Erhvervsskolernes Elev-Organisations principprogram er den politiske ramme for organisationens arbejde. Heri står vores grundlæggende holdninger til vores del af det uddannelsespolitiske område.
Principprogrammet diskuteres og vedtages hvert år på EEOs kongres, som er åbent for repræsentanter fra erhvervsskolerne landet over. Denne udgave er vedtaget på kongressen 2012.

 

Indledning

EEOs principprogram er erhvervsskoleelevernes program. Det er således vores eget bud på, hvordan erhvervsskolerne kan indrettes bedre. Vi er hverdagens eksperter – og det er ud fra vores viden om den konkrete hverdag i uddannelsessystemet, at dette program er blevet til.

Undervisning

Grundstammen i ethvert velfærdssamfund er uddannelse. Fremtiden kræver veluddannet arbejdskraft, og som det er nu, er arbejdsløsheden højst blandt ufaglærte. I EEO mener vi, at ingen er tjent med et liv, hvor man aldrig er sikker på hvad morgendagen bringer. Vi mener, at en god uddannelser er essentielt for en høj livskvalitet.
Derfor er den undervisning vi bliver mødt med på skolerne vigtig for os og for samfundet. Vi skal ikke acceptere lærerfrie timer eller forældede undervisningsmaterialer, gamle læreformer og dårlige undervisere.
De folk man uddanner i dag, er de selv samme mennesker, der skal skabe fremtidens Danmark, og på den måde ser vi uddannelser som investeringer – og ikke udgifter, som der ellers kan blive givet udtryk for.

  • EEO mener, at alle undervisningsmaterialer skal være tidssvarende, det samme gælder de IT systemer der benyttes
  • EEO mener, at det er vigtigt, at eleverne undervises så de er i stand til at kunne tilpasse sig et hurtigt udviklende arbejdsmarked
  • EEO mener, at alle lærere på erhvervsskolerne skal gennemføre et Pædagogikum og at dette skal fornyes som minimum hvert 5. år
  • EEO er modstander af Virtuel Undervisning, som man ser det praktiseret i dag
Demokrati

EEO mener, at demokrati er mere end at stemme til valg. Demokrati er også, at enhver har indflydelse på sin egen hverdag. Ingen ved mere om erhvervsskolerne end erhvervsskolerne selv. Derfor bør eleverne have grundlæggende indflydelse på indretningen af skolerne og andre forhold, som påvirker elevernes hverdag. Dette skal ske ved et stærkt lokalt forankret elevdemokrati.

Elevdemokratiets formål skal først og fremmest være at give indflydelse til eleverne. Men formålet skal også være at aktivere eleverne. Det er en grundpille i demokratiet, at man allerede i uddannelsessystemet opdrages til at tage stilling til sin egen hverdag og handle derudfra. Man lærer kun at blive en demokratisk agerende borger, hvis det integreres i uddannelsen, så man prøver at agere i et nærdemokrati og oplever, at ens handlinger kan føre til forandring.
Ungdommen er fundamentet for fremtiden og skal derfor selvfølgelig lyttes til.

Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at politiske aktiviteter ikke kommer af sig selv. Derfor er det et selvstændigt mål for EEO at støtte unge i deres politiske deltagelse, samt at igangsætte initiativer, som opfordrer de unge til at være aktive og tage
stilling.

Overgangen til selvejemodellen på uddannelsesområdet har betydet, at rektorerne i dag fungerer som virksomhedsdirektører, der skal få deres virksomhed til at være økonomisk rentabel og på samme måde sidder der en bestyrelse, hvor der eksisterer et eksternt flertal og elever og lærer har et klart mindretal af stemmer.

Denne styreform ligger langt fra EEO’s ønske om en demokratisk ledet skole. Vi ønsker derfor, at man vender tilbage til en styreform, hvor eleverne og lærerne tilsammen har flertal i bestyrelsen og selv udpeger den daglige ledelse af skolen. Vi ønsker en afprofessionalisering af skolebestyrelsen, således at der skabes reelt brugerdemokrati.

