Erhvervsskolernes ElevOrganisations principprogram er den politiske ramme for organisationens arbejde. Heri står vores grundlæggende holdninger til vores del af det uddannelsespolitiske område.

Principprogrammet diskuteres og vedtages hvert år på EEOs kongres, som er åbent for repræsentanter fra erhvervsskolerne landet over. Denne udgave er vedtaget på kongressen oktober 2016.

INDLEDNING

EEOs principprogram er erhvervsskoleelevernes program. Det er således vores eget bud på, hvordan vores skoler kan indrettes bedre. Det nytter ikke, at en masse mennesker i jakkesæt, der er langt fra vores hverdag, er dem, der bestemmer. Vi er hverdagens eksperter – og det er ud fra vores viden om den konkrete hverdag i uddannelsessystemet, at dette program er blevet til.

UNDERVISNING

Grundstammen i ethvert velfærdssamfund er uddannelse. Fremtiden kræver veluddannet arbejdskraft, der er klar på at tilpasse sig nye situationer, og som det er nu, er arbejdsløsheden højst blandt ufaglærte. I EEO mener vi, at ingen er tjent med et liv, hvor man aldrig er sikker på, hvad morgendagen bringer. Vi mener, at en god uddannelse er essentielt for en høj livskvalitet.

Derfor er den undervisning vi bliver mødt med på skolerne vigtig for os og for samfundet. Vi skal ikke acceptere lærerfri timer, forældede undervisningsmaterialer, gamle læringsformer eller dårlige undervisere. Alle disse ting skal være fuldt opdaterede for, at vi kan få den bedst mulige uddannelse.

De lærerfri timer, også kaldet virtuel undervisning, er især et problem, da det stadig tælles som afholdt undervisning, selvom der ofte bliver brugt opgaver, der kræver lærertilstedeværelse.

De elever man uddanner i dag, er de selv samme mennesker, der skal skabe fremtidens Danmark, og på den måde ser vi uddannelser som investeringer og ikke udgifter, som der ellers kan blive givet udtryk for.

  • EEO mener, at alle undervisningsmaterialer og maskiner skal være tidssvarende, det samme gælder de IT-systemer der benyttes. Samtidig skal disse være tilgængelige for alle elever.
  • EEO mener, at det er vigtigt, at eleverne undervises, så de er i stand til at kunne tilpasse sig et hurtigt udviklende arbejdsmarked.
  • EEO mener, at alle lærere på erhvervsskolerne skal gennemføre en Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse, at denne skal påbegyndes inden for det første ansættelses år, og at denne skal fornyes minimum hvert 5. År.
  • EEO er modstander af virtuel undervisning, som det oftest praktiseres i dag.
  • Undervisere skal være fagligt kvalificerede og være til stede i undervisningen både fysisk psykisk.

 

ORD- OG TALBLINDHED

Ord- og talblindhed er et alvorligt problem på de danske uddannelsesinstitutioner, mange elever har ord- og talblindhed uden at vide det. Disse elever vil oftest have større vanskeligheder med at følge med i undervisningen end de andre elever og derfor også have en større risiko for ikke at gennemføre uddannelsen. EEO ønsker derfor, at det bliver et lovkrav at alle elever skal testes for ord- og talblindhed ligeså snart, der kan gives et retvisende resultat på, om eleverne er ord- og talblinde. Hvis resultatet af testende bliver positivt, skal eleverne have retskrav på at få tildelt tilstrækkelig kompenserende støtte – med øjeblikkelig virkning.

  • EEO mener, at alle elever bør testes for ord- og talblindhed, når testene kan give et retvisende resultat.
  • EEO mener, at elever som testes positiv bør have retskrav på tilstrækkelig kompenserende støtte.

DEMOKRATI

EEO mener, at demokrati er mere end at stemme til valg. Demokrati er også, at enhver har indflydelse på sin egen hverdag.

Ingen ved mere om erhvervsskolerne end brugerne af erhvervsskolerne. Derfor bør eleverne have grundlæggende indflydelse på indretningen af skolerne og andre forhold, som påvirker elevernes hverdag. Dette skal ske ved et stærkt lokalt forankret elevdemokrati.

