Indlæg med emnerne ‘Praktik eller Kaos’

Super år i pressen for EEO

Årsmødet markerer starten på et nyt år i EEO og så er det tid til at kigge tilbage på året som gik. Og vi kan kun være positivt overraskede; hele 395 gange har Jonathan Simmel, den netop fratrådte formand for EEO, været nævnt i pressen. Det er mere end en omtale pr. dag og hvis man smider de 5317 omtaler af tekniske skoler oveni kan vi vidst godt konkludere at vores sag har været på dagsordenen i 2008-2009.

Læs mere »

Blokade for lærepladser til alle!

Fredag den 6. Marts kl. 13 blokerer vi undervisningsministeriet for lærepladser til alle!

Lige nu står tusindvis uden læreplads. Som elever på de tekniske skoler, tvinges vi til at droppe ud, eller skifte fag. Finanskrisen rammer eleverne, fordi virksomhederne klapper i som østers, så snart de hører ordet krise. Uden handling trækkes krisen i langdrag. Jo længere politikerne venter, jo hårdere bliver vi som elever ramt.

Men det skal være løgn

Vi vil ha’ sikret vores uddannelse. Politikerne skal give garantier – uddannelsesgarantier. I 2003 afskaffede politikerne skolepraktikken. Som systemet er indrettet i dag, afhænger vores fremtid fuldstændig af virksomhedernes velvilje. Det dur ikke. Virksomhederne skal presses til at tage lærlinge ind. Det er det, vi går på gaden d. 6. marts for at sige.

Vi blokerer lortet

Ansvaret for det her kaos er nemt at placere. Den ansvarlige er undervisningsminister Bertel Haarder. Men han lytter ikke til fornuft. Når vi blokerer hans ministerium, kan Bertel Haarder ikke undgå at høre vores råb. Krisen kradser og der skal handles nu.

Du kan melde dig til blokaden, på vores event på facebook.

  • Bliv Aktiv!
  • Join os på Facebook