Principprogram

Hvad mener EEO egentligt?

Indledning

EEO’s Principprogram er erhvervsskoleelevernes program. Det er således vores eget bud på, hvordan vores skoler kan indrettes bedre. Det nytter ikke, at en masse mennesker i jakkesæt, der er langt fra vores hverdag, er dem, der bestemmer. Vi er hverdagens eksperter – og det er ud fra vores viden om den konkrete hverdag i uddannelsessystemet, at dette program er blevet til.

Undervisning

Grundstammen i ethvert velfærdssamfund er uddannelse. For god uddannelse skaber vækst, arbejdspladser og øget livskvalitet. Derfor kan vi ikke acceptere, når vores uddannelser bliver svækket på deres høje faglighed, da det skaber dårligere fremtid for vores samfund. Derfor mener EEO, at:

  • Alle undervisningsmaterialer, faciliteter og maskiner skal være tidssvarende og tilgængelige for alle elever.
  • Det er vigtigt at eleverne undervises til at arbejdsmarked i konstant forandring.
  • Alle lærere skal være uddannet pædagogisk, og deres undervisning skal følges af en erfaren lærer de to første måneder efter ansættelse.
  • Man skal afskaffe undervisning uden undervisere.
  • Undervisningen skal foregå på et højt niveau, og lærerne skal løbende opkvalificeres inden for deres fag.
  • Eleverne har mulighed for at give en konstruktiv og fortrolig evaluering af lærerne.
  • Der skal være krav til uddannelsernes indhold og niveau på tværs af geografi.


    Ord- og talblindhed og ordmobiliseringsvanskeligheder

    Ord- og talblindhed og ordmobiliseringsvanskeligheder er et alvorligt problem på de danske uddannelsesinstitutioner, mange elever har ord- og talblindhed uden at vide det. Dette er med til at gøre det svært for disse elever at gennemføre deres uddannelse. Derfor mener EEO, at:

  • Alle elever skal testes for ord- og talblindhed og ordmobiliseringsvanskeligheder.
  • Mulighederne for støtte til elever med ord- og talblindhed og ordmobiliseringsvanskeligheder skal tilbydes alle påvirkede elever.
  • Alle elever der går på en ungdomsuddannelse skal have adgang til støtte.

     

    Seksualundervisning på ungdomsuddannelserne

     

    I folkeskolen er seksualundervisning en del af pensum; på ungdomsuddannelserne er dette ikke tilfældet. Det synes EEO, at der skal laves om på. Den seksuelle debut ligger for den gennemsnitlige dansker på ca. 16 år.

    En stor del af vores elever er 16 år. I den periode, hvor de begynder på en ungdomsuddannelse, hvilket betyder, at mange af vores elever har deres seksuelle debut, når de starter på vores uddannelser. Derfor er det vigtigt at de er velinformeret omkring kønssygdomme, prævention, grænser og samtykke. 

  • Seksualundervisning skal gøres obligatorisk på ungdomsuddannelserne.
  • Der skal gøres en indsats fra skolens ledelse og personale for at forebygge og tage kontakt til eventuelle ofre for sexchikane.
  • Den enkelte skole skal promovere sikker sex.
  • Seksualundervisning skal foregå på GF1 eller 1.g på HTX.


