Erhvervsskoleelever vælger ny formand
Erhvervsskoleelevernes organisation EEO har weekenden 30.okt-1.nov været samlet i Horsens og blandt andet valgt nyt formandskab.
EEO tog på weekenden afsked med formanden gennem tre år Jonathan Simmel og elektrikerlærling Sune Baldus er valgt til ny formand af et samlet årsmøde.
”Med over 100 deltagere og repræsentanter fra elevråd fra hele landet må man betegne årsmødet 2009 som en bragende succes. Vores organisation er i rivende udvikling og vokser sig stadigt stærkere. Det er enormt vigtigt i en situation hvor 5500 unge mennesker aktuelt står uden mulighed for at gennemføre deres uddannelse på grund af manglen på lærepladser, og ungdomsarbejdsløsheden stiger massiv. Der er virkeligt brug for en stærk organisation, der taler de unges sag” forklarer den nyvalgte formand Sune Baldus og supplerer med at slå fast, at krisen øger de unges engagement. ”Vi vil ikke tabes på jorden – det er ikke fair at vi skal betale for krisen” siger han.
Erhvervsskoleelever vil have fagforeninger på skemaet.
På årsmødet vedtog EEO fremover at stille krav om, at besøg fra den for området relevante fagforening bliver sat på skemaet. Om det udtaler den nyvalgte formand Sune Baldus:
”Vi vil kræve at besøg fra den fagforening, der forhandleroverenskomst på det givne område bliver obligatorisk på erhvervsskolerne. Mange unge mennesker kommer ud på arbejdsmarkedet uden at være klar over hvor vigtigt det er at være en del af det faglige fællesskab. Der går en rød tråd mellem vores arbejde for at sikre eleverne på skolerne ordentlige forhold og fagbevægelsens arbejde for at sikre gode forhold på arbejdspladserne. Det er blevet yderligere slået fast med denne vedtagelse”.
Stor ros fra samarbejdspartnere
Erhvervsskolernes Elev-Organisation modtog desuden under årsmødet besøg fra en lang række samarbejdspartnere, blandt andet erhvervsskole lærernes fagforening Uddannelsesforbundet og 3f Ungdom der roste det gode samarbejde organisationerne imellem.