Over hele landet nedlægger elever- og lærlinge undervisningen fordi de vil have en overenskomst for skolepraktik elever. Over 12000 elever mangler en læreplads for, at kunne færdiggøre deres uddannelse. Ca. halvdelen af dem går i skolepraktik. Men ambitionerne om at tilbyde et alternativ til lærepladsen bliver ifølge eleverne ikke mødt og derfor protesteres der mod den lave løn, manglende pension og meningsløst arbejde.

skp-kts

”Vi har nedlagt undervisningen fordi vil have samme løn, opgaver, respekt og jobmuligheder som de elever og lærlinge der har fået en læreplads udenfor skolen. Politikerne blive ved med at sige, at flere skal vælge erhvervsuddannelser. En god start er at sikre ordentlige forhold for os der allerede går på skolerne.” siger Morten Ryom, formand for EEO.

Landsdækkende undervisningsnedlæggelser og demonstration i København.

På  disse tekniske skolers SKP-centre er undervisningen nedlagt: Tec Ballerup, KTS Herlev, Aalborg Tech, Praktikcenter Kolding og CELF . Der er desuden demonstration på Rådshuspladsen i København fra kl. 15. Dagens undervisningsnedlæggelser og demonstration er en del af Erhvervsskolernes ElevOrganisation’s (EEO) kampagne for overenskomst på SKP.

”Sikkerhedssko og arbejdstøj må man selv betale for. Når SKP-lønnen er så lav og man desuden ikke kan tage studielån, som på mange andre ungdomsuddannelser, kan det være svært at få det hele til at hænge sammen. Den manglende pension og urealistiske arbejdsopgaver er med til at skabe et arbejdsmarked med A- og B-håndværkere. Det må stoppes, især når vi ved, at der kommer til at mangle håndværkere fremover. ” uddyber Morten Ryom

For yderligere udtalelser kontakt Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation(EEO)
Se mere om EEO’s kampagne for overenskomst på skolepraktikken her: www.eeo.dk/overenskomst-nu/