Studiejob: EEO søger skarp kommunikationsmedarbejder
Vi søger en studentermedarbejder med en skarp pen og et køligt overblik, der kan være i front for EEOs samlede kommunikationsindsats.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- Være redaktør og skrivende på EEOs hjemmeside og de sociale medier.
- Tage fotos til sociale medier og hjemmeside samt lave små videoklip fra begivenheder såsom vores stormøder eller demonstrationer.
- Udføre opsøgende pressearbejde i samarbejde med EEOs politiske ledelse.
- Sparre med organisationens formand og næstformand i forhold til repræsentationsarbejde.
- Deltage i udviklingen og afholdelsen af kampagner på landets erhvervsskoler.
- Lede og udvikle EEOs strategiske kommunikationsarbejde, herunder at bistå EEOs politiske ledelse med analyse af den aktuelle uddannelsespolitiske situation.
- Ud over kommunikationsarbejdet deltager du også i den daglige drift af EEOs sekretariat.
Vi søger en medarbejder, der:
- Har en skarp pen, har erfaring med kommunikation og er en dygtig korrekturlæser.
- Er god til at læse det politiske spil og har stærke analytiske og strategiske evner.
- Er god til at kommunikere til forskellige målgrupper – ikke mindst erhvervsskoleelever.
- Har kendskab til uddannelsespolitik og gerne elev- og studenterbevægelsen.
- Er god til at arbejde selvstændigt og sætte ting i værk, men som samtidig har gode samarbejdsevner med både kollegaer, frivillige og samarbejdspartnere.
- Er god til at arbejde med WordPress
- Har lyst og mod på at være en del af et lille, ungt og engageret sekretariat, hvor vi løfter i flok.
Arbejdsforhold:
Stillingen er normeret til 15 timer ugentligt, men arbejdspresset varierer noget fra uge til uge. Aften- og weekendarbejde må påregnes, især i forbindelse med afviklingen af de 2 årlige stormøder, der afvikles i foråret og efteråret. Vi lægger stor vægt på gensidig fleksibilitet. Din arbejdsplads vil være på vores sekretariat i København NV. Løn efter overenskomst med HK. Vi forventer du kan starte mandag den. 15. august.
Ansøgningsfrist:
- Ansøgningsfristen er søndag d. 7 august kl. 12:00.
- Samtaler bliver holdt i uge 32.
- Ansøgning sendes til sekretariat@eeo.dk, mrk. ”Ansøgning kommunikationsmedarbejder”.
- Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende kommunikationsmedarbejder Frederik Ledegaard på tlf. 26 81 76 76 eller via mail, kommunikation@eeo.dk eller vores sekretariatsleder Rasmus Volf på tlf. 25 10 00 40 eller via mail, sekretariat@eeo.dk.