    Demokrati

    EEO mener, at demokrati er mere end at stemme til valg. Demokrati er også, at enhver har indflydelse på sin egen hverdag. Ingen ved mere om erhvervsskolerne end brugerne af erhvervsskolerne. Derfor bør eleverne have grundlæggende indflydelse på indretningen af skolerne og andre forhold, som påvirker elevernes hverdag. Dette skal ske ved et stærkt lokalt forankret elevdemokrati. Elevdemokratiets formål skal først og fremmest være at give indflydelse til eleverne. Men formålet skal også være at aktivere eleverne. Det er en grundpille i demokratiet, at man allerede i uddannelsessystemet opdrages til at tage stilling til sin egen hverdag og handle derudfra. Man lærer kun at blive en demokratisk agerende borger, hvis det integreres i uddannelsen, så man prøver at agere i et nærdemokrati, og oplever, at ens handlinger kan føre til forandring. Ungdommen er fundamentet for fremtiden og derfor er det vigtigt, at de har en stemme i samfundet. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at politiske aktiviteter ikke kommer af sig selv. Derfor er det et selvstændigt mål for EEO at støtte unge i deres politiske deltagelse, samt at igangsætte initiativer, som opfordrer de unge til at være aktive og tage stilling. Overgangen til selvejemodellen på uddannelsesområdet har betydet, at rektorerne i dag fungerer som virksomhedsdirektører, der skal få deres virksomhed til at være økonomisk rentabel, og på samme måde sidder der en bestyrelse, hvor der eksisterer et eksternt flertal, og hvor elever og lærere har et klart mindretal af stemmer. Denne styreform ligger langt fra EEO’s ønske om en demokratisk ledet skole. Vi ønsker derfor, at man ændrer til en styreform, hvor eleverne og lærerne tilsammen har flertal i bestyrelsen og selv udpeger den daglige ledelse af skolen. Vi ønsker en af professionalisering af skolebestyrelsen, således at der skabes reelt brugerdemokrati.

  • EEO mener, at uddannelsessystemet skal undervise folk i at kunne tage stilling til deres hverdag og handle derudfra
  • EEO mener, at man i højere grad skal praktisere elevdemokrati
  • EEO mener, at eleverne har krav på reel indflydelse på alle områder, der vedrører dem, deres skolegang og deres undervisning; og ikke kun på papiret, men også i praktisk
  • EEO mener, at eleverne i fællesskab med underviserne skal have en majoritet af stemmerne i skolebestyrelsen
  • Uddannelsesvalg

    Når unge vælger uddannelse er der mange overvejelser, “kan jeg komme ind?”, “Hvad vil jeg i fremtiden?” eller “hvad vælger mine venner?”. Derfor er det vigtigt for EEO, at vi gennem hele uddannelsessystemet har klare og gennemskuelige uddannelsesvalg, hvor der er mulighed for et reelt uddannelsesvalg med fokus på den enkeltes ønsker og interesser. Derfor mener EEO, at:

  • Der ikke skal være karakterkrav på ungdomsuddannelserne. Man kan f.eks. lave en 3-fase model, hvor man kan få en optagelsesprøve, en samtale eller opkvalificerende kurser hvis man ikke har kvalifikationerne til at blive optaget.
  • Man skal kunne blive hjulpet og opkvalificeret så man kan tage en uddannelse man ikke var kvalificeret til før.
  • Man skal nedbryde fordomme om erhvervsuddannelserne, så det bliver et legitimt valg.
  • Elever bliver vejledt ved brug af praktik både i virksomheder og på skolerne.
  • Omvalg ikke bliver registreret som frafald, og at omvalg mellem ungdomsuddannelserne gøres


    Fusionsskoler

    Erhvervsskolerne er gennem tiden blevet større grundet fusioner. Dette medfører at eleverne kommer meget langt fra ledelsen og bestyrelsen på skolen. Derfor mener EEO, at:

  • Der skal være lokale afdelingsledere på alle afdelinger, der har stor lokal beslutningskompetence.
  • Lokale elevråd skal oprettes på alle afdelinger.
  • Alle elevgrupper og afdelinger skal være repræsenteret i bestyrelsen.


    Skolernes økonomi

    Økonomien på skolerne er altafgørende for vores uddannelsers kvalitet. Det er derfor vigtigt, at man investerer i skolernes økonomi for at sikre gode uddannelser. Derfor mener EEO, at:

  • Alle besparelser på uddannelse er uacceptabelt.
  • Uddannelsesinstitutioner skal ikke straffes for frafald.
  • Man skal indføre et klasse taxameter.
  • Skolernes interne konkurrence om eleverne skal erstattes med samarbejde om at ensarte og højne kvaliteten af uddannelserne.


