Historisk højt antal erhvervsskoler ramt af undervisningsnedlæggelser i protest mod dårlige forhold på skolepraktikken. Over hele landet har SKP-elever nedlagt undervisningen for at gøre opmærksom på den lave løn, manglende pension og meningsløst arbejde.
skppåok

”Jeg er meget stolt af, at vi er så mange SKP-elever, der i dag har nedlagt undervisningen. Vi siger stop til meningsløst arbejde, en alt for lav løn og korte praktikforløb, der mest af alt er statsorganiseret løntrykkeri. Undervisningsministeren vil gerne have flere til, at tage en erhvervsuddannelse. En god start ville være at gøre noget ved forholdene på skolepraktikken. I dag har vi sendt et vigtigt signal, men vi er først lige begyndt.” siger Morten Ryom formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation(EEO)

12 afdelinger nedlagde undervisningen i protest

På erhvervsskoler og SKP-centre over hele landet, har man i dag nedlagt undervisningen og protesteret mod de dårlige forhold. Gennem de sidste tre måneder har Erhvervsskolernes ElevOrganisation arbejdedt for en overenskomst for SKP-elever.
Eleverne kræver at SKP-ydelsen kommer på niveau med lærlingelønnen, at man har ret til pension og at arbejdsopgaverne i højere grad matcher dem i virksomhederne.På hele 12 afdelinger nedlagde man undervisningen. Det drejer sig om  KTS Herlev, KTS Tuborgvej, Tech College Aalborg , Tech College Lindholm Brygge, Center for Erhvervrettede uddannelser Lolland Falster(CELF), Praktikcenter Kolding,Hvidovre Tec, Selandia Slagelse,EUC Sjælland (Køge), Teknisk Skole Silkeborg, Tec Ballerup og TEC Gladsaxe.

I København demonstrerede EUD og HG elever i hunderedetal for ordentlige forhold på uddannelserne.
Talere som Morten Ryom fra EEO, Rosa Lund fra Enhedslisten, Carl Valentin fra SFU og eleven Oliver fra TEC Gladsaxe, gjorde det klart at man ønsker politiske forandringer på området. Særligt undervisningsminister Christine Antorinis sammenligning med SU’en stod for skud. Flere påpegede at SKP elever ikke kan tage hverken studielån eller opnå rabatter ligesom deres venner på andre ungdomsuddannelser.

”Sikkerhedssko og arbejdstøj må man selv betale for. Når SKP-lønnen er så lav og man desuden ikke kan tage studielån, som på mange andre ungdomsuddannelser, kan det være svært at få det hele til at hænge sammen. Den manglende pension og urealistiske arbejdsopgaver er med til at skabe et arbejdsmarked med A- og B-håndværkere. Det må stoppes, især når vi ved, at der kommer til at mangle håndværkere fremover. ” uddyber Morten Ryom fra EEO.

For yderligere udtalelser kontakt Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation(EEO)
Se mere om EEO’s kampagne for overenskomst på skolepraktikken her: www.eeo.dk/overenskomst-nu/