Elevdemokratiets formål skal først og fremmest være at give indflydelse til eleverne. Men formålet skal også være at aktivere eleverne. Det er en grundpille i demokratiet, at man allerede i uddannelsessystemet opdrages til at tage stilling til sin egen hverdag og handle derudfra. Man lærer kun at blive en demokratisk agerende borger, hvis det integreres i uddannelsen, så man prøver at agere i et nærdemokrati, og oplever, at ens handlinger kan føre til forandring.

Ungdommen er fundamentet for fremtiden og derfor er det vigtigt, at de har en stemme i samfundet.

Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at politiske aktiviteter ikke kommer af sig selv. Derfor er det et selvstændigt mål for EEO at støtte unge i deres politiske deltagelse, samt at igangsætte initiativer, som opfordrer de unge til at være aktive og tage stilling.

Overgangen til selvejemodellen på uddannelsesområdet har betydet, at rektorerne i dag fungerer som virksomhedsdirektører, der skal få deres virksomhed til at være økonomisk rentabel og på samme måde sidder der en bestyrelse, hvor der eksisterer et eksternt flertal og elever og lærer har et klart mindretal af stemmer.
Denne styreform ligger langt fra EEOs ønske om en demokratisk ledet skole. Vi ønsker derfor, at man ændrer til en styreform, hvor eleverne og lærerne tilsammen har flertal i bestyrelsen og selv udpeger den daglige ledelse af skolen. Vi ønsker en af professionalisering af skolebestyrelsen, således at der skabes reelt brugerdemokrati.

  • EEO mener, at uddannelsessystemet skal undervise folk i at kunne tage stilling til deres hverdag og handle derudfra.
  • EEO mener, at man i højere grad skal praktisere elevdemokrati.
  • EEO mener, at eleverne skal have reel indflydelse på alle områder der vedrører dem, deres skolegang og deres undervisning; og ikke kun på papiret, men også i praktisk.
  • EEO mener, at eleverne i fællesskab med underviserne skal have en majoritet af stemmerne i skolebestyrelsen.

ET LEGITIMT UDDANNELSESVALG

EEO mener, at andres meninger og holdninger om erhvervsskolerne er vigtige at påvirke.

Der eksisterer forskellige fordomme og misinformationer, som skræmmer unge væk fra uddannelser, de ellers ville have valgt. Vi vil gerne sætte lys på dette, sådan at alle kan finde korrekt information om erhvervsuddannelserne. Dette handler især om den information, der gives til folkeskoleelever i forbindelse med uddannelsesvalg. Det handler også om den generelle opfattelse af personer, der vil tage, der tager, eller har taget en erhvervsuddannelse. Positive og informerede holdninger til erhvervsuddannelser sikrer bedre vilkår for nuværende og forhenværende elever, og hjælper til at skabe et mere lige samfund.

I EEO tror vi på, at vejledning er en proces, som tager flere år. Derfor mener vi, at man i stedet for samtalen med en UU-vejleder i højere grad skal sætte fokus på case- og praktisk arbejde gennem grundskolen. Dette vil også hjælpe til at mindske fordommene om forskellige uddannelser.

  • EEO vil gøre op med opfattelsen af, at erhvervsuddannelser som lavere eller mindre seriøse uddannelser.
  • EEO vil sikre, at alle uddannelser bliver set som legitime uddannelsesvalg, på lige fod med andre uddannelser.
  • EEO vil sikre, at folkeskoleelever kan fortage et informeret valg af uddannelse.
  • EEO vil have vejledning med fokus på case- og praktisk arbejde.
  • I EEO tror vi på, at vejledning er en proces, som tager flere år. Derfor mener vi, at man i stedet for samtalen med en UU-vejleder i højere grad skal sætte fokus på case- og praktisk arbejde gennem grundskolen.

 

ERHVERVSSKOLERNES STØRRELSE

Erhvervsskolerne er igennem de seneste år blevet større og større. Mange skoler har slået sig sammen og gået sammen i kæmpe uddannelseskoncerner. Dette har en del økonomiske fordele for skolerne. Dog har der vist sig problemer i forhold til at skolens øverste ledelse, der nu er meget langt fra den daglige undervisning og livet på skolen. Dette kan afhjælpes ved, at der på den enkelte afdeling oprettes en ledelse, der er øverst ansvarlig for den enkelte afdeling. Her skal der, som nævnt i elevrådsbekendtgørelsen, være elevrepræsentanter, der varetager elevernes interesser.

