Om intet mindre end halvanden måned fyldes Roskilde Tekniske Skole af elever. Ikke, at det i sig selv er noget specielt. Det er de elever, skolen fyldes op med, der gør det specielt. Over 100 elevråds aktive fra hele landet vil lægge vejen forbi Roskilde for at snakke fælles problemer og løsninger. Overskriften er “Psykisk trivsel er et fælles ansvar”.

skaermbillede-2016-09-15-kl-13-44-25

I anledningen af, at der nu er halvanden måned til Kongressen, har vi spurgt Martin Flindt, HTX-udvalgsmedlem og kandidat til kassererposten, hvorfor han tog med til sin første Kongres sidste år.

“Jeg tog først med til et regionsmøde i Storkøbenhavn. De aktive i Storkøbenhavn introducerede mig til, hvem der var hvem, og hvad EEO egentlig lavede. De lød meget engagerede, og brændte for en fælles sag, nemlig at gøre vores skoler bedre. Deres engagement smittede af på mig, og før jeg vidste af det, havde jeg tilmeldt mig Kongressen. Det har jeg sidenhen ikke fortrudt. Jeg blev så bidt af det, at jeg nu sidder i Hovedbestyrelsen og i år stiller op som kasserer,” fortæller Martin.

Og hvorfor mener Martin så, at du skal tage med til din første Kongres?
“Du lære en masse nye mennesker at kende, får en helt del gode ideer til, hvordan du kan forbedre din skole, og så bliver du en del af et større sammenhold. Fordi i EEO står intet elevråd alene. Vi kæmper sammen og gør vores bedste for at forbedre vores uddannelser.”

På Kongressen vedtages der blandt andet EEO’s handlingsplan 16/17. Det er vores plan for, hvad det næste år skal bruges på, og DU bestemmer.

Tilmeld dig her: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSfGU5HCGJZGZVTfiUPTbjZQmDP5BrFc52aam5XxrDcljZdW8w/viewform?c=0&w=1