Om kampagnen

Formål med kampagnen 

Med kampagnen Vejen til en Erhvervsuddannelse tilbyder vi grundskoler i hele landet at få besøg af unge rollemodeller fra erhvervsskolerne. På skolebesøgene fortæller de unge rollemodeller om deres egen vej til en erhvervsuddannelse, deres skolegang og om de mange muligheder man har som faglært, både i form af gode jobs, iværksætteri og videreuddannelse. De sætter dermed ansigt på, hvad det vil sige at gå på en erhvervsuddannelse ved at videreformidle deres faglige stolthed.  

Erhvervsskoler, virksomheder og grundskoler er enige om, at effekten af ung-til-ung formidling er stor. Første del af kampagnen løb af stablen i efteråret 2016, hvor vores rollemodeller nåede ud til mere end 10.000 elever. Vores erfaringer viser, at udskolingselevers holdninger kan flyttes i mødet med de unge rollemodeller fra erhvervsskolerne. Med støtte fra Nordea-fonden fortsætter vi derfor kampagnen frem til sommeren 2019.

Da forældrene har stor indflydelse på deres børns valg af ungdomsuddannelse, tilbyder vi også besøg til forældrearrangementer såsom forældremøder. Her vil rollemodellerne oplyse forældrene om erhvervsuddannelsernes mange muligheder og give dem en forståelse for, hvorfor EUD eller EUX kan være det helt rigtige valg for deres barn.

Baggrund for kampagnen

Alt for mange unge falder fra ungdomsuddannelsen, og oplever dermed et nederlag. Det kan virke demotiverende og gøre det svært at finde gejsten til at starte på en ny uddannelse. Derfor er der behov for at give udskolingselever mere viden, som kan hjælpe dem til at vælge en ungdomsuddannelse på et oplyst grundlag.

Som det ser ud i dag, er der mere prestige i en gymnasial uddannelse, set med både de unges, forældrenes og samfundets øjne. De unge og deres forældre ser en gymnasial uddannelse som en direkte adgangsbillet til alle fremtidsmuligheder, hvor de ikke med det samme skal forholde sig til, hvad resten af livet skal bruges på. Ved at vælge en gymnasial uddannelse tror folkeskoleeleverne, at de kan udskyde deres karrierevalg tre år. Erhvervsuddannelserne ses som et endeligt karrierevalg, der fastlåser dem, hvilket kan virke skræmmende for både elever og forældre. Hvad de ikke ved er, at man senere i livet sandsynligvis vil skifte karrierespor, og at eksempelvis en elektriker har flere muligheder for efter- og videreuddannelse. Mange kender heller ikke til muligheden for at kombinere et svendebrev med en studenterhue i form af en EUX. Erhvervsuddannelser er altså langt fra en fastlåsning, selvom det er den herskende forståelse. For mange folkeskoleelever bunder uddannelsesvalget således i fordomme og manglende kendskab til erhvervsuddannelserne.

Danmark kommer til at stå over for en stor udfordring, hvis ikke flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Manglen på faglærte vil ikke kun føre til store virksomhedsudflytninger, det vil også betyde mangel på vvs’ere, elektrikere, murere og andre faggrupper, der er helt grundlæggende for, at vores samfund kan fungere. Det er således i hele samfundets interesse, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.