  • EEO mener, at uddannelsessystemet skal undervise folk i at kunne tage stilling til deres hverdag og handle derudfra
  • EEO mener, at man i højere grad skal praktisere elevdemokrati
  • EEO mener, at eleverne skal have indflydelse på alle områder der vedrører dem, deres skolegang og deres undervisning
  • EEO mener, at eleverne i fællesskab med underviserne skal have en majoritet af stemmerne i skolebestyrelsen

Erhvervsskolernes størrelse

Erhvervsskolerne er igennem de seneste år blevet større og større. Mange skoler har slået sig sammen og gået sammen i kæmpe uddannelseskoncerner. Dette har en del økonomiske fordele for skolerne. Dog har der vist sig problemer i forhold til at skolens øverste ledelse er meget langt fra den daglige undervisning og livet på skolen. Det er altid godt at skoler samarbejder og lærer af hinanden. Men skoler er ikke virksomheder men uddannelsesinstitutioner, hvis vigtigste opgave er at levere en god uddannelse, derfor er der et problem i at der i stigende grad bliver drevet rovdrift på erhvervsuddannelserne.

  • Derfor skal der være en selvstyrende bestyrelse for afdelingerne, som er øverst ansvarlig for skolen.

 

Skolernes økonomi

Økonomien på erhvervsskolerne er gennem en årrække blevet stadig dårligere. Dette skyldes ikke mindst nedskæringer i taxametertilskuddene for den enkelte elev.

Den statslige selvejermodel og taxametersystemet medfører, at skolerne drives som private virksomheder, hvor profit prioriteres over undervisning. Dette gør, at skolerne ender med at spilde resurser på konkurrence om elever, i stedet for de elever der allerede går på uddannelsen.

Det er et stort problem, at skolerne bliver straffet økonomisk, når elever falde fra, da det betyder at skolerne bliver tvunget til at sænke niveauet og se igennem fingre med fravær. Ligesom det betyder, at skolernes tvinges økonomisk til at putte alt for mange elever i hver klasse, da der ikke er råd til at oprette flere. Denne tendens er ødelæggende for undervisningsmiljøet. Samtidig betyder den statslige selvejermodel, at politikerne fralægger sig ansvaret for deres egne besparelser med henvisning til, at økonomien bliver reguleret på skolerne.

Samtidig betyder konkurrencen, at de små skoler bliver udkonkurreret og enten sammenlægges, fusioneres eller lukkes. Disse processer går kraftigt ud over elevdemokratiet og medfører store tab for lokalsamfundet og de unge mennesker, der bliver tvunget til at pendle langt for at komme i skole.

  • EEO vil ikke acceptere besparelser på erhvervsuddannelserne
  • EEO mener, at skolerne ikke skal konkurrere om eleverne hinanden imellem
  • EEO mener, at taxametersystemet skal afskaffes med henblik på at erstatte det med et system, hvor skolerne får den økonomiske frihed der sikre, at de kan gennemføre en ordentlig undervisning
  • EEO mener, at hvis skolerne sparer penge på administration, skal pengene gå til undervisning
Økonomi under uddannelse

Samfundets strukturer gør, at de enkelte elever har forskellige økonomiske forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. I EEO mener vi, at det skal tilstræbes at alle har de bedste muligheder for at tage en uddannelse, derfor er det nødvendigt at vi har et system, der opvejer den økonomiske skævvridning der er i samfundet og sikrer at elever og studerende kan fokusere på deres uddannelse. Det indebærer at alle på en ungdomsuddannelse har ret til SU under hele uddannelsen og at der er mulighed for offentlig transport til en rimelig pris for de studerende.

Det var de store studenterprotester i Danmark der gjorde, at man i 1970 indførte Statens Uddannelsesstøtte (SU), som netop havde til formål at opveje de samfundsstrukturer som er beskrevet ovenfor. Men siden 1990 er SU’en blevet reguleret med en lavere takt end inflationen. Det betyder at SU’en bliver mindre og mindre værd år for år, og derved er der sket en langsom udhuling af elevernes økonomi. EEO forlanger at denne udhulning bliver stoppet og at der sker en forøgelse af SU’en for at veje op for denne udhulning.
Brugerbetaling går imod princippet om fri og gratis uddannelse til alle og derfor er EEO imod det.

