Dette er elevernes ord. Udtalelserne vedtaget på vores kongres, oktober 2016. God læselyst.

 

Flere faglærte – Tilbyd 16-årige EUDere uddannelseskørekort

 

Vi mangler lærepladser, men samtidig mangler vi også elever. Både arbejdsmarkedet, politikerne og skolerne skriger på flere faglærte, alligevel mangler 14.000 elever en læreplads.

En af de mange årsager til, at der mangler elever, samtidig med, at der er ledige lærepladser, er, at mestrene, af praktiske årsager, vælger eleverne fra. De praktiske årsager kan være mange, men helt lavpraktisk er det, at en del elever under 18 år ikke kan erhverve sig et selvstændigt kørekort(altså at kunne køre bil uden voksne i bilen). Det betyder, at mange af de normale arbejdsopgaver som mekanikere mv. skal udføre, kræver elever over 18 år. Det er på ingen måde i tråd med, at vi i fremtiden kommer til at mangle faglærte, og samtidig ønsker, at vores erhvervsuddannelser bliver en reel mulighed for flere elever direkte efter folkeskolens afgangsprøve.

Derfor mener vi i Erhvervsskolernes ElevOrganisation, at vi skal tilbyde uddannelseskørekort helt ned til 16 års alderen. Vel at mærke kun, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse, og skulle du droppe ud, inden du bliver 18, mister du også rettighederne til at køre bil.

Vi kan ikke have at flere unge dropper drømmen om at blive lastbilmekaniker eller murer, fordi de af rent praktiske årsager ikke kan udfører de opgaver, som mester stiller, også selvom det virker som rimelige opgaver. Derfor skal alle de elever, som er helt ned til 16 år, og tager en erhvervsuddannelse, have mulighed for at tage et uddannelseskørekort.

 

SU og uddannelseskvalitet går hånd i hånd

 

Når man gang på gang hører politikerne sige, at vi i fremtiden skal leve af velkvalificeret arbejdskraft, så undrer det vel nok de fleste, at de samtidig gang på gang vælger at skære på vores uddannelser. Selv når de ”investerer” i uddannelse, så betyder det for det meste bare, at de ikke vælger at spare helt så meget, som de egentlig havde tænkt. Hvis vi skal have verdens bedste uddannelser, så koster det altså penge!

Nu er tiden så kommet til, at de vil spare på vores levegrundlag, SU’en. De siger, at det ikke vil gå ud over uddannelseskvaliteten, men dette har de intet belæg for, nærmere tværtimod. Hvordan forestiller de sig, at man skal koncentrere sig ordentligt om sin uddannelse, når man skal arbejde endnu mere ved siden af, blot for at overleve? Hvordan har de tænkt sig, at man har overskud til sit studie, når ens gæld bare vokser og vokser?

SU er ikke en gave ved siden af studiet. Det er grundlaget for, at man får den bedst mulige uddannelse.

 

Bagudbetalt SU for elever på EUD-uddannelser

 

Vi mener at SU’en skal bagudbetales for EUD-eleverne, da de kommer til gå en måned uden indtægt imellem endt uddannelse/grundforløb til de får deres første indtægt. Dette gør det sværere at flytte for at få en læreplads. Mange ved ikke, hvordan de skal finde det økonomiske grundlag til både flytning og faste udgifter, indtil man får sin første udbetaling.

 

Kvalitet koster, det gør reformer også

 

Som vi har set det med forrige reformer, så fungerer en reform ikke, bliver implementeret optimalt, hvis den ikke den bliver finansieret ordenligt. Derfor mener EEO, det er vigtigt, at reformer på uddannelsesområdet bliver tilført midler, så de kan implementeres ordentligt ude på vores skoler.

 

Fremtiden har brug for investeringer i uddannelse

 

Hvis man sparer på uddannelse, sparer man på samfundet. Uddannelse er grundlaget for et samfund, der er konkurrencedygtigt, og hvis vi sparer på det, så vil nuværende og kommende generationer sakke bagud, og vil have sværere ved at sælge vores kompetencer. Derfor mener EEO, at man ikke skal spare på uddannelse men derimod investere i den, så kan vi sikre veluddannede konkurrencedygtige borgere i fremtiden, så vi kan sikre vores velfærdsstat.