    Ingen besparelser på uddannelser

    Med de seneste års besparelser på uddannelse, står vores skoler i en presset økonomisk situation, samtidig med at kvaliteten falder drastisk. De mange års besparelser har resulteret i adskillige fyringer af lærere og ledere på skolerne, og dette har skabt en mangelfuld undervisning. Vores undervisning afhænger af kompetente lærere der kan hjælpe os igennem vores uddannelse med den understøttelse vi har behov for. Med vores erfaring kan vi bevise at kvalitet desværre forsvinder med de manglende penge i kassen, og dette bliver desværre synligt når vores elever laver deres opgaver i pap og flamingo fordi der ikke er råd til materialer til alle.

  • EEO mener at pengene fra omprioriteringsbidraget skal føres tilbage til uddannelserne.
  • EEO mener der skal oprettes en særskilt pulje til investering i nye materialer og maskiner.
  • EEO mener, at alle elever har ret til kvalitet i uddannelse.
  • Økonomi under uddannelse

    For at alle uanset socioøkonomisk baggrund har mulighed for at uddanne sig, er det vigtigt at vi sikrer et økonomisk grundlag under uddannelsen. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi har en høj SU, SKP-ydelse og elevløn til vores elever under deres uddannelse. Derfor mener EEO, at:

  • SU’en skal øges, og følge pris- og lønstigningerne i samfundet.
  • Alle elever har ret til en indkomst der kan sikre dem en ordentlig levestandard.
  • Man har ret til en uddannelsesydelse under hele ens uddannelse.
  • Brugerbetaling på uddannelse skal afskaffes.
  • Offentlig transport til og fra uddannelse skal være gratis.
  • Alle har ret til en bolig i en rimelig afstand fra skolen, der er til at betale med deres uddannelsesydelse.
  • Billige kollegieværelser skal stilles til rådighed for alle interesserede elever. Reklamer for kviklån skal forbydes.


    Undervisningsmiljø

    EEO mener, at vi som elever skal have ret til et moderne og sundt undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøet skal kunne faciltiere forskellige undervisningsformer og sikre elever gode rammer, der giver mulighed for læring, og som sikrer den enkelte elevs psykiske og fysiske velbefindende. Man har især på HTX-uddannelsen i de seneste år set en øget tilstrømning, uden at der på samme tid har været faciliteter eller økonomi til at sikre et ordentligt klassemiljø. Dette har resulteret i, at klassekvotienten er steget eksplosivt og at der i rigtig mange undervisningslokaler, er et væsentligt højere antal elever, end lokalet er bygget til. Samtidig er nogle undervisningslokaler slet ikke bygget til undervisning, hvilket resulterer i et dårlige indeklima, der kun bliver endnu dårligere af den forringede rengøring på mange af skolerne. Alt for mange elever benytter dårlige stole, borde og arbejdsredskaber, eller benytter værksteder, der mangler udsugning. Det er noget, som i værste tilfælde resulterer i for tidlig nedslidning af eleverne, med svige og smerte som resultat. Erhvervsskoleeleverne har siden 2001 været dækket af undervisningsmiljøloven, en lov der rummer mange pæne ord omkring undervisningsmiljøet, men som ikke sikrer, at eleverne har et ordentligt undervisningsmiljø. Derfor kræver EEO, at elever kommer ind under en lovgivning svarende til – eller bedre end – arbejdsmiljøloven, der kan sikre at eleverne har et undervisningsmiljø, der ikke ødelægger dem.