  • EEO mener, at alle former for brugerbetaling på uddannelser er uacceptable
  • EEO mener, at alle elever på en ungdomsuddannelse skal have ret til SU under hele uddannelsesforløbet
  • EEO mener, at alle elever på en ungdomsuddannelse har ret til offentlig transport til en rimelig pris over hele landet
  • EEO mener, at alle elever uden hensynstagende til deres forældres indkomst har ret til en indkomst, der kan sikre dem en ordentlig levestandart
  • EEO mener, at SU’en skal reguleres efter inflationen og SKP-lønnen efter den gældende LO-overenskomst på det relevante fagområde
  • EEO mener, at alle lærlinge og elever skal sikres lige boligmuligheder inden for rimelig afstand fra skolen – uanset uddannelsens længde
Undervisningsmiljø

EEO mener, at vi som elever skal have ret til et moderne og sundt undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøet skal kunne facilitere forskellige undervisningsformer og sikre, at eleverne på de tekniske skoler har nogle gode rammer, der giver mulighed for læring og som sikrer både det fysisk og psykisk velbefindende hos den enkelte elev.
Man har især på HTX uddannelsen i de seneste år set en øget tilstrømning uden at der på samme tid har været faciliteter eller økonomi til at sikre et ordentligt klassemiljø. Dette har resulteret i, at klassekvotienten er steget eksplosivt og at der i rigtig mange undervisningslokaler er et væsentligt højere antal elever end lokalet er bygget til. Samtidig er nogle undervisningslokaler slet ikke bygget til undervisning, hvilket resulterer i et dårlige indeklima, der kun bliver endnu dårligere af den forringelse af rengøring, der foregår på mange af skolerne.

Alt for mange elever benytter dårlige stole, borde og arbejdsredskaber, eller benytter værksteder der mangler udsugning. Det er noget der i værste tilfælde resulterer i for tidlig nedslidning af eleverne med svige og smerte som resultat.
Erhvervsskoleeleverne har siden 2001 været dækket af undervisningsmiljøloven, en lov der rummer mange pæne ord omkring undervisningsmiljøet, men som ikke sikrer, at eleverne har et ordentligt undervisningsmiljø. Derfor kræver EEO, at elever kommer ind under en lovgivning svarende til – eller bedre end – arbejdsmiljøloven, der kan sikre at eleverne har et undervisningsmiljø, der ikke ødelægger dem.

  • EEO mener, at der skal indføres en klassekvotient på HTX uddannelsen på 26 elever og på EUD uddannelserne på 20 elever
  • EEO forlanger, at værksteds- og undervisningslokaler har et ordentlig undervisningsmiljø
Praktik

I vores uddannelse er det vigtigt, at vores faglige udfordringer stemmer overens med hvad man laver ude på arbejdspladserne. Det er meningen det skal sikres ved, at vi kommer ud i praktik. Desværre viser arbejdsgiverne gang på gang, at de ikke er deres opgave voksen. I krisetider mangler vi et 5 cifret antal lærepladser, men det er nu ikke meget bedre når økonomien kører på skinner. Derfor mener vi, at der må være et klart alternativ til den private praktik ordning.
Arbejdsgiverne har brug for veluddannet faglært arbejdskraft for at få deres virksomheder til at løbe ordentligt rundt. Derfor skal de betale, når de er ude af stand til at leve op til det store ansvar; at sikre den fortsatte uddannelse af erhvervsskoleelever.

EEO støtter ideen om at skabe virksomheder drevet af elever fra de tekniske uddannelser.
Disse virksomheder skal kunne give eleverne kompetencer og selvstændighed, som de vil drage stor nytte af i resten af deres forløb på erhvervsuddannelsen. ”Praktikvirksomheden” skal være et tilbud for de elever der ikke kan finde en praktikplads. Reglerne for ”Praktikvirksomhed” skal være underlagt det samme regelsæt som både de private praktikpladser og den nuværende skolepraktik.
Praktikvirksomhederne skal være offentligt drevet evt. i samarbejde med fagbevægelsen, så ingen privatperson tjener penge på disse.