Det er altid godt, at skoler samarbejder og lærer af hinanden. Dog er skoler ikke virksomheder men uddannelsesinstitutioner, hvis vigtigste opgave er at sikre en god uddannelse. Derfor er det et problem, at der i stigende grad bliver drevet rovdrift på erhvervsuddannelserne.

  • EEO mener, at der oprettes en ledelse for hver afdeling, der er øverst ansvarlig for driften.
  • EEO mener, at skolernes vigtigste opgave er at formidle undervisning, ikke drive virksomhed.

 

SKOLERNES ØKONOMI

Økonomien på erhvervsskolerne er gennem en årrække blevet stadig dårligere, hvilket ikke mindst skyldes nedskæringer i taxametertilskuddene for den enkelte elev.

Den statslige selvejermodel og taxametersystemet medfører, at skolerne drives som private virksomheder, hvor profit prioriteres over undervisning. Dette gør, at skolerne ender med at spilde resurser på konkurrence om elever i stedet for de elever, der allerede går på uddannelsen. Samtidig betyder den statslige selvejermodel, at politikerne fralægger sig ansvaret for deres egne besparelser med henvisning til, at økonomien bliver reguleret på skolerne. Vi ønsker, at skolerne bruger så få penge på administration som muligt, så de i stedet kan bruges på undervisning.

Det er et stort problem, at skolerne bliver straffet økonomisk, når elever falder fra, da det betyder, at skolerne bliver tvunget til at sænke niveauet og se igennem fingre med fravær. Ligesom det betyder, at skolernes tvinges økonomisk til at putte alt for mange elever i hver klasse, da der ikke er råd til at oprette flere klasser. Denne tendens er ødelæggende for undervisningsmiljøet.

For at komme udfordringerne med taxametersystemet til livs mener vi, at taxametersystemet, som det fungerer nu, skal erstattes med et nyt system. Dette system skal bygge på, at skolen får penge både for antallet af klasser, men også nogle midler for den enkelte elev, således, at der er incitament til at beholde eleverne på skolen. Elevtaxameteret skal dog vægtes mindre end klassetaxameteret, da dette vil give et økonomisk incitament til at oprette flere klasser og beholde eleverne, og således sikrer man, at flest mulige har mulighed for at gennemføre deres uddannelse.

Samtidig betyder konkurrencen, at de små skoler bliver udkonkurreret og enten sammenlægges, fusioneres eller lukkes. Disse processer går kraftigt ud over elevdemokratiet og medfører store tab for lokalsamfundet og de unge mennesker, der bliver tvunget til at pendle langt for at komme i skole.

  • EEO vil ikke acceptere besparelser på uddannelse.
  • EEO mener at skolerne ikke skal konkurrere om eleverne hinanden imellem men derimod samarbejde om at ensarte og højne kvaliteten af uddannelsestilbuddene.
  • EEO mener, at det nuværende taxametersystem skal udskiftes med et system, der også har fokus på antal klasser.
  • EEO mener, at skolerne skal prioritere flest mulige penge på undervisning.

ØKONOMI UNDER UDDANNELSE

Samfundets strukturer gør, at de enkelte elever har forskellige økonomiske forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. I EEO mener vi, at det skal tilstræbes, at alle har de bedste muligheder for at tage en uddannelse, derfor er det nødvendigt, at vi har et system, der opvejer den økonomiske skævvridning, der er i samfundet, og sikrer at elever og studerende, kan fokusere på deres uddannelse. Det indebærer at alle på en ungdomsuddannelse har ret til SU under hele uddannelsen, og at der er mulighed for offentlig transport til en rimelig pris for de studerende.

Det var de store studenterprotester i Danmark, der gjorde, at man i 1970 indførte Statens Uddannelsesstøtte (SU), som netop havde til formål at opveje de samfundsstrukturer, som er beskrevet ovenfor. Men siden 1990 er SU’en blevet reguleret med en lavere takst end inflationen. Det betyder at SU’en bliver mindre og mindre værd år for år, og derved er der sket en langsom udhuling af elevernes økonomi.

Udover dette, så sker der også gang på gang angreb på vores SU-system, når der skal bruges penge til diverse områder. Disse angreb svækker vores muligheder for at gennemføre vores uddannelser, og vi risikerer at være gældsat, før at vi overhovedet er kommet ordentligt i gang med vores arbejdsliv. Disse ting gør, at SU’en langsomt udhules, og dette skal vi have stoppet og vendt, så det igen er muligt at leve på en SU, hvor man har mulighed for at kunne have valgt forkert.

