I eftermiddags blev ungdommen kasseret. Aktionen på Lille Torv i Århus var en del af det nationale initiativ ”Ud af krisen, ind i fremtiden” som samler den unge del af fagbevægelsen, samt elever og de studerende landet over, og skulle vise hvad nedskæringer på uddannelse kommer til at betyde for samfundet.

”Finanslovsforslaget lægger op til en besparelse på 1.056 millioner kroner på uddannelsesområdet, hvilket er dybt uforståeligt. Når der i forvejen er 6.424 elever der mangler en praktikplads, når der i forvejen sidder op til 35 elever i klassen i over 600 overfyldte gymnasieklasser og når der i forvejen er tårnhøj brugerbetaling, kan man kun frygte for resultatet hvis besparelserne gennemføres.”
Udtaler Viktor Grønne

Aktionen var en del af en national aktionsdag under initiativet ”Ud af krisen, ind i fremtiden” som arbejder for at få trukket de foreslåede besparelser på uddannelse i Finansloven tilbage.

”Vi kæmper for, at den aktuelle krise ikke skal gå ud over den næste generation i form af uddannelsesnedskæringer og praktikpladsmangel. Det kan ikke passe, at vi for niende år i træk skal nedprioriteres, når kvaliteten i vores uddannelse i forvejen bliver dårligere og dårligere. Vi vil ikke kasseres! Vi er vejen ud af krisen!”
Udtaler Juliane Stege

Initiativet ”Ud af krisen, ind i fremtiden” indkalder til demonstration på Folketingets åbningsdag den 6. oktober.

Læs mere på www.udafkrisen.dk

Se video-interview med Juliane og Viktor her

Containeren som vi blev smidt i

Containeren som vi blev kasseret i.

For yderligere oplysninger eller supplerende udtalelser kontakt:

–  Juliane Stege, formand for DGS i Østjylland og kontaktperson for demonstrationen i Århus – mobil: 30 32 21 86

–  Viktor Grønne, medlem af HTX-udvalget under EEO – mobil: 31 33 75 15

–  Bjarke Dahl Mogensen, formand for DGS og talsmand for ”Ud af krisen, ind i fremtiden”

[flickr-gallery mode=”photoset” photoset=”72157622316583415″]