Om under en månede begynder det at vrimle med liv i Riishytten ved Give, lidt udenfor Vejle. Erhvervsskolernes ElevOrganisation sætter nemlig kursen mod det årlige Sommertræf, som ligger fra onsdag den 9. til søndag den 13. juli. I fokus er hygge, læring og værktøjer til at gøre vores skoler bedre.
IMG_1246


Af Mie Hovmark, Næstformand for EEO

Hvert år mødes 20-30 aktive fra EEO for at lære mere indenfor de emner, der ikke altid er tid til i hverdagen. Dermed byder Sommertræffet på kurser som fundraising og projektledelse, som skal hjælpe de kerneaktive ude i deres regioner, så de kan lave fede kampagner og projekter.
Meget af Sommertræffet ligger også op til EEOs skolestartskampagne, som afhænger af os aktive ude i regioner og nationalt kan lave fede aktiviteter og samarbejde.
Derfor er mange af kurserne i år også målrettet mod kampagnearbejde.

Udover det bliver der, som noget nyt mulighed for at stifte bekendtskab med EEOs ad hoc udvalg, som til daglig står for vores kampagner, materialer, skolebesøg og meget mere. Hovedbestyrelsen i EEO har længe ønsket, at det ikke kun er hovedbestyrelsesmedlemmer, som sidder i disse udvalg, da EEO skabes af de aktive, og derfor skal de aktive også være en del planlægningen, hvis de lyster.

Den 9-13 Juli mødes aktive fra EEO for at hygge og forberede årets skolestartskampagne. Tilmeld dig på www.eeo.dk/sommer

Den 9-13 Juli mødes aktive fra EEO for at hygge og forberede årets skolestartskampagne. Tilmeld dig på www.eeo.dk/sommer

Sommertræffet består altså af mange kurser og muligheder for at komme tættere på EEO og få fingrene ned i noget af det arbejde, der laves i organisationen. Når det er sagt, handler det hele ikke om læring og kurser, for som alle aktive ved, handler EEO også om fællesskab og sociale events. For skal vi kunne stå stærkt mod blandt andet politikere er det vigtigt, at vi kender hinanden og holder af hinandens selvskab.

Derfor byder Sommertræffet også på socialt program, som indebærer bål og sang, samt sjove konkurrence. Riishytten danner en perfekt ramme for bål og sang, og sidste år brugte deltagerne meget af aftenen omkring bålet (indtil det blev for tørt til, at vi måtte tænde bål). Hvis bålet ikke lige er dig, er der og spil og hygger på hyttens veranda, så der er noget for enhver.

Her op til Sommertræffet er der allerede halv fyldt, så det handler om at skynde sig og blive tilmeldt på www.eeo.dk/sommer For at se, hvorfor de aktive synes, at Sommertræffet er en fed ide, og hvad de glæder sig til, har vi spurgt både en førstegangsdeltager og en tidligere deltager på Sommertræffet.

”Det jeg glæder mig til ved Sommertræffet er 5 dage sammen med venner, men også at skulle lære nye ting. Selvom jeg har været aktiv i EEO i halvandet år, har jeg for eksempel ikke styr på Fundraising, så det gldæer jeg mig meget til.  En anden ting er også at lære nye aktive at kende. Jeg deltager, fordi jeg gerne vil bruge min sommerferie på noget lærerigt samme med mennesker, som jeg holder af. Desuden synes jeg, at det er en fed mulighed for andre, så de kan lære noget af det, som EEO har at byde på, og som de kan bruge videre hen.”
 – Timian Simone Schwicker, Hovedbestyrelsesmedlem og førstegangs deltager på EEOs Sommertræf

”Vores workshops var tilrettelagt af aktivister og ansatte, som gav gode oplevelser og nye måder at tænke på. Den workshop der nok står klarest frem når jeg tænker tilbage, var en workshop om vores forventninger til hinanden og vores mål for bedre uddannelser. Selvom jeg var bekendt med øvelserne, så gjorde det oplevelsen særlig at det var med folk fra EEO. Det gav en følelse af sammenhold og så var det herligt at få lov at lege lidt under en workshop.” –
Jens Holland, genganger på EEO’s sommertræf.

Du kan tilmelde dig sommertræffet på www.eeo.dk/sommer