Vi kan også se, at der ikke findes to ens elever, der kommer fra to ens familier. Derfor kan man heller ikke tage for givet, at det er alles familier, som har midlerne, eller er villige til at hjælpe, mens man er under uddannelse. Derfor må det også være en naturlig konsekvens, at alle skal have den samme SU, som skal være til at leve for, uanset, hvilken baggrund ens forældre har.

Vi kan se, at der er flere og flere skoler, der opkræver brugerbetaling for at kunne starte på og gennemføre en uddannelse. Brugerbetaling går imod princippet om fri og gratis uddannelse til alle, og derfor er EEO imod brugerbetaling.

  • EEO mener, at alle former for brugerbetaling på uddannelser er uacceptable.
  • EEO mener, at alle elever på en ungdomsuddannelse skal have ret til SU under hele uddannelsesforløbet uanset deres alder, baggrund og nationalitet.
  • EEO mener, at alle elever på en ungdomsuddannelse har ret til offentlig transport og en bolig til en pris, der er til at betale med en SU eller elevløn.
  • EEO mener, at alle elever, uden hensynstagende til deres forældres indkomst, har ret til en indkomst, der kan sikre dem en ordentlig levestandard.
  • EEO mener, at SU’en skal reguleres efter inflationen og SKP-lønnen efter den gældende LO-overenskomst på det relevante fagområde.
  • EEO mener, at alle lærlinge og elever skal sikres lige boligmuligheder inden for rimelig afstand fra skolen – uanset uddannelsens længde.

UNDERVISNINGSMILJØ

EEO mener, at vi som elever skal have ret til et moderne og sundt undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøet skal kunne faciltiere forskellige undervisningsformer og sikre elever gode rammer, der giver mulighed for læring, og som sikrer den enkelte elevs psykiske og fysiske velbefindende.

Man har især på HTX uddannelsen i de seneste år set en øget tilstrømning, uden at der på samme tid har været faciliteter eller økonomi til at sikre et ordentligt klassemiljø. Dette har resulteret i, at klassekvotienten er steget eksplosivt og at der i rigtig mange undervisningslokaler, er et væsentligt højere antal elever, end lokalet er bygget til. Samtidig er nogle undervisningslokaler slet ikke bygget til undervisning, hvilket resulterer i et dårlige indeklima, der kun bliver endnu dårligere af den forringede rengøring på mange af skolerne.

Alt for mange elever benytter dårlige stole, borde og arbejdsredskaber, eller benytter værksteder, der mangler udsugning. Det er noget, som i værste tilfælde resulterer i for tidlig nedslidning af eleverne, med svige og smerte som resultat.

Erhvervsskoleeleverne har siden 2001 været dækket af undervisningsmiljøloven, en lov der rummer mange pæne ord omkring undervisningsmiljøet, men som ikke sikrer, at eleverne har et ordentligt undervisningsmiljø. Derfor kræver EEO, at elever kommer ind under en lovgivning svarende til – eller bedre end – arbejdsmiljøloven, der kan sikre at eleverne har et undervisningsmiljø, der ikke ødelægger dem.

  • EEO mener, at der skal indføres en klassekvotient for den enkelte klasse, altså ikke i gennemsnit, på 24 elever pr. klasse på HTX-uddannelsen og 16 elever pr. klasse på EUD-uddannelserne.
  • EEO forlanger, at værksteds – og undervisningslokaler har et ordentlig undervisningsmiljø.
  • EEO tager afstand fra, at undervisningsfaciliteter og bygninger ligger i fredede bygninger med negativ effekt på undervisningsmiljøet.
  • EEO kræver, at eleverne kommer ind under arbejdsmiljøloven.

 

SOCIALE NETVÆRK PÅ TVÆRS AF ÅRGANGE

Et netværk på tværs af årgange kan være vigtigt for, at eleverne falder til. Det giver mulighed for at udveksle erfaringer i forhold til skole og andre sociale samtaler. EEO vil derfor opfordre alle skoler til at lave forskellige former for klubber eller andre initiativer, der kan styrke det sociale liv, ude på skolerne.

