Læs Morten Ryoms tale fra Aalborg Tech’s undervisningsnedlæggelse:
“Alt for længe har vi accepteret sulte løn for fuldtidsarbejde ,men i dag
står vi sammen og siger stop.  Vi siger stop for 45 kr. i timen, manglende pension og meningsløst arbejde.
Vi siger stop til at politikerne skal bestemme vores løn! Vi vil have en skolepraktik der er værd at stå op til og en løn vi kan leve af”

SAMSUNG CSC

Mit navn er Morten Ryom og udover at gå i SKP som smed så er jeg også formand for det der hedder Erhvervsskolernes ElevOrganisation – EEO og har været det lidt over 1 år nu.
Jeg har flere gange haft den ”fornøjelse ” at sidde til møde med Undervisnings Ministeren og jeg har talt højt og længe om hvor sygt nederen det er at skulle passe et fuldtidsarbejde og samtidig komme kravlende hjem til Mor og Far sidst på måneden fordi pengene ikke helt slår til.
Jeg har spugt Ministeren hvorfor folk som os der gør vores pligt så ikke også kan kræve vores ret ?   og ved i hvad hun sagde  ”Jamen Morten, det er jo et gammelt problem”

Jeg blev mildest helt paf, helt slået ud af den i blanding af vrede og frustration over at hun tydeligt vis ikke fattede hvordan vi SKP elever har det hver dag,  men hun ville af med mig så hun sendte mig videre til finansministeren. Bjarne Corydon er jo trods alt også ham der er manden bag den finanslov som jo bekendt bestemmer vores løn. Jeg var endda så heldig at den følgende Mandag havde 3F i Aalborg arrangeret vælgermøde med ham som jeg tog til.
Bjarne talte højt og flot om hvor fin finansloven er. Jeg fortalte ham vores historie, om hvordan vi møder ind hver dag, arbejder hårdt hver dag og om hvordan vi trætte måtte komme hjem og tage os til takke med 45 kroner i timen for os over 18 og under dem under måtte nøjes med 23.50 for samme arbejde.

Bjarne kiggede bare lidt på mig og sagde  så  ”Jeg vil hellere bruge penge på at du kan få en læreplads”

Jo jo… fint skal det jo lyde men nu skal jeg fortælle dig en ting Bjarne at på de sidste 2 år er der kun kommet flere og flere i SKP så det klinger sku lidt hult min ven at du vil finde os en læreplads når mange af os går til sulteløn og mere end svært ved at få pengene til at slå til og sagde han fuldstændig is kold  ”Det kan jeg ikke tage mig af”

De 2 ministre som bestemmer mest over os SKP elever.
En ting er de ikke vil gøre noget ved vores problemer, en anden ting er at de tydeligvis er fuldstændig ligeglade med os og det vil jeg ikke lade gå uhørt hen!

Før i tiden, tilbage i starten af dette årtusinde  var det godt at være i SKP-
Der var ikke flere end et par tusind modsat de omkring 8000 i dag.
De fik overenskomst mæssigløn for der skulle jo selvfølgelig ikke være forskel på om du passede dit arbejde hos mester eller hos skolen, og man arbejde jo lige lang tid uanset hvad.
Men så blev en gut ved navn Anders Fogh statsminister og en gut ved navn Bertel Haarder blev undervisningsminister og så var der ikke råd til den slags pjat mere.
Så kunne piben få en anden lyd, for når SKP´elever ikke er hos mester så er de i skole og skal derfor have lige så meget som de andre som også går i skole. Altså en SU-lignende sats.
Siden da har finanskrisen ramt os og nu kan det slet ikke komme på tale at vi kan få mere i løn… ”Der er jo trods alt finanskrise”

Finanskrise!
Jeg ved ikke med jer men jeg har fandme ikke startet nogen krise!
Jeg har ikke gamblet med Irske obligationer, jeg hedder ikke Stein Bagger, jeg har ikke spillet poker med verdensøkonomien , det er der ingen af os der har, så hvorfor fanden skal vi så betale regning til den fest vi aldrig blev inviteret til! Lad finansministeren hente hans krise penge et andet sted vi skal hjem til familien og stille smør på bordet!

Og så er der nogle der mener vi bare er nogle forkælet møgunger, som bare skulle holde vores kæft og tag os til takke med hvad vi nu er så heldige at få.
”I får jo lige så meget som dem der studerer”  Ja men modsat de studerende får vi ikke rabat på transport, vi kan ikke få billige studielån, med vores løn kan vi fandme knapt nok tage et lån i banken. Vi vi har ikke flere måneders ferie hvor vi kan have sommer jobs, fordi vi bruger  46 uger om året på at arbejde fuldtid.  Så du kan bare lige vove på at sammenligne mig med en der møder klokken 9 til forlæsning på Uni og sidder på sin flade og lytter til gamle mennesker.
Ikke at det ikke er fair de får deres SU men det vi laver i forhold til det de laver kan ikke sammenlignes !

For ikke at tale om han ikke behøver at bekymre sig om pension. En studerende står til at få et højt lønnet job med fine ordninger så han bekymre sig ikke over folkepensions alderen er 74 år… 74år… Det betyder at vis vi vil nyde vores alderdom før vi er 74 så må vi sku selv punge ud fra læderlappen  og det er bestemt ikke når man allerede efter 2 år i SKP mangler  omkring 70.000 i pension!  70 fucking tusind!  Og hvis man så arbejder i faget i 40 år så er det lige 40 års renter af de 70.000 man også mangler!  Så er det pludselig fucking mange penge når man allerede som 60 årig kan mærke knæet knirke og ryggen er så småt ved at sige stop.  På det tidspunkt er der stadig 14 års hårdt arbejde tilbage før staten vil smide så meget som en krone efter os.
Nej kammerater den eneste måde vi kommer fra bygge pladsen er i kørestol eller kiste.

 

Det skal vi ikke acceptere vi skal til at stoppe med at bare møde ind hverdag med hatten i hånden og nakken bøjet og sige ”javel hr. Minister”
Vi skal sige stop! Vi skal sige fra! Og vi skal gøre alle lige fra skole ledere