  • EEO mener, at det er skolernes opgave at informere eleverne om mulighederne for at tage dele af uddannelsen i udlandet, samt koordinere tilmelding og praktikpladser
  • EEO mener, at alle elever der starter på en erhvervsuddannelse skal have uddannelsesgaranti
  • EEO mener, at man skal fordele de eksisterende praktikpladser så alle får en virksomhedspraktik
  • EEO støtter ideen om praktikvirksomheder, men er opmærksomme på at praktikvirksomheder kan virke konkurrenceforvridende, og at hensynet til at der også i fremtiden er uddannede erhvervsskoleelever, og hensynet til den enkelte elev, står over markedshensyn.
  • EEO mener, at det er erhvervsskolernes og arbejdsgivernes fælles ansvar at sikre virksomhedspraktikpladser til alle
  • EEO vil have indført sociale klausuler, så virksomheder der udfører opgaver for staten, regionerne eller kommunerne skal tage lærlinge
  • EEO mener, at præmieordningen også skal gælde for voksenlærlinge
  • EEO går ind for at bevare præmieordningen som Arbejdsgiverne får, når de tager en lærling og opjustere indbetalingen til AER

 

Integration

Ligegyldigt samfundets udvikling skal der være plads til alle, dette betyder at al diskrimination på baggrund af religiøs overbevisning, etnicitet, køn, seksualitet og udseende, ses som værende i strid med samfundets bedste. Og i et samfund som dette spiller skolerne en enorm rolle i forebyggelse af diskrimination både på skolerne, på arbejdspladserne og i fritiden.

  • EEO ønsker øget fokus på problematikkerne for kvinder i typiske mands dominerede fag og mænd i typiske kvinde dominerede fag.
Nationalt samarbejde

Man kan ikke betragte de forskellige uddannelser som isolerede øer og på samme måde kan man heller ikke betragte uddannelse og arbejdsmarked som to adskilte ting.
Uddannelsernes deling er med til at skabe et fiktiv interesseskæl, elever og elever imellem og imellem faglærte og lærlinge.
Eleverne som går på en erhvervsuddannelse har tidligere gået i folkeskole og skal efter endt uddannelse videre på en videregående uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Vi skal være solidariske internt i elev- og studenterbevægelsen for at undgå at blive spillet ud imod hinanden.
Derfor er samarbejdet med andre organisationer vigtigt for EEO. Sikringen af gode og gratis uddannelser er en fælles kamp.

  • EEO kæmper for, at alle elev- og studenterorganisationer skal arbejde sammen om at sikre det bedst mulige uddannelsessystem
  • EEO arbejder solidarisk med andre elev- og studenterorganisationer
  • EEO samarbejder med faglige organisation for at sikre den gode og gratis uddannelse
Internationalt samarbejde

EEO mener, at internationalt arbejde og solidaritet er vigtigt i en globaliseret verden. Det er vigtigt at orientere sig om hvad der sker internationalt og især europæiske, for strømninger derfra kan have stor betydning for, hvordan vores uddannelsessystem bliver formet.
EU har stor fokus på erhvervsuddannelser og arbejder imod større ensformighed og at det skal være lettere at overføre elevernes evner til andre lande. EEO ser på denne proces med store forventninger. Vi synes det er vigtigt, at elever skal have mulighed for at tage deres uddannelse med til et andet land og få anerkendelse for de evner han/hun har tilegnet sig på en dansk uddannelse. Men vi ser også afventende på EU’s arbejde omkring erhvervsuddannelserne i Europa, fordi vi ved, at der ligesom når man vil lave forbedringer i Danmark er brug for ekstra midler, så er det også det i Europa. Det er EU ikke lige så indstillede på at afsætte.

  • EEO mener, at erhvervsuddannelserne skal styrkes i hele Europa, da vi ser vores form for uddannelse som en vigtig løsning på vejen ud af arbejdsløshedskrisen.
  • EEO støtter organisationer, der kæmper for bedre uddannelsesforhold for alle og for øget demokrati på uddannelserne overalt i verden
  • EEO mener, at alle har ret til en god og gratis uddannelse og at ordentlige uddannelsesforhold i andre lander er nødvendige for at forsvare ordentlige forhold i Danmark