  • EEO mener, at der skal indføres en klassekvotient for den enkelte klasse, altså ikke i gennemsnit, på 24 elever pr. klasse på HTX-uddannelsen og 16 elever pr. klasse på EUD-uddannelserne
  • EEO forlanger, at værksteds – og undervisningslokaler har et ordentlig undervisningsmiljø
  • EEO tager afstand fra, at undervisningsfaciliteter og bygninger ligger i fredede bygninger med negativ effekt på undervisningsmiljøet
  • EEO kræver, at eleverne kommer ind under arbejdsmiljøloven
  • Sociale netværk på tværs af årgange

    Et netværk på tværs af årgange kan være vigtigt for, at eleverne falder til. Det giver mulighed for at udveksle erfaringer i forhold til skole og andre sociale samtaler. EEO vil derfor opfordre alle skoler til at lave forskellige former for klubber eller andre initiativer, der kan styrke det sociale liv ude på skolerne.

  • EEO opfordrer skoler til at styrke/oprette klubber eller initiativer, der styrker det sociale liv
  • Praktik

    Praktik er en essentiel del af det at tage en erhvervsuddannelse. Det er vigtigt, at man kan få lov til at afprøve teorien fra skolen i praksis på virksomheden. Derfor mener EEO, at:

  • Alle har ret til en praktikplads.
  • SKP’en skal være virkelighedsnær. Der skal være sociale klausuler på alt offentlig byggeri.
  • Der skal være en bøde til virksomhederne hvis de ikke tager lærlinge nok. Bøden skal være baseret på virksomhedens indtægt.
  • Overskuddet fra bødeordningen skal gå til forbedring af SKP’en.
  • Man skal som virksomhed belønnes hvis man tager flere lærlinge end forventet.
  • At der burde være en regel der gør fravær for praktikpladssøgning umuligt, da det er nødvendigt for EUD-elever at få en elevplads, for at komme videre på sin uddannelse.
  • At EUD-elever skal ikke føle at de bliver nødt til at sige nej til en jobsamtale, grundet frygt for fraværet.


    Diskrimination

    Ligegyldigt samfundets udvikling skal der være plads til alle. Dette betyder at al diskrimination på baggrund af religiøs overbevisning, etnicitet, køn, seksualitet og udseende ses som værende i strid mod samfundets bedste. Og i et samfund som vores spiller skolerne en enorm rolle i forebyggelse af diskrimination både på skolerne, på arbejdspladserne og i fritiden. Et sted, hvor vi især ser en problematik, er inden for kønsrollerne. Vi kan se, at der er nogle uddannelser, hvor man som det underrepræsenterede køn kan have svært ved at komme ind i miljøet på en uddannelse. Dette er ikke på nogen måde i orden i vores moderne samfund. Derfor ønsker vi, at der kommer et øget fokus på dette område, så alle kan få den uddannelse, som de ønsker, uden deres køn skal komme i vejen.

  • EEO mener, at alle uanset baggrund skal have plads på vores uddannelser
  • EEO ønsker øget fokus på problematikkerne for kvinder i typisk mandsdominerede fag og mænd i typisk kvindedominerede fag
  • Karakterer hæmmer indlæringen

    Fokus på karakterne gør, at elever i høj grad bliver ramt af en præstationskultur, hvilket bevirker, at man i høj grad ønsker at leve op til kravene, og ønsker at få de gode karakterer frem for at lære. Det betyder, at vi som elever ikke fokuserer på at blive så dygtige, som vi kan, men i stedet fokuserer på at få den rigtige karakter. Det er hæmmende for den enkelte elev og for samfundet generelt. Det er vigtigt, at brugen af karakterer begrænses mest muligt, så elevens læring sættes i fokus. I forlængelse af dette, skal man heller ikke give årskarakterer i fag, der ikke afsluttes det pågældende år. I stedet skal man anvende formativ feedback til at sikre elevens progression i de enkelte fag.

