SÆT DIT PRÆG PÅ EEO!

Deltag i Kongressen den 29. til 31. oktober!  

HVAD ER “KONGRESSEN”?

Dit nationale elevrådsmøde

Kongressen er dit nationale elevråd.
Vi mødes elever fra hele landet for at snakke om de problemer, vi oplever på skolerne, og hvad vi skal gøre for at løse dem.

Alle elever i EEO’s hovedbestyrelse vælges hvert år via demokratisk afstemning til Kongressen. Ligesom politik og nye elevkampe også vedtages her. Som deltager kan du stille op til en post, stille forslag om ny politik og være med til at stemme på det, du brænder for.

Det er samtidig også en super hyggelig weekend med underholdning, gode samtaler, nye bekendtskaber og højt humør!

Som den øverste myndighed i EEO og dermed det vigtigste mødested for elever på de tekniske erhvervsuddannelser, det tekniske gymnasium (HTX), Social- og Sundhedsuddannelserne og PAU-uddannelsen, er det her du skal være med.

“Der kom elever fra EEO ud på min skole for at fortælle om stormødet. Det lød hyggeligt –  som “ét stort elevråd” med elever fra hele landet “Der blev vist også lovet noget med et enkelt øl eller to.”

Anton

Medlem af hovedbestyrelsen og tidl. formand for EEO

Hvorfor skal jeg deltage?

TILMELD DIG

Når du deltager på Kongressen, er du med til at sætte dit præg på den nationale elevkamp. Samtidig bliver du meget hurtigt en del af et mega fedt fællesskab af elever fra uddannelser, der ligner din egen.

Og alt er gratis!
EEO betaler alle udgifter forbundet med transport, måltider og overnatning.

“Jeg havde ikke rigtigt nogen forventninger, men det viste sig at blive rigtig hyggeligt. Den politiske snak, der fyldte til mødet, var slet ikke så tung, som man kunne tro. Det var faktisk meget chill.”

Kaja om det første stormøde, hun deltog i

Næstformand med ansvar for politik

praktisk information

NYTTIG VIDEN

  • Kongressen afholdes den 29. til 31. oktober 2021.
  • Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde, Køgevej 131, Roskilde
  • Arrangementet er for elevrødder på HTX, SOSU, PAU og tekniske EUD og EUX, men du kan også deltage som gæst eller observatør. Kontakt EEO’s aktivitetskonsulent Bella, hvis du er i tvivl.
  • Du modtager et kompendium ved ankomst, som også ligger tilgængeligt online et par uger inden den 29. oktober. Her finder du en introduktion til alt det, der skal ske til Kongressen og alt det du behøver at vide om EEO.
  • EEO betaler for din transport til og fra Roskilde Tekniske Skole samt kost og logi, mens Kongressen afholdes.
  • Kongressen er det ene af EEO’s to årlige stormøder. Det andet stormøde er Landsmødet, der i år blev afholdt i maj 2021.
  • Find mere viden om EEO her.

Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte EEO’s aktivitetskonsulent Bella, hvis du har nogen spørgsmål vedr. Kongressen.

bella@eeo.dk / 25 10 00 42