  • EEO opfordrer skoler til at styrke/oprette klubber eller initiativer, der styrker det sociale liv.

 

PRAKTIK

I vores uddannelse er det vigtigt, at vores faglige udfordringer stemmer overens med, hvad man laver ude på arbejdspladserne. Det er meningen, det skal sikres ved, at vi kommer ud i praktik. Desværre viser arbejdsgiverne gang på gang, at de ikke er deres opgave voksen. I krisetider mangler vi et 5 cifret antal lærepladser, men det er nu ikke meget bedre, når økonomien kører på skinner. Derfor mener vi, at der må være et klart alternativ til den private praktikordning.

Arbejdsgiverne har brug for veluddannet faglært arbejdskraft for at få deres virksomheder til at løbe ordentligt rundt. Derfor skal de betale, når de er ude af stand til at leve op til det store ansvar; at sikre den fortsatte uddannelse af erhvervsskoleelever, så alle elever kan blive garanteret, at de kan færdiggøre deres uddannelse. Dette kan bl.a. gøres ved at genoprette præmieordningen for at tage lærlinge, men også ved, at man får de virksomheder, der ikke tager lærlinge, til at betale mere til at få uddannet de faglærte, som vi har brug for.

EEO mener, at vi i Danmark bliver til grin for egne penge, når der laves offentlige byggerier og andre investeringer, hvor det bliver varetaget af virksomheder, der ikke tager lærlinge. Derfor bør der være sociale klausuler på alle offentlige investeringer.

Et andet alternativ til praktik i Danmark er praktik i udlandet, PIU. Det kan dog ikke forventes, at eleverne selv finder ud af, at dette er en mulighed, derfor skal skolerne også påtage sig det ansvar, det er, at de formidler muligheden for PIU til eleverne.

Lykkedes det på trods af disse tiltag ikke at få alle i praktik, så er der pt. skolepraktikken, SKP. Denne kan være med til at sikre uddannelsesgaranti, men vi ser bare alt for ofte, at den ikke virker. Eleverne bliver udsat for meningsløse opgaver, der ikke er i nærheden af at give ligeså meget, som det gør at være i praktik. Dette skyldes ofte ustrukturerede forløb, hvor der ikke er nogen mål for uddannelsen. Derfor skal SKP’en forbedres, eller der skal findes alternativer.

Et alternativ til dette er at skabe virksomheder drevet af elever fra de tekniske uddannelser. Disse virksomheder skal kunne give eleverne kompetencer og selvstændighed, som de vil drage stor nytte af i resten af deres forløb på erhvervsuddannelsen. ”Praktikvirksomheden” skal være et tilbud for de elever, der ikke kan finde en praktikplads. Reglerne for ”Praktikvirksomhed” skal være underlagt det samme regelsæt som både de private praktikpladser og den nuværende skolepraktik.

Praktikvirksomhederne skal være offentligt drevet evt. i samarbejde med fagbevægelsen, så ingen tjener penge på disse.

  • EEO mener, at det er skolernes opgave at informere eleverne om mulighederne for at tage dele af uddannelsen i udlandet, samt koordinere tilmelding og praktikpladser.
  • EEO mener, at alle elever der starter på en erhvervsuddannelse, skal have uddannelsesgaranti.
  • EEO mener, at det er erhvervsskolernes og arbejdsgivernes fælles ansvar at sikre virksomhedspraktikpladser til alle.
  • EEO vil have indført sociale klausuler, så virksomheder der udfører opgaver for staten, regionerne eller kommunerne, skal tage lærlinge.
  • EEO går ind for at genoprette præmieordningen som arbejdsgiverne får, når de tager en lærling og opjustere indbetalingen til AER. Denne ordning skal også gælde voksenlærlinge.
  • EEO mener, at skolepraktik skal være alsidig og fyldestgørende for faget og derfor vise forskellige arbejdsområder inden for de enkelte fag.
  • EEO mener, at det bør være muligt at lave et struktureret læringsforløb for SKP, som sikrer et meningsfyldt forløb.

DISKRIMINATION

Ligegyldigt samfundets udvikling skal der være plads til alle. Dette betyder at al diskrimination på baggrund af religiøs overbevisning, etnicitet, køn, seksualitet og udseende ses som værende i strid mod samfundets bedste. Og i et samfund som vores spiller skolerne en enorm rolle i forebyggelse af diskrimination både på skolerne, på arbejdspladserne og i fritiden.

