Peter Christensen fortæller her om Christian, der er en ud af 11.000 uden en lærerplads. Han går på sit 3. grundforløb og hans drøm om en uddannelse syner mere og mere hen. Peter kalder til handling hos politikerne.

Elever demonstrerer mod nedskæringer.  Foto: Daniel Rask, EEO

Elever demonstrerer mod nedskæringer.
Foto: Daniel Rask, EEO

Da jeg i sidste uge var ude forbi teknisk skole, så kom jeg i snak jeg med Christian. Christian han er 21 år og er i gang med sit 3. grundforløb.
Han er på det 3. grundforløb, fordi han er en af mere end 11.000, der ikke kan finde en læreplads. Nu har Christian snart brugt 1½ år på en teknisk skole og er stadig ikke længere end grundforløbet. Jeg ved hvor meget, det betyder, at man kan koble teori og praksis.
Det betyder meget at få hjælp og inputs fra svenden. Vores faglige stolthed og motivation kommer fra arbejdspladsen.
Politikerne spiller fallit, når de lader stå til når så mange af vores kammerater på teknisk skole bare kan stille sig i den lange læreplads-kø.

Kære politikere.
Min generation kan ikke løse lærepladsproblematikken selv. Vi har brug for ansvarlige politikere, der tager hånd om vores problemer. Se ud på virkeligheden. Arbejdsgiverne opretter tydeligvis ikke vores lærepladser selv. At uddanne næste generation faglærte er begyndt at handle mere om svendetimer og profit, end at sikre at vi har kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.
Det er på ingen måde godt nok!

En af de ting man kunne kigge på er at omlægge Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er den fond, alle arbejdspladser betaler ind til.
Og som man bruger som kompensationsordning, når lærlingene er på skole. Derfor burde man omlægge det, så de virksomheder, der ikke tager det samfundsansvar, det er at have de lærlinge, man har muligheden for. De burde betale en større del af kagen.
Og lad dem, der tager deres ansvar få en rabat. Gør din pligt og uddan ny faglært arbejdskraft og kræv din ret til rabat.

Danmark er ingenting uden stolte håndværkere. Strømmen til jeres stemmesystem i folketingsalen er ikke trukket af sig selv, men bliver trukket af elektrikeren. Jeres referater kommer ikke ud af den blå luft, men af en dygtig HK´er og vores hjem kommer ikke bare ned fra himlen, men bliver bygget af muren og tømreren. I bruger os jo hver eneste dag.
Hvorfor skal Christian så ikke have lov til at få sin læreplads, så han kan komme ud og bidrage til fællesskabet?
Vi har flere gange hørt, at der kommer mangel på os. Undervisningsministeriet siger, flere skal tage en erhvervsuddannelse.
Så skab grundlaget for, at vi kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Vores fremtid er i jeres hænder.

Dette indlæg er også bragt på www.udenfilter.dk

 

Peter Christensen

Udvalgsbestyrer Peter Christensen

E-Mail: Peter.christensen@eeo.dk
Telefon: 29 91 05 97

Elevtrivsel og mindre frafald kommer ikke af sig selv. Ledelserne skal huske at lytte og handle på elevrådet og elevernes ønsker