  • Karakterer skal begrænses til et minimum i hverdagene
  • Der skal ikke gives årskarakterer i fag, der ikke afsluttes det pågældende år
  • Afleveringer skal mødes med formativ feedback
  • Adgang til uddannelse

    EEO mener, at alle skal have mulighed for at tage sig en uddannelse. Vi er derfor modstandere af de barrierer som står i vejen for, at potentielle elever kan tage sig en uddannelse. En af de store barrierer i vores uddannelsessystem er karakterkravene, der er blevet oprettet i forbindelse med reformeringen af vores uddannelser. Disse karakterkrav afskærer en stor elevgruppe, så de ikke kan komme ind på de uddannelser, som de ønsker. Dette er vi ikke tilfredse med, men når realiteten er sådan, så er det vigtigt, at vores optag følger trefasemodellen. Denne model går ud på at alle, ved et eventuelt afslag på optag grundet karakterer, skal kunne komme til en optagelsesprøve som første fase. Hvis man bliver vurderet som ikke-kvalificeret i første fase, så skal man til anden fase, hvor man bliver inviteret til en samtale, hvor skolen så vurderer ens kompetence til at fuldføre den ønskede uddannelse. Bliver man ikke optaget på den ønskede uddannelse efter fase to, skal man i fase tre have tilbudt opkvalificerende kurser, der skal gøre en i stand til at komme ind på den ønskede uddannelse.

  • EEO er som udgangspunkt imod karakterkrav på ungdomsuddannelser
  • EEO mener, at trefasemodellen skal følges ved et eventuelt karakterkrav
  • “Gule fagforretninger”

    De gule ”fagforretninger” er vokset, og de har desværre vundet styrke i samfundet, og det er på trods af, at de ikke bærer det samme samfunds – og uddannelsesmæssige ansvar som de traditionelle LO-fagforeninger. LO-fagforeninger sidder sammen med os elever, og langt hen af vejen kæmper de sammen med os for at skabe en mere elevvenlig skole. LO er også de eneste, som har overenskomst på vores område ift. lærlinge, hvilket betyder at de gule fagforeninger, kun kan have et kommercielt øjemed i at være på skolerne. I EEO mener vi, at det ikke er i orden, at man lukker den slags ”fagforretninger” ind på vores skoler for at finde kunder

  • EEO ønsker, at de gule fagforretninger ikke får adgang til vores skoler
  • Sundhed

    Sundheden på de danske erhvervsskoler halter. Alt for mange sidder stille på stolen, og bevæger sig kun, når de skal ned til kantinen og hente cola og kage. Maden i kantinen halter bagud og er utrolig usund. Den sociale sundhed halter på de danske erhvervsskoler, der ikke formår at opretholde et nogenlunde undervisningsmiljø og ofte helt glemmer at skabe sociale aktiviteter. Sundhed er vigtig i dagens Danmark, og for mange skoler betyder det også noget, men skolerne gør sjældent noget ved det. Kun få skoler laver sundhedspolitikker samt tiltag for at gøre skolerne sundere. EEO ser generelt positiv på tiltag, der kan gøre dagligdagen på de tekniske skoler mere sund, og støtter især tilbud om sund og gratis mad samt motion. Vi er kommet et stykke med den nye erhvervsskolereform, hvor der på grundforløbet er 45 minutters motion om dagen. Der er dog det problem, at det er meget rigidt, og det ikke er i ordentlig samspil med undervisningen. Dette giver underlige opbrud i undervisningen, hvilket blot kan være med til, at der kommer mindre engagement til at få dyrket motion. Men der er ingen sundhedspolitikker, der skal trækkes ned over hovedet på eleverne, uden at de er blevet hørt, således at eleverne får et chok.