 

Ungdomsuddannelserne er ikke klar til alle

 

Når snakken falder på valget af ungdomsuddannelse, er retorikken fra politikere og arbejdsgivere ofte, at flest muligt skal igennem hurtigst muligt; alt andet koster penge. Denne retorik og den måde, hvorpå den påvirker samfundet, betyder, at mange unge skynder sig direkte videre på en ungdomsuddannelse efter, at de har endt grundskolen, også selvom det ikke altid er hensigtsmæssigt. Denne tendens gør, at vi optager elever på vores ungdomsuddannelser, som skolerne og undervisningen ikke kan rumme.

Konsekvensen af dette er, at der optages unge på vores skoler, der ikke er modne og interesserede nok til, at de kan gennemføre uddannelsen. Det betyder for den enkelte ung, at denne kan blive demotiveret og i sidste ende lide nederlag, som kan føre til, at man dropper ud. For resten af klassen betyder det ofte øgede forstyrrelser, som fører til mindre læring.  Så alt i alt er det en lose-lose situation for alle parter, hvor omkostningerne ikke kun er økonomiske men personlige for den enkelte elev. Den enkelte elev lider i denne situation nederlag og er et forstyrrende element for hele klassen.

Derfor skal unge have lov til at starte på en produktionsskole, tage ud at arbejde eller noget helt tredje, hvis det er det, der skal til for, at de modnes, og bliver klar til en ungdomsuddannelse. Som systemet er nu, skal du som ung igennem et nederlag i ungdomsuddannelsessystemet, før du kan tage på fx produktionsskole. Det kan vi ikke byde hverken os selv eller fremtidige elever. Et uddannelsesvalg bør ske, når du føler dig klar, ikke når alle andre vil have, at du er det. Så drop presset og skab et uddannelsessystem, hvor vi er klar til at lære.

 

#Fuldtidjatak

 

EEO bakker 100 % op om FOAs Ungdomskampagne for retten til fuld tid! Det er vigtigt, at det offentlige Danmark går forrest i kampen for, at vi får lov til  at bruge vores uddannelse fuldt ud, når vi er færdige.

 

Ja tak til geografisk mobilitet, boliger til lærlinge!

 

Vi elever brænder for vores uddannelser, og vi flytter gerne for at færdiggøre dem, men samtidig er det ingen hemmelighed, at det ikke er nemt at flytte.
Som elever bliver vi tit klandret for, at vi ikke har lyst til at flytte for at få en læreplads. Vi får tit at vide, at vi ikke er mobile nok, men det glemmes alt for ofte i debatten, at vi elever også er sønner og døtre, og at vi ikke alle er over 18 år. Derfor går vi ind for, at der oprettes lærlingekollegier og/eller -fællesskaber, hvor man som lærling kan bo, mens man er i lære. Dette skal sikre, at det bliver nemmere for elever at få en læreplads, men også understøtte os elever rent socialt, når vi vælger at flytte langt for at få en læreplads. I nogle byer er det sociale fællesskab reduceret til knallertløb og weekenddruk. Det skal vi væk fra, så det både bliver tryggere for de unge, men også deres forældre, når de vælger at gribe chancen og flytte for en læreplads.

 

Kompetencegivende produktionsskoler

 

Vi mener, at de danske produktionsskoler skal kunne hjælpe de elever, som ikke kan leve op til de nye karakterkrav, med at få et kompetencegivende bevis, som kan give dem adgang til en erhvervsuddannelse. Som lovgivningen er lige nu, står der intet om, hvorvidt man kan bruge det som en adgangsgivende kompetence. Vi mener, at en produktionsskole er en skole på lige fod med alle andre skoler, og det er kun retfærdigt, hvis det kan fungere som indgang til en erhvervsuddannelse.