Flere gange om ugen går jeg i supermarkedet og handler, og lige før kassen, troner slikhylderne sig frem med alverdens lækkerier. Her falder mit blodsukker pludselig drastisk og det medfører som regel en af to muligheder; enten ryger der en pose Matador Mix ned i kurven, eller også kigger jeg bevidst ligeud, og forsøger at ignorere trangen til sukker. I begge tilfælde er min umiddelbare tanke: ”Det burde jeg jo egentlig ikke”. Men hvem har egentlig sagt, at man ikke bør? Og for hvis skyld er det?

sundhed-artikel

Vi bliver konstant bombarderet med løftede pegefingre om sundhedsbudskaber- og kampagner, der handler om, at vi bør spise anderledes, bevæge os mere og at danskeres levetid er kortere end de andre lande vi normalt sammenligner os med. Unge har aldrig været ”usundere”, og især på erhvervsskolerne fortæller statistikkerne os, at der er for mange rygere, for mange overvægtige og for mange der er fysisk inaktive – den dårlige samvittighed lever i fuld flor.

Jeg arbejder selv med sundhed for elever på erhvervsskolerne. Herhjemme er  sundhed blandt børn og unge  et af de mest centrale emner i sundhedsdebatten. Med folkeskolereformen skal eleverne nu bevæge sig minimum 45 minutter hver dag, og fra næste skoleår er det så erhvervsskolernes tur. Men for hvis skyld gør vi det?
Spørger du politikkerne, er det både for at øge trivsel og læring blandt elever og ansatte på skolerne, men mest af alt for at forebygge antallet af livsstilssygdomme som resultat af forkert sundhedsadfærd – det politikerne kalder ”risikoadfærd”. Jeg har dog min tvivl omkring bevæggrundene for de store summer penge, der bliver investeret i sundhed i vores samfund. Man kan nemt forestille sig at der bliver søsat en række sundhedsinitiativer, der ikke nødvendigvis er trivselsfremmende, men som sparer samfundet for millioner. Spørgsmålet er dog, om ikke trivsel er en forudsætning snarere end et mål i sig selv, for at børn og unge har lyst til at ændre sundhedsadfærd, som politikerne jo så gerne ser.

Følelsen af sundhed og hvad Grundtvig kaldte ”en sund sjæl i en sund krop”, kan føre en masse gode ting med sig. Alle undersøgelser viser, at sund kost og motion i skoletiden virker udviklende for humør, læring og trivsel. Politikerne synes dog ikke at have forstået, hvor motivationen til at leve sundt kommer fra. Hvis målet er, at børn og unge selv skal føle sig ansvarlig for at have et for højt kondital, deres overvægt og usunde spisevaner, så virker det tydeligvis ikke. Dårlig samvittighed og ”risikoadfærd” bliver aldrig motiverende, især ikke i den alder – jeg har aldrig hørt en elev tale om, at han vil leve sundt, for at undgå at få sukkersyge. Da jeg i gymnasiet vejede 125 kilo, blev jeg i virkeligheden kun mere demotiveret til at leve sundt, af de løftede pegefingre, af nedladende kommentarer og placeringen af ansvaret. Men hvad er der så brug for på de danske skoler?

Det, der bliver efterspurgt, når talen falder på sundhed for erhvervsskoleelever, er aktiviteter der er sjove, kreative, sociale og handler om alt andet end, at vi dyrker idræt, fordi nogen siger vi skal. Og så skal der arbejdes for, at det kan betale sig at købe sund mad i kantinen i stedet for junkfood.
Jeg har siden de 125 kilo i gymnasiet heldigvis tabt 45 af dem. Det, der virkelig satte gang i motivationen, var følelsen af endelig at gøre noget godt for mig selv. Jeg fik overskud og selvtillid, følte sammenhold og følte social tillid. Så gør det for din egen skyld, men sammen med andre. Gør det, fordi du får det bedre af det, og føler dig veltilpas nu og her og resten af dagen.

Men husk at fanatisme aldrig har været godt for noget, og især ikke når det handler om sundhed. Så næste gang du står i supermarkedet og nærmer dig kassen, så drop den dårlige samvittighed og tag en pose Matador Mix med – bare en gang i mellem.

Vil du vide mere eller være med i EEO’s sundhedsprojekt? Tjek www.eeo.dk/sundhed

Du kan også søge EEO’s sundhedspulje på 50.000 kr., hvis du vil lave aktiviteter på din skole


 

Sundhedskoordinator Jacob Talleruphuus

E-Mail:
Telefon: 29 88 97 07

Alle elever skal have mulighed for en hverdag med fællesskab, engagement og aktiv læring. Dette sker bedst igennem sociale aktiviteter ude på skolerne, hvilket EEO netop arbejder for

 

 jacob-endelig