Der mangler 13000 lærepladser, men nu vil regeringen stræbe efter at skabe 8000-10000. Det er ét fremskridt, men manglende garanti og forbedringer for f.eks. SOSU/PAU-elever bekymrer elevformanden Morten Egede.

I over 20 år har flere og flere elever måtte lede forgæves efter en læreplads, når de havde færdiggjort deres grundforløb. De seneste tal viser, at 13.000 står og mangler en læreplads. Det vil den nyligt indgåede trepartsaftale gøre op med.
Igennem en ændring af arbejdsgivernes uddannelsesbidrag (daglig tale AUB), vil aftalen sikre, at virksomheder, der tager lærlinge får refunderet mere, mens virksomheder der ikke tager, skal betale mere.

“Det er et skridt i den rigtige retning, hvis det da ikke bare er varm luft, og hvis virksomhederne ikke beslutter, at det er billigere at betale til den fælles kasse end at tage deres uddannelsesansvar. Tilgengæld er det trist, at de nu vil bestemme, hvilken uddannelse vi skal tage.” udtaler Morten Egede, formand for Erhvervsskolernes elevOrganisation.

En anden del af aftalen er nemlig, at hvis du starter på en af de meget populære uddannelser, som fx frisør eller dyrepasser, så skal du have en læreplads for at komme ind på grundforløb 2.

Til sidst savner eleverne et svar på, hvad der skal ske med social- og sundhedsuddannelserne.

“Vi får at vide, at det er de unges reform, men det er ikke alle unge under erhvervsuddannelse, der vil opleve forbedringer, selvom der i høj grad er brug for det. Blandt andet fordi, at der ikke er nogen klarhed for de elever, som ønsker at tage en SOSU eller PAU” fortsætter Morten Egede.

Alt i alt, er aftalen et skridt i den rigtige retning, men der er lang vej igen, hvis der skal sikres plads til alle dem, som I fremtiden forventes at gennemfører en erhvervsuddannelse.