Efter tre intense dage med godt håndværk, passioneret arbejde og faglig stolthed blev vinderne lørdag eftermiddag kåret ved DM i Skills 2014 i Aalborg. I alt 37 vindere fra 29 fag blev hyldet af en fyldt arena i Gigantium. Mesterskabet for erhvervsuddannelser blev en publikumsmagnet og slog sidste års rekorder med hele 42.000 besøgende.

slagter

Dag 1 – Elite, rollemodeller eller bare dygtige?

”Vi forventer rigtig meget af jer. I er eliten. I er rollemodeller. I er ambassadører” sådan startede Helle Thorning Schmidt sin åbningstale, da hun overtog mikrofonen fra borgmester Thomas Kastrup-Larsen fra Aalborg Kommune, til DM i Skills 2014 d. 23. januar. Hun opfordrede alle deltagerne, til at vise både andre unge og deres forældre, hvad erhvervsuddannelserne kan bruges til. ”Alt for mange vælger det almene gymnasium, fordi de tror, det er det trygge valg, man altid kan bruge til noget, men en studentereksamen er ikke meget værd i sig selv, hvis ikke man bygger videre på den. Det er en erhvervsuddannelse til gengæld. I lærer et fag. I mestrer et arbejde. Og I kan forsørge jer selv” Og med de ord, blev erhvervsuddannelserne lige rykket op på et højere plan. Hun sluttede sin åbnings tale af med at ønske alle nogle sjove og inspirerende dage, og blev derefter hilst af et bragende bifald fra de mange unge, der efterfølgende gik ud for at begynde konkurrencerne.

Trods de mange tilskuere og nysgerrige øjne var deltagerne super fokuseret på deres arbejde og med musik i ørene gik de i gang med konkurrencerne  –  stemningen blandt deltagerne var en smule spændt men ellers rigtig god og sjov.
(Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) var til stede med egen bod. Her tog vi både imod unge mennesker, der efter folkeskolen skal til at tage deres uddannelsesvalg. Vi inspirerede flere til at vælge en erhvervsuddannelse, eller i hvert fald få dem til at overveje alle deres muligheder. Vi blev mødt med rigtig godt humør fra de mange unge, trods nogle unge var mere skeptiske overfor en EUD end andre og mente at de nok hellere ville på gymnasiet eller noget lignede, hvilket gav EEO en mulighed for at foreslå dem en HTX uddannelse.

En møbelsnedker i fuld gang med sin opgave.

En møbelsnedker i fuld gang med sin opgave.

Første dagen blev en super succes med 18.000 mega friske og glade unge mennesker, som var nysgerrige og åbne for at lære nyt. Konkurrence deltagerne havde arbejdet hårdt i 8 timer, og de næste to dage kunne næsten ikke gå hurtigt nok i gang.

Dag 2 – Konkurrencen spidser til og folkeskole-elever inspireres

Dagen starter godt, der bliver drukket lidt kaffe og for nogens vedkommende the.  Rundt i de forskellige boder gøres det sidste klar mens der ventes på et stort antal gæster.
Dørene bliver åbnet kl. 8 og ganske rigtigt ind kommer folk i store mængder, især de forskellige skoler dukker op med rigtig mange skønne elever. Inden de bliver sluppet løs på Skills, er der lige nogle praktiske informationer før eleverne spredes til de forskellige haller.

I Atletikhallen, hvor bagerne, kokkene, slagterne samt tjenerne befinder sig er der godt med mennesker, for det kunne jo være der måske var en smagsprøve eller to.
Blandt tjenerne og kokkene ligger boden for landbrugsuddannelsen. Her er der mulighed for at prøve at malke mod sine venner, mærke hvordan det er når en gris skal føde eller fare som jeg så smukt fik lært det hedder, da jeg besøgte landbrugsboden.
Overalt i boderne var der flinke og super dygtige repræsentanter for de forskellige butikker, fagforeninger osv.

Kl. 9 startede stafetløbet for 9 klasse-eleverne. Stemningen til stafetløbet var mega fed, de unge 9 klasse elever, var mega friske på at have deres egen konkurrence og gjorde det super sjovt og sejt at være tilskuer til, alle virkede som om de havde nydt at deltage, hvilket gjorde konkurrencen ligeså succesfuld som dagen før med 8 klasserne. Efter stafetten for 9 klasserne, var det rapperne Pede B og Mads Viktor tur til at vise hvad de kunne, så der blev lige rappet om arbejdsmiljø.

pede_b

Rapperne Pede B og Mads Viktor freestyler om arbejdsmiljø – Pas på fingrene!

Det smarte ved at EEO´s Landsmøde lige præcis ligger i marts og at vi til Skills var omringet af EUD´ere, var at vi så kunne finde/spørge folk om de kunne tænke sig at komme med til landsmødet- mange  var meget friske på det,på en enkel dag samlet 22 navne. Vi glæder os til at se jer alle til Landsmødet 

Deltagerne var nu halvvejs i deres projekt. Alle projekterne var utrolig godt lavet og det var enormt svært at sige hvem der var favorit hos publikum. Jeg selv var utrolig imponeret over murernes og malernes arbejde, men det jeg synes var det mest imponerende var, at selvom de havde 100-1000 mennesker som stod og kiggede og dømte deres projekt, så virkede de helt cool omkring det. Mega meget respekt til alle deltagerne her fra.

Dag 3 : “Den allerstørste respekt for deltagerne”

Det var endelig blevet dagen hvor vinderne af de 29 konkurrence fag skulle findes og det kunne mærkes. Alle deltagerne arbejdede på høj tryk for at blive færdige til tiden uden , at det kunne ses. Det meste af dagen gik med at vente på kåringen af vinderne. Mange brugte tiden på besøge boder, de endnu ikke havde fået set de andre dage. Da klokken endelig blev et startede præmieoverrækkelsen med arbejdsmiljøprisen, som blev vundet af 18 dygtige og super fornuftige EUD´er, som udover titlen fik 2.000.- kr. som præmie.  Blot en time efter var det tid til afslutningsceremonien, hvor Jesper Juul Sørensen bød velkommen og takkede for dette års flotte fremmøde til Skills, hvorefter Thomas Kastrup-Larsen overtog mikrofonen, ”Det der har gjort mest indtryk på mig, har været at kigge ind i jeres øjne og se den ild der brænder. Jeg har den allerstørste respekt for jer deltagere og jeres kunnen” han forsætter ” I har vist at, en erhvervsuddannelse er en god vej at gå, hvis man vil realisere sine drømme”

Vi kan jo ikke andet end at give ham ret.

Efter Thomas, kom selveste undervisningsministeren Christine Antorini på scenen for at kåre vinderne af DM i Skills. ”I er alle Danmarks bedste erhvervsfaglige elever, i kan jeres kram, bedre end de fleste, vi er stolte af jer” slutter Antorini af med at sige. Stort tillykke til alle vinderne i

DM i Skills 2014, 23-25. Januar  Gigantium Aalborg.
Jeg og resten af EEO glæder sig til næste år.

Af Nadia Haugbølle