Det er nu uge fem, hvilket betyder der kun er en uge til at Sex og Samfunds kampagne uge skydes i gang. I EEO synes vi det er underligt at al seksualundervisning frafalder når unge påbegynder en ungdomsuddannelse. Det er er problematisk når en lang række af landets unge først debuterer seksuelt når de har forladt folkeskolen.
 Af Casper Steppat

En måde hvorpå du, din klasse eller dit elevråd kan sikre adgang til information om sikker sex og meget mere inden for seksualundervisning er at tilmelde jer Uge Sex kampagnen. Det kan let gøres ved at tilmelde jer på Uge Sex egen hjemmeside (http://www.ugesex.dk/elev).

Vi i EEO har været ude og interviewe Emma Fonslev, tidligere elevrådsformand på HTX i Aalborg, om hendes oplevelser med at deltage i Uge Sex kampagnen sidste år.

Hvordan endte din skole med at deltage i Uge sex?

”Vores rektor blev kontaktet af Sex og samfund, som havde et ønske omkring at vores skole, skulle dele nogle af deres produkter ud så som kondomer, flyers osv. Elevrådet overtog derefter projektet, for at skabe noget mere fokus på uge sex og seksualundervsining blandt eleverne.”

 

 

 

 

“Det er en sjov og oplysende kampagne, som jeg mener alle elevråd burde deltage i.” siger Emma Fonslev

 

 

 

 

 

 

Hvilke aktiviteter foretog i jer i løbet af uge sex?

”Der var bannere rundt omkring med skolen med slogans om sikker sex . Der var plakater og flyers på skolen, som var udleveret af sex og samfund. Det var elever fra Elevrådet der delte dem ud. Elevrådet valgte også at købe et penis-kostume, til når vi skulle på rundtur i klasserne.”

Seksualundervisning handler dog ikke kun om sikker sex, men også om seksuel identitetsdannelse, seksuel orientering og meget mere. Du kan finde en masse spændende ideer til aktiviteter under Uge Sex i det idékatalog som kan skaffes ved kontakt med Sex og Samfund.

 

Vil du opfordrer andre til at deltage i uge sex i år?
”Ja! Det er et rigtig godt initiativ, og det er en hel uge hvor man kan gøre folk opmærksomme på de problemer, der bla. kan komme med at have ubeskyttet sex.
Det er en sjov og oplysende kampagne, som jeg mener alle elevråd burde deltage i.
Det er en god arbejdsopgave for et elevråd, at skulle arrangere nogle fede aktiviteter for eleverne, der skal være sjove, men også oplysende.”

Det hele er altså ikke kun sjov og ballade, og det tyder også på at eleverne på ungdomsuddannelser tager emnet seriøst.

”Der var ingen leg med kondomerne, elle nogen form for vittigheder omkring selve kampagnen. Folk lyttede opmærksomt, da vi var rundt i klasserne og tog gerne i mod kondomer og lagde dem i lommen. ” uddyber Emma Fonslev

 

Det skal dog ikke begrænse dig, eller dit elevråd i at finde på en masse sjove initiativer. Eksempelvis med peniskostume til klassebesøg: ”At se lærernes ansigtudtryk når deres undervisning bliver afbrudt af en mand i et penis-kostume, er noget af det sjoveste.” siger Emma og opfordrer eleverne på de Tekniske Skoler og HTX til, at deltage i kampagnen.

Skulle du have fået blod på tanden eller bare have lyst til at vide mere om seksualundervisning generelt vil EEO stærkt anbefale Sex og Samfunds hjemmeside (http://www.sexogsamfund.dk). Her er der også mulighed for at få råd og vejledning, eller finde undervisningsmuligheder uden for kampagneugen.