Et sted, hvor vi især ser en problematik, er indenfor kønsrollerne. Vi kan se, at der er nogle uddannelser, hvor man som det underrepræsenterede køn kan have svært ved at komme ind i miljøet på en uddannelse. Dette er ikke på nogen måde i orden i vores moderne samfund. Derfor ønsker vi, at der kommer et øget fokus på dette område, så alle kan få den uddannelse, som de ønsker, uden deres køn skal komme i vejen.

  • EEO mener, at alle uanset baggrund skal have plads på vores uddannelser.
  • EEO ønsker øget fokus på problematikkerne for kvinder i typisk mandsdominerede fag og mænd i typisk kvindedominerede fag.

KARAKTER HÆMMER INDLÆRING

Fokus på karakterne gør, at elever i høj grad bliver ramt af en præstationskultur, hvilket bevirker, at man i høj grad ønsker at leve op til kravene, og ønsker at få de gode karakterer, frem for at lære. Det betyder, at vi som elever ikke fokuserer på at blive så dygtige, som vi kan, men i stedet fokuserer på at få den rigtige karakter. Det er hæmmende for den enkelte elev og for samfundet generelt. Det er vigtigt, at brugen af karakterer begrænses mest muligt, så elevens læring sættes i fokus. I forlængelse af dette, skal man heller ikke give årskarakterer i fag, der ikke afsluttes det pågældende år. I stedet skal man anvende formativ feedback til at sikre elevens progression i de enkelte fag.

  • Karakterer skal begrænses til et minimum i hverdagene.
  • Der skal ikke gives årskarakterer i fag, der ikke afsluttes det pågældende år.
  • Afleveringer skal mødes med formativ feedback.

 

ADGANG TIL UDDANNELSE

EEO mener, at alle skal have mulighed for at tage sig en uddannelse. Vi er derfor modstandere af de barrierer som står i vejen for, at potentielle elever kan tage sig en uddannelse.

En af de store barrierer i vores uddannelsessystem er karakterkravene, der er blevet oprettet i forbindelse med reformeringen af vores uddannelser. Disse karakterkrav afskærer en stor elevgruppe, så de ikke kan komme ind på de uddannelser, som de ønsker. Dette er vi ikke tilfredse med, men når realiteten er sådan, så er det vigtigt, at vores optag følger trefasemodellen.

Denne model går ud på at alle, ved et eventuelt afslag på optag grundet karakterer, skal kunne komme til en optagelsesprøve som første fase. Hvis man bliver vurderet som ikke-kvalificeret i første fase, så skal man til anden fase, hvor man bliver inviteret til en samtale, hvor skolen så vurderer ens kompetence til at fuldføre den ønskede uddannelse. Bliver man ikke optaget på den ønskede uddannelse efter fase to, skal man i fase tre have tilbudt opkvalificerende kurser, der skal gøre en i stand til at komme ind på den ønskede uddannelse.

  • EEO er som udgangspunkt imod karakterkrav på ungdomsuddannelser.
  • EEO mener, at trefasemodellen skal følges ved et eventuelt karakterkrav.

 

“GULE FAGFORRETNINGER”

De gule fagforretninger er vokset, og de har desværre vundet styrke i samfundet, og det er på trods af, at de ikke bærer det samme samfunds – og uddannelsesmæssige ansvar som de traditionelle LO-fagforeninger.

LO-fagforeninger sidder sammen med os elever, og langt hen af vejen kæmper de sammen med os, for at skabe en mere elevvenlig skole. LO er også de eneste, som har overenskomst på vores område ift. lærlinge, hvilket betyder at de gule fagforeninger, kun kan have et kommercielt øjemed i at være på skolerne.

I EEO mener vi  ,at det ikke er i orden, at man lukker den slags ”fagforretninger” ind på vores skoler for at finde kunder.

  • EEO ønsker, at de gule fagforretninger ikke får adgang til vores skoler.

 

SUNDHED

Sundheden på de danske erhvervsskoler halter. Alt for mange sidder stille på stolen, og bevæger
sig kun, når de skal ned til kantinen og hente cola og kage. Maden i kantinen halter bagud og er utrolig usund. Den sociale sundhed halter på de danske erhvervsskoler, der ikke formår at opretholde et nogenlunde undervisningsmiljø og ofte helt glemmer at skabe sociale aktiviteter.

