennem ved det seneste stormøde.

Mere tid til og mere uddannelse hvor muligt - ikke kun fokus på afprøvning på hovedforløb

EEO mener, at tekniske skoler ikke kun skal have fokus på at teste elevernes færdigheder, som de netop har lært hos deres praktikpladser, men også skal uddanne i større grad.

Mange uddannelser bliver stadigt mere tekniske, og kræver derved flere færdigheder der rammer bredt i fagene. Derfor skal der være mere tid til, og mere uddannelse hvor muligt, der skal ikke kun være fokus på afprøvning på hovedforløb.

Uddannelserne skal kvalitetssikres for eleverne, så eleverne står med den størst mulig faglighed

EEO mener, at de uddannelsesgivende parter bør holdes op på deres ansvar for at give eleverne bedst mulige uddannelser. Dette bør ske gennem kontrol med uddannelseskvaliteten hos både uddannelsesstederne, men også eventuelle praktikpladser. Fagligheden skal prioriteres højest mulig.

De mest kompetente lærere som muligt

EEO mener, at lærerne bør have højest mulige kompetence for at kunne give den bedst mulige uddannelse til eleverne, og der bør derfor stilles krav til at videreuddanne lærerne. Ikke kun til bedre formidlings- og pædagogiske kompetencer, men også til faglige, så lærerne også holdes skarpe og up-to-date med, hvilke nye teknikker og teknologier anvendes inden for fagområdet.

Europæisk solidaritet

EEO ønsker, at der skal være mere lighed mellem europæiske erhvervsskolers elever på deres praktikvilkår og mulighed for ensartede uddannelsesydelser på tværs af grænserne i den europæiske union.

Grundforløbseksamen

Når unge vælger uddannelse er der mange overvejelser, “kan jeg komme ind?”, “Hvad vil jeg i fremtiden?” eller “hvad vælger mine venner?”. Derfor er det vigtigt for EEO, at vi gennem hele uddannelsessystemet har klare og gennemskuelige uddannelsesvalg, hvor der er mulighed for et reelt uddannelsesvalg med fokus på den enkeltes ønsker og interesser. Derfor mener EEO, at:

  • Der ikke skal være karakterkrav på ungdomsuddannelserne. Man kan f.eks. lave en 3-fase model, hvor man kan få en optagelsesprøve, en samtale eller opkvalificerende kurser hvis man ikke har kvalifikationerne til at blive optaget.
  • Man skal kunne blive hjulpet og opkvalificeret så man kan tage en uddannelse man ikke var kvalificeret til før.
  • Man skal nedbryde fordomme om erhvervsuddannelserne, så det bliver et legitimt valg.
  • Elever bliver vejledt ved brug af praktik både i virksomheder og på skolerne.
  • Omvalg ikke bliver registreret som frafald, og at omvalg mellem ungdomsuddannelserne gøres

 

 

Udeboende SU fra 18 år

Det er en udfordring for nogle elever at bo hjemme, især i familier der bor på meget lidt plads, hvor det kan hjælpe eleven at flytte ud. Det bør ikke være en nødløsning i ekstreme tilfælde, men en reel rettighed.

Derfor mener EEO, at man bør afskaffe alderskravet på udeboende SU sådan, at man kan få udeboende SU, fra man fylder 18 på samme måde, som man kan få det hvis man er hjemmeboende.

Stop diskrimination af LGBTQ+ elever

Stop diskrimination af LGBTQ+ elever EEO mener, at der skal gøres op med diskrimination af LGBTQ+ elever på erhvervsuddannelser og praktikpladser samt generelt gøre erhvervsuddannelserne mere inkluderende.

Taxametersystemet

EEO mener, at taxametertilskuddet bør være fordelt efter klasser/hold. Der skal dog være forskel i, hvor meget et hold modtager af tilskud afhængig af omkostningerne ved holdet. F.eks. kan et hold have en række fag, som kræver dyrt maskineri og mange dyre undervisere, så skal det udløse yderligere tilskud.

Det vigtigste er, at der ikke gives incitament til, at skolerne udbyde bestemte retninger, men at alle retninger vil give mening for skolen at udbyde. Elevernes frie valg skal altid være i fokus.

Taxametersystemet bør desuden sammensættes simplere, sådan at det er nemmere for eleverne at sætte sig ind i systemet og danne sig en mening om, hvordan pengene på skolen bruges.

