Hensigtserklæring
Hvori EEO lægger kortene på bordet og vedkender at de arbejder henimod en reorganisering af elev-bevægelsen.
Da de tre elev organisationer på ungdomuddannelsesområdet blev dannet, gav en tredeling god mening i forhold til hvordan skolerne var organiseret. Gymnasierne lå sammen med hf kurserne, og var statsejede instutioner; Handelsskolerne indeholdt HG og HHX og lå for sig selv og HTX var udsprunget fra de tekniske skoler og lå derfor sammen med disse, som selvejede instutioner.
Men i dag ændrer billedet sig. De tekniske skoler bliver større og større og begynder at udbyde flere uddannelsesretninger. I dag udbyder ca. halvdelen af de tekniske skoler både HHX og HG. I forbindelse med at gymnasierne nu også er blevet selvejede, kan de nu også søge om at udbyde flere uddannelses retninger, som HTX og HHX. Det giver en stor forvirring i skolestrukturen, og den nuværende organisering af elevbevægelsen vil om nogle få år slet ikke give mening.
Af den grund vil EEO arbejde henimod at man på lang sigt organiserer elev-organisationerne så elever under samme lovgivning er i samme organisation. På ungdomsuddannelsesområdet er der i dag kun to egentlige love, nemlig EUD loven som dækker alle de tekniske uddannelser, samt HG og SOSU, og gymnasiereformen som dækker STX, HF, HHX, og HTX.
Handling:
Tendensen lige nu er at mange handelsskoler og tekniske skoler lægger sig sammen, og danner fælles elevråd.
EEO vil derfor arbejde hen i mod en organisering der tager højde for et mere omskifteligt institutionslandskab. Det betyder helt præcis at EEO det næste år vil arbejde tættere sammen med LH og arbejde henimod en egentlig sammenlægning på sigt. Dette vil gavne mange af eleverne da det vil gøre det mere gennemskueligt for dem hvor
de er medlemmer, samt for skolerne der derved ikke skal dele deres elever op når de skal betale kontingent.
En sådan sammenlægning skal ske over længere tid, og på en sådan måde at begge organisationer, så vel som skolerne og eleverne får mest ud af det. Der foreslås derfor lige nu ingen plan for hvordan, men det er EEOs klare hensigt at arbejde henimod en sådan sammenlægning.

