EEO har sat skolepraktikken på dagsordenen. Over hele landet har SKP-elever nedlagt undervisningen for at gøre opmærksom på den lave løn, manglende pension og meningsløst arbejde.  Vi er først lige begyndt. Nu er det op til dig at være med

skp-ok-demo
Siden EEO’s landsmøde i Marts hvor SKP-kampagnen blev kickstartet er der sket meget.
Vi har været ude og besøge skolepraktikelever for at snakke om deres hverdag, skolepraktikens fremtid og hvad vi selv kan gøre i vores hverdag.
I  løbet af kampagnen besøgt danske skolepraktikafdelinger lige fra det nordligste Nordjylland til Bornholm. 13 afdelinger har i løbet af kampagnen valgt at blokere deres skole. På Bornholm valgte de at nedlægge undervisningen under folkemødet for at tage sammen med os ind og lave en flashmob. Mere end 2000 skolepraktikelever har med blokaderne sendt et klart signal til politikerne om at det skal være slut med dårlige løn og arbejdsvilkår på skolepraktikken!

Den 19. Juni markerede vi den her del af kampagnens afslutning. 12 afdelinger nedlagde undervingen og grupper af elever fra københavnsområdet tog ind på Rådhuspladsen for endnu en gang, at sende et budskab til politikerne om at skolepraktikken ikke er god nok.
Her gik formanden for EEO og skolepraktikelev Morten Ryom på talerstolen og budskabet var klart:  ”Jeg er meget stolt af, at vi er så mange SKP-elever, der i dag har nedlagt undervisningen.
Vi siger stop til meningsløst arbejde, en alt for lav løn og korte praktikforløb, der mest af alt er statsorganiseret løntrykkeri. Undervisningsministeren vil gerne have flere til, at tage en erhvervsuddannelse. En god start ville være at gøre noget ved forholdene på skolepraktikken.
I dag har vi sendt et vigtigt signal, men vi er først lige begyndt.”

Kampen og kampagnen er endnu ikke slut, den er kun begyndt. Nu er det tid til at få historierne fra vores hverdag ud og holde presset på de politikere, der har indflydelse på hvordan vi fører skolepraktik i Danmark. Vi har brug for jeres inputs når vi snakker med politikere og meningsdannere om fremtiden for skolepraktikken.
Kontakt os gerne hvis du vil være med og sammen arbejde for ordentlige forhold til alle!
Følg med på facebook og kampagnesiden .

 Af Peter Christensen

Peter Christensen

E-Mail:

Vi er fremtidens håndværkere, vores uddannelse er det værd. Det er os der skal bygge fremtidens huse og producere de varer vi sælger til udlandet. Derfor skal vi fandeme også have en læreplads, eller i det mindste kunne leve for vores skolepraktikydelse.

 

Peter Christensen_4260