Psykisk trivsel

Når vores elever starter på en af vores uddannelser, kan eleven under uddannelsesforløbet opleve psykiske udfordringer, der kan lede til blandt andet frafald eller misbrug. Det kan være vanskeligt at håndtere selv, og derfor er det nødvendigt at skolen reagere på et så alvorligt problem.

Lærerne skal kunne håndtere elever, der har det svært, eller kunne spotte problemerne og henvise til nogen der kan hjælpe. Det skal samtidig være nemmere og mere overskueligt at få den nødvendige hjælp.

Der skal desuden sættes mere fokus på psykiske lidelser, så vi både undgår at det er tabu at snakke om, men også så vi får forebygget problemerne.

Derfor mener EEO, at:

  • Det er vigtigt, at lærer og medstuderende spiller en positiv og respekterende rolle, hvor man er opmærksom på hinanden og snakker og hjælper med problemerne.
  • Trivselstilbud som f.eks. Headspace og Ventilen skal systematiseres, og skolerne skal informere om disse.
  • Skolen skal arbejde aktivt for at skabe et sundt psykisk miljø på skolen.
Behov for ny elevråds-bekendtgørelse

EEO mener, at der er brug for en ny elevrådsbekendtgørelse, fordi: Den nuværende elevrådsbekendtgørelse er fra 2013 og afspejler ikke den hverdag eleverne oplever.

Vi har især set under corona- nedlukningen, hvordan tekniske problemer i starten af et online undervisningsmodul resulterede i fravær for hele modulet.

Derudover nævnes der ikke noget om elevernes undervisningsmiljørettigheder. De bør være på linje med arbejdsmiljøforholdene for lærer/ansatte på skolerne, som minimum.

Generelt er elevrådsbekendtgørelsen på mange måder mangelfuld, og burde derfor revideres.

Elevfordeling

Elevfordeling bør afspejle problematikkerne på de enkelte uddannelser, derfor bør der gælde andre regler for HTX-uddannelser end for de almene gymnasier.

Et centralt problem ved at have f.eks. en model, hvor man kun kan søge gymnasier inden for et afgrænset areal, er, at det vil undergrave elevgrundlaget for flere HTX-gymnasier.

Mange elever på HTX-gymnasier bor meget langt væk fra deres uddannelse og rejser frivilligt langt for deres uddannelse. Inddeler man gymnasierne i klynger risikerer man, at eleverne fratages muligheden for at søge den HTX, de ønsker. Det skaber større problemer for HTX-skoler end STX, da der ofte er en meget unik skolekultur på de enkelte HTX- gymnasier.

Det er i øvrigt problematisk at en meget restriktiv elevfordeling fratager eleverne muligheden for selv at vælge. Det giver ikke mening, at eleverne skal vælge uddannelse på baggrund af interesse og videre drømme, men nu kun kan vælge et enkelt uddannelsessted pr. uddannelsestype.

HTX’er i landdistrikterne er dog også truede på deres elevgrundlag, men ofte er årsagen til dette en mangel på kvalitet i uddannelserne.

EEO mener derfor, at løsningen ikke bør være at sende elever på uddannelser, som er mindre gode i stedet for at sikre ordentlig finansiering og dermed kvalitet til de pågældende uddannelser, og at eleverne har ret til at tage et frit uddannelsesvalg.

Alkohol

Unge i dag, er i langt højere grad end deres forældre i stand til at tage vare på deres alkoholforbrug. Unges forbrug af alkohol er faldende og langt lavere end deres forældre.

Det er før set, at forbud har ført til øget forbrug. Efter forbuddet af rygning på ungdomsuddannelser er forbruget af cigaretter steget for første gang i 10 år.

Vi mener derfor i EEO ikke at et totalt forbud af alkohol på ungdomsuddannelser gavner unge mennesker.

Et forbud kan derimod skabe trods og flytte festerne til mindre trygge omgivelser, hvor der ikke er voksne, hvis det går galt. Derfor er et forbud af alkohol ikke vejen ej heller en 18-års grænse.

EEO mener derimod, at man også skal tilbyde elever på ungdomsuddannelser fællesskaber, som ikke involverer alkohol.

Vi er i EEO også for, at man på den enkelte skoler i samarbejde med relevante elevudvalg kan reviderer, hvilket alkoholudbud man har, sådan at der ikke er stærk alkohol.

Rygning

Der skal ikke lægges skjul på, at en stor del af eleverne på erhvervsskolerne ryger.

I EEO vil vi ikke prøve at kontrollere folks helbred, men vi kan derimod prøve at forebygge usunde livstiles udspredning på vores skoler og give andre alternativer til rygning i skoletiden.