Sundhed er vigtig i dagens Danmark, og for mange skoler betyder det også noget, men skolerne gør sjældent noget ved det. Kun få skoler laver sundhedspolitikker samt tiltag for at gøre skolerne sundere. EEO ser generelt positiv på tiltag der kan gøre dagligdagen på de tekniske skoler mere sund, og støtter især tilbud om sund og gratis mad samt motion.

Vi er kommet et stykke med den nye erhvervsskolereform, hvor der på grundforløbet er 45 minutters motion om dagen. Der er dog det problem, at det er meget rigidt, og det ikke er i ordentlig samspil med undervisningen. Dette giver underlige opbrud i undervisningen, hvilket blot kan være med til, at der kommer mindre engagement til at få dyrket motion.

Men der er ingen sundhedspolitikker, der skal trækkes ned over hovedet på eleverne, uden at de er blevet hørt, således at eleverne får et chok.

  • EEO mener, at alle sundhedstiltag skal være tilbud til eleverne og gøres tilgængelige og attraktive, sådan at eleverne har lyst til at benytte sig heraf.
  • EEO mener, at det er vigtigt at elever er inkluderet i processen om at skabe en sundere skole.
  • EEO mener, at den sociale og mentale sundhed er lige så vigtig som den fysiske sundhed.

NATIONALT SAMARBEJDE

Man kan ikke betragte erhvervsskolerne og deres uddannelser som isolerede øer. Vores uddannelser påvirkes i høj grad af fx arbejdsmarkedet og uddannelseslandskabet i øvrigt. Vores uddannelser er i disse år under et stort pres, og det er derfor vigtigt, at vi står sammen bredest muligt og sikrer skoler og uddannelser, som vi kan være stolte af.

Derfor er det vigtigt, at EEO stiler mod samarbejder med andre organisationer, hvor det giver mening. Dette kan fx være organisationer som ungdomsfagbevægelsen eller resten af elev- og studenterbevægelsen, men også projekter og lignende, som arbejder for sager, der er i EEO’s interesse.

  • EEO kæmper for, at alle elev- og studenterorganisationer skal arbejde sammen om at sikre det bedst mulige uddannelsessystem.
  • EEO samarbejder med faglige organisationer for at sikre den gode og gratis uddannelse.
  • EEO samarbejder bredt for at sikre organisationens interesser og skoler, som vi kan være stolte af.

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

EEO mener, at internationalt arbejde og solidaritet er vigtigt i en globaliseret verden. Det er vigtigt at orientere sig om, hvad der sker internationalt, og især det europæiske, for strømninger derfra kan have stor betydning for, hvordan vores uddannelsessystem bliver formet.

EU har stor fokus på erhvervsuddannelser og arbejder imod større ensformighed, og at det skal være lettere at overføre elevernes evner til andre lande. EEO ser på denne proces med store forventninger. Vi synes, det er vigtigt, at elever skal have mulighed for at tage deres uddannelse med til et andet land og få anerkendelse for de evner, han/hun har tilegnet sig på en dansk uddannelse. Men vi ser også afventende på EU’s arbejde omkring erhvervsuddannelserne i Europa, fordi vi ved, at der er brug for ekstra midler, når der skal laves forbedringer, og det EU ikke så indstillet på at afsætte.

Derfor skal vi i EEO samarbejde med internationale elev – og studenterorganisationer, så vi sammen kan sikre god og gratis uddannelse i hele verden, da vi ellers risikerer, at dårlige uddannelser andre steder i verden kommer til at smitte af, så vores egne uddannelser bliver forringet. Denne laveste fællesnævner kan vi se, at politikerne gang på gang har brugt som argumentation for at spare på vores uddannelser.

  • EEO mener, at erhvervsuddannelserne skal styrkes i hele Europa, da vi ser vores form for uddannelse som en vigtig løsning på vejen ud af arbejdsløshedskrisen.
  • EEO støtter organisationer, der kæmper for bedre uddannelsesforhold for alle og for øget demokrati på uddannelserne overalt i verden.
  • EEO mener, at alle har ret til en god og gratis uddannelse, og at ordentlige uddannelsesforhold i andre lande er nødvendige for at forsvare ordentlige forhold i Danmark.