to koordinatorer

Erhvervsskolernes ElevOrganisation søger to koordinatorer til indsatsen Vejen til en Erhvervsuddannelse

Vil du arbejde med ung-til-ung formidling og være med til at nedbryde fordomme om erhvervsuddannelserne? Så er det måske dig, vi søger i teamet for Vejen til en Erhvervsuddannelse! Indsatsen har nemlig fået vokseværk, og vi søger derfor to koordinatorer, der vil være med til at understøtte arbejdet i vores fantastiske rollemodelkorps og sikre, at elever i grundskolen kan træffe uddannelsesvalg på et oplyst grundlag. 

Om Vejen til en Erhvervsuddannelse
Vejen til en Erhvervsuddannelse er en indsats hos Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO). Indsatsen bygger på ung-til-ung formidling og har siden 2016 sendt rollemodeller fra erhvervsskolerne ud på landets grundskoler for at fortælle om deres uddannelse. Med ung-til-ung formidlingen ønsker vi at nedbryde fordomme om erhvervsuddannelserne, mindske uddannelsesbashing og inspirere udskolingselever til at træffe uddannelsesvalg på et oplyst grundlag gennem besøg af vores dygtige rollemodeller. 

Som koordinator hos os, vil du blive en del af et team på syv medarbejdere, som alle brænder for at udbrede kendskabet til vores fantastiske rollemodelkorps. Fælles for teamet er, at vi alle er ambitiøse, forandringsparate og bidrager med hver vores faglige såvel som personlige profil. Vi trives i hinandens selskab, og der er både plads til fordybelse, faglig sparring samt grin og anekdoter fra weekenden. 

 

Rekrutteringskoordinator 
Vi søger en koordinator til at bistå arbejdet med rekruttering af rollemodeller. Du vil have ansvaret for at vedligeholde samarbejdet med erhvervsskoler, virksomheder, brancheorganisationer og kommuner mhp. rekruttering og promovering og på sigt etablere nye samarbejder. Derudover vil du skulle stå for at afholde telefon- og videosamtaler med vores kommende rollemodeller, hvori du fortæller mere om vores korps, og hvad det vil sige at være rollemodel. 

Vi forestiller os, at du:

  • er udadvendt, idérig og får energi af at netværke og skabe kontakter.
  • under telefon- og videosamtaler vil spørge nysgerrigt ind til vores kommende rollemodellers personlige fortællinger om deres vej til en erhvervsuddannelse.
  • elsker at planlægge, udvikle og afholde workshops for forskellige aktører. 
  • har erfaring med at holde fængende oplæg for en større forsamling.

 

Koordinator med ansvar for vores rollemodeller
Vi søger en koordinator med ansvar for vores rollemodeller og skolebesøg. Du vil have ansvaret for den daglige kontakt til vores korps af rollemodeller. Herunder sparring, ændringer i skema og opfølgende kontakt efter skolebesøg. Du vil sammen med teamets to øvrige koordinatorer arbejde med tiltag, der har til formål at sikre en stigning i antallet af bookinger fra landets grundskoler. Foruden dette vil du få det primære ansvar for at bibeholde et godt socialt fællesskab blandt vores rollemodeller, bl.a. gennem planlægning og afholdelse af sociale arrangementer samt være det primære bindeled mellem rollemodellerne og teamet. 

 

Vi forestiller os, at du:

  • er interesseret i at sikre trivslen og øge det sociale fællesskab i rollemodelkorpset.
  • går til mennesker med en åben, nysgerrig og anerkendende tilgang.
  • har stærke koordinerings- og organiseringsevner.
  • har erfaring med at planlægge og afholde arrangementer for en større forsamling.

 

Om dig
Fælles for begge koordinatorstillinger søger vi medarbejdere, der:

  • har erfaring med at arbejde med unge frivillige.
  • brænder for at gøre en forskel for elever i grundskolen, der står overfor at skulle træffe et stort og svært uddannelsesvalg.
  • har gode samarbejdsevner og kan arbejde både selvstændigt og i teams. 
  • er initiativrige og ikke bange for at bringe nye idéer i spil.

 

Om organisationen
EEO er en politisk organisation, som er drevet af frivillige fra erhvervsskolerne. Organisationen består af en daglig ledelse, hovedbestyrelse og et sekretariat, hvor du vil blive ansat i sidstnævnte. Som medarbejder hos os, vil du blive en del af et energisk og engageret sekretariat, hvor gensidig fleksibilitet og et godt arbejdsklima vægtes højt.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 30 timer ugentligt. Aften- og weekendarbejde må påregnes indimellem, og der kan forekomme rejseaktivitet, da indsatsen er landsdækkende. Løn efter overenskomst med HK. 

Ansættelsen vil være tidsbegrænset frem til den 31. december 2026, men med mulighed for forlængelse, hvis indsatsen fortsættes.

Vi holder til på Vibevej 31, 2400 København NV. 

 

Ansøgningsfrist
Søndag den 31. juli 2022 kl. 12. 

 

Send ansøgning
Ansøgning og CV sendes til job@eeo.dk med emnefeltet: “Ansøgning koordinator” og en bemærkning om, hvilken koordinatorstilling, du søger.

 

Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 32. Forud for samtalen tilsendes en opgave, som skal løses på forhånd.

 

Ansættelse
Vi har brug for dig allerede i midten af august og senest den 1. september 2022.

 

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte teamleder Stine Juliane Johansen på 25100034/stine@eeo.dk eller koordinator Emma Rebbelstam på 25100046/emma@eeo.dk frem til tirsdag den 5. juli 2022. Herefter kan sekretariatsleder Rasmus Volf kontaktes på 25100040/rasmus@eeo.dk.

 

Læs mere om vores arbejde på vejentileud.dk.

 

Erhvervsskolernes ElevOrganisation
Vibevej 31, 1.sal – 2400 København NV 25 10 00 40 / kontakt@eeo.dk