  • EEO mener, at alle sundhedstiltag skal være tilbud til eleverne og gøres tilgængelige og attraktive, sådan at eleverne har lyst til at benytte sig heraf
  • EEO mener, at det er vigtigt at elever er inkluderet i processen om at skabe en sundere skole
  • EEO mener, at den sociale og mentale sundhed er lige så vigtig som den fysiske sundhed
  • Nationalt samarbejde

    Man kan ikke betragte erhvervsskolerne og deres uddannelser som isolerede øer. Vores uddannelser påvirkes i høj grad af fx arbejdsmarkedet og uddannelseslandskabet i øvrigt. Vores uddannelser er i disse år under et stort pres, og det er derfor vigtigt, at vi står sammen bredest muligt og sikrer skoler og uddannelser, som vi kan være stolte af. Derfor er det vigtigt, at EEO stiler mod samarbejder med andre organisationer, hvor det giver mening. Dette kan fx være organisationer som ungdomsfagbevægelsen eller resten af elev- og studenterbevægelsen, men også projekter og lignende, som arbejder for sager, der er i EEO’s interesse.

  • EEO kæmper for, at alle elev- og studenterorganisationer skal arbejde sammen om at sikre det bedst mulige uddannelsessystem
  • EEO samarbejder med faglige organisationer for at sikre den gode og gratis uddannelse
  • EEO samarbejder bredt for at sikre organisationens interesser og skoler, som vi kan være stolte af
  • Internationalt samarbejde

    EEO mener, at internationalt arbejde og solidaritet er vigtigt i en globaliseret verden. Det er vigtigt at orientere sig om, hvad der sker internationalt, og især det europæiske, for strømninger derfra kan have stor betydning for, hvordan vores uddannelsessystem bliver formet. EU har stor fokus på erhvervsuddannelser og arbejder imod større ensformighed, og at det skal være lettere at overføre elevernes evner til andre lande. EEO ser på denne proces med store forventninger. Vi synes, det er vigtigt, at elever skal have mulighed for at tage deres uddannelse med til et andet land og få anerkendelse for de evner, han/hun har tilegnet sig på en dansk uddannelse. Vi ønsker fortsat at EU arbejder med forbedringer af erhvervsuddannelsesområdet. Derfor skal vi i EEO samarbejde med internationale elev – og studenterorganisationer, så vi sammen kan sikre god og gratis uddannelse i hele verden, da vi ellers risikerer, at dårlige uddannelser andre steder i verden kommer til at smitte af, så vores egne uddannelser bliver forringet. Denne laveste fællesnævner kan vi se, at politikerne gang på gang har brugt som argumentation for at spare på vores uddannelser.

  • EEO mener, at erhvervsuddannelserne skal styrkes i hele Europa, da vi ser erhvervsuddannelser som en vigtig brik på vejen ud af manglen på faglært arbejdskraft og andre europæiske landes arbejdsløshedskriser
  • EEO støtter organisationer, der kæmper for bedre uddannelsesforhold for alle og for øget demokrati på uddannelserne overalt i verden
  • EEO mener, at alle har ret til en god og gratis uddannelse, og at ordentlige uddannelsesforhold i andre lande er nødvendige for at forsvare ordentlige forhold i Danmark
  • Miljø

    Klimaforandringerne er en af vores generations største problemer. Derfor er det vigtigt, at både skolernes, arbejdsmarkedets parter, og vi som elever arbejder aktivt for at redde miljøet. Derfor mener EEO, at:

  • Vi vil handle bæredygtigt til alle vores aktiviteter, klimakompenserer alle vores flyrejser og sortere vores affald.
  • FN’s verdensmål skal indarbejdes i vores uddannelser.
  • Skolerne og arbejdsmarkedets parter skal arbejde aktivt for at sikre en grøn fremtid for os, der indebærer samme krav som vi stiller til vores eget arbejde.
  • Vi udformer en bæredygtig/grøn guide til at konkretisere, hvordan vores skoler og uddannelser kan være gradvist mere klimavenlige.

     

     
  • Vibevej 31, 1.sal – 2400 København NV

    25 10 00 40 / kontakt@eeo.dk