Indlæg tagget med ‘Kvalitet Koster’

Hvor rammer det når 200 millioner skal spares på erhvervsuddannelserne?

I regeringens forslag til finanslov for 2010 skal der spares 200 millioner på erhvervsuddannelserne. Læs resten af dette indlæg »

Erhvervsskoleeleverne protesterer ved Folketingets åbning

Sammen med en lang række andre uddannelsesorganisationer og ungdomsfagbevægelsen protesterer EEO ved Folketingets åbning d.6. okt under parolen: Ud af krisen – ind i fremtiden.

Selvom regeringen i fredags spillede ud med 1 milliard kroners investeringer for flere praktikpladser, så er der stadigt behov for at sætte fokus på, at vi skal have ordentlig kvalitet i erhvervsuddannelserne.
Regeringens finanslovforslag skærer i taxameter tilskuddet. Der er besparelser på 200 mio. i erhvervsskolernes daglige drift i sigte. Det er besparelser man ikke kan lave uden, at det kommer til at gå ud over eleverne og kvaliteten i uddannelserne. Fremtiden afhænger af, at Danmarks unge får en ordentlig uddannelse og det hjælper besparelser og lappeløsninger ikke til.

Erhvervsskoleeleverne demonstrerer d.6. okt. med følgende krav til regeringen.
- Vi vil have rigtige praktikpladser – virksomhederne skal tage lærlinge og dermed være med til at sikre uddannelsen af fremtidens håndværkere.
- Kvalitet i uddannelsen – vi kræver nye bøger, nyt værkstøj og tidssvarende it udstyr.
- Stop for 50% frafald – øget indsats for fastholdelse nu!
- Fuld uddannelsesgaranti – vi vil garanteres hele uddannelser

Eleverne fremlagde finanslov

Elever og studerende præsenterede deres forslag til en finanslov under overskriften “Kvalitet Koster”. 12 krav blev lagt på bordet og de fremmødte politikere fra oppositionen var begejstrede. De ansvarlige ministre glimrede ved deres fravær.

Læs resten af dette indlæg »

Sejr til protesterende elever og studerende: Ingen SU-forringelser

Tre ugers protester blandt elever og studerende har resulteret i, at samtlige partier udenfor regeringen nu klart afviser forringelser af SU’en. Elev- og studenterbevægelsen står som den store vinder i kampen om SU’ens fremtid, efter at skattekommissionens forslag er blevet begravet.

”Det her er en klokkeklar sejr for de tusindvis af elever og studerende, som de sidste uger har kæmpet imod SU-nedskæringerne. Politikerne har mødt meget mere modstand end de regnede med, og derfor har de droppet forslaget.” siger en glad og lettet Maren Schmith Astrup, talsperson for den samlede elev- og studenterbevægelse.

”Det viser for de unge, at det nytter at engagere sig. De sidste uger har hundredvis af studerende blokeret undervisningen. 150.000 har meldt sig ind i modstandergrupper på facebook. Og på bare ti dage har vi samlet over 10.000 underskrifter ind mod forslaget. Når så mange unge slutter op omkring modstanden, kan det få selv de hårdeste politikere til at ryste i bukserne.” siger Maren Schmith Astrup, talsperson for den samlede elev- og studenterbevægelse.

Hele formiddagen har telefonerne glødet hos elev- og studenterorganisationerne i takt med at nyheden bredte sig på uddannelsesstederne. Elev- og studenterorganisationerne har imidlertid ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene. I forlængelse af SU-protesterne starter de nu en fælles kampagne for kvalitet i uddannelsessystemet.

”Nu er det altså tid til, at politikerne tænker mere fremadrettet. Der er brug for at flere unge tager en videregående uddannelse. Og der er brug for at investere i kvaliteten af uddannelserne, hvis velfærdssamfundet også skal sikres i fremtiden. Regeringen har længe talt om, at målet er danske uddannelser i verdensklasse. Nu tager vi politikerne på ordet og sætter i de næste måneder fokus på problemerne på landets uddannelsessteder.” Siger Line Hjarsø fra Lærerstuderendes Landskreds, der er talsperson for kampagnen ”kvalitet koster”.

BlivAktiv
Join_os_paa_facebook