Forskning viser, at hvis der er et stærkt socialt fællesskab på skolerne, kan det få eleverne til at droppe rygningen. Derfor skal vi i EEO presse skolerne til at skabe flere rammer for social aktivitet blandt eleverne, frem for at forbyde rygning helt. Dermed kan vi på en gang sørge for sundere skole både socialt, fysisk og psykisk.

Fordomme

Alt for mange elever oplever fordomme om erhvervsuddannelser. Elever oplever, at der bliver set ned på deres faglighed og at deres valg, om at tage en erhvervsuddannelse er ensbetydende med, at de ikke er kloge nok til at tage en gymnasial uddannelse.

Derudover møder man mange fordomme omkring hvilke køn og seksuelle orienteringer, der går på uddannelser fx. at en mand, der uddanner sig som frisør, er homoseksuel, eller at en kvindelig murer er lesbisk.

HTX’ere oplever også stigmatisering ift., at man ikke kan gå der som pige, eller at man er nørd, fordi man går på et teknisk gymnasium.

Alle disse fordomme er med til at holde fremtidens elever fra at tage en oplyst valg omkring, hvilken uddannelse der passer dem.

Vi mener derfor i EEO, at der skal arbejdes for at nedbringe fordomme omkring erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasier.

Der skal arbejdes for at nedbryde de stereotyper, som potentielle elever bliver mødt med, når de hører om en erhvervsuddannelse og en HTX. Derudover skal der arbejdes på at oplyse om de forskellige grundforløb og linjer, og om hvor fagligt givende en erhvervsuddannelse kan være.

Vi uddanner os for vores egen skyld

Ofte hører man politikere sige “Vi har brug for flere der tager en erhvervsuddannelse”. Trods vi ikke kan være uenige i dette, er der behov for at forbedre skolerne, før det kan lade sig gøre.

Grundet nedskæringer har man solgt bygninger, undladt at opdatere maskiner og fyret kompetente lærere. Det betyder, at vores uddannelser ikke er rustet til at optage flere elever uden ordentlige investeringer.

Lige nu har vi et taxametersystem, der skulle sikre flere elever ikke ville ændre på kvaliteten. Men maskiner, lokaler og undervisere er dyre, og du kan ikke ansætte en halv lærer eller købe en kvart maskine.

Derfor må man investere i vores uddannelser, og sikre at pengene følger klassen, for at give mulighed, for at skolernes kan ansætte en hel lærer og købe en hel maskine. For kun sådan kan vi lave uddannelser af høj nok kvalitet. Og kun sådan bliver vores uddannelser et reelt valg.

Derfor mener EEO, at:

  • Vi skal have klassetaxameter indført.
  • Vi skal investere i vores uddannelser.
Erhvervspraktik på HTX

Det praksisfaglige og boglige går hånd i hånd, og det er essentielt, at når man skal vælge videre uddannelse, at kunne træffe valget på et oplyst grundlag.

Derfor mener EEO, at der på HTX bør være erhvervspraktik 2 gange af 1 uges varighed, hvor man kan afprøve de jobmuligheder, der er efter afslutning af uddannelse.

Hvad enten man vil være håndværker eller forsker efter en HTX, er det vigtigt at vælge den rigtige uddannelse efter gymnasiet. Praktikken skal anses som skolerelateret, og det skal derfor ikke være muligt at give fravær for det.

Optagelsesprøve på HTX

Vi i EEO mener, at ingen elever skal opleve at blive nødt til at starte 3 uger efter deres klassekammerater, fordi de skal til optagelsesprøve.

Vi mener, at optagelsesprøven burde ligge før skolestart og ikke op til 3 uger efter. Derudover mener vi, at kravene i prøven skal ændres, da man i dag skal have et meget højt niveau i hvert fag.

Optagelsesprøven skal i stedet være et gennemsnit af de fag man er til optagelsesprøve i. EEO mener dog ideelt at optagelsesprøven og karakterkravet skal fjernes, og optagelsessamtaler skal indføres i stedet.

Karakterskalaen

Elever på ungdomsuddannelse oplever i dag et ekstremt højt stress niveau og er i langt højere grad end tidligere årgange psykisk udfordret. Dette kan bla. skyldes det ekstremt høje perfektions krav, elever og samfundet sætter for dem. Dette er til dels grundet det store fokus, som er på karakterer på ungdomsuddannelser. Derfor mener EEO, at karakterskalaen skal revideres.

Udover 7-trins-skalaen har et tal (7-tallet), som dækker over 3 karakterer fra den gamle 13-trins-skala, hvilket gør karakterskalaen mildest talt utilstrækkelig. Ikke nok med at det medfører fokusset på karakterer fremfor læring til manglende læring. Derfor mener EEO også, at der på ungdomsuddannelser fremfor karakterer skal være et styrket fokus på læring og kvalitativ feedback end kvantitativ feedback, så læring altid er målet.

Den digitale prøvevagt

Undervisningsministeriet har forsøgt at indføre et nyt overvågningprogram, som holder øje med vores elever under en skriftlig eksamen. Efter stor modstand fra eleverne, har Undervisningsministeriet valgt at udskyde brugen af Den Digitale Prøvevagt, men opfordrer i stedet skolernes til at benytte anden form for overvågning under de skriftlige eksamener til sommer 2019.

Nogle elever klarer sig dårligere, når de er til mundtlige eksamener, fordi de er i fokus, når censor og eksaminator har fokus på eleven.

Ville man opleve det samme ved en skriftlig eksamen, hvis man ved, at man konstant bliver overvåget af et digitalt program?

Opfører eleverne sig anderledes, når de bliver overvåget?

Forventer Undervisningsministeriet at vores elever snyder?

Er der snydt under alle tidligere afholdte eksamener, siden Undervisningsministeriet indfører et overvågningsprogram?

Burde Undervisningsministeriet ikke have tillid til eleverne, eller bliver alle elever set som “kriminelle”?

“Jamen er EEO så for snyd under den skriftlige eksamen?”

– NEJ, selvfølgelig ikke.

Men vi mener, at overvågning bør begrænses, så eleven ikke føler sig under unødig pres fra konstant overvågning. Desuden mener EEO, at elever ikke skal udlevere personlige oplysninger såsom passwords for at kunne gå til eksamen. Derfor er EEO imod Den Digitale Prøvevagt og anden form for overvågning af vores elever.

Fnat

Flere og flere skoler oplever problemer med fnat udbrud hvert år, nogle skoler endda flere gange om året. Skolerne orienterer kun eleverne om udbruddene, og meget få skoler prøver at bekæmpe fnat udbruddene.

Fnat er desuden en sygdom, som for mange unge kan medføre tabt undervisning grundet gener eller udelukkelse fra skolen indtil overstået sygdom. Dette er yderligere problematisk, da fnat er meget dyrt at behandle. For hjemmeboende unge kan 2 behandlinger(som er det påkrævede for at det virker) til en person, koste hvad der svarer til en måneds hjemmeboende SU.

Dette er uholdbart, da det medfører at mange unge derfor vælge at gå ubehandlede i skoler, og derved kan smitte andre.

EEO mener derfor, at prisen for unge under uddannelse skal reduceres kraftigt, samtidig skal det påkræves, at skolerne aktivt bekæmper fnat udbrud så udbruddene ikke eskalerer. Samtidig skal det sikres, at elever som kan blive hjemsendt, stadig modtager kvalitetsundervisning sådan, at et hjemmeophold ikke påvirker deres uddannelse.

Farveblindhed

8 procent af alle mænd i danmark er farveblinde, de har langt svære ved at gennemføre en uddannelse end mange andre. For eksempel vil man i dansk undervisningen i grundskolen og gymnasierne have svært ved at lave en billedanalyse, da man ikke kan analysere symbolerne i farverne. Derudover laver mange lærere og undervisere powerpoints, der kan være svære at se indholdet af, grundet man ikke kan se forskellen på farverne.

Alt dette og meget mere gør hver dag sværere for de her elever.

For at give plads til farveblinde i uddannelsessystemet skal vi derfor indføre undervisning i farveblindhed på både HTX- og EUD- pædagogikum. Derudover skal vi i EEO række ud til samarbejdspartnere på området for at lave undervisningsmaterialer, der kan give farveblinde den uddannelse, de burde have fået fra starten af.

Til sidst skal vi føre en kampagne for at få undervisere til at bruge farver, der er lettere for farveblinde at afkode.

Derfor mener at EEO, at:

  • Farveblindhed skal på skemaet på HTX- og EUD-pædagogikum.
  • Der skal laves undervisningsmaterialer rettet mod farveblinde.
  • Vi skal føre en kampagne for at undervisere bruger farver som farveblinde kan afkode.

 Vibevej 31, 2400 København
25 10 00 40 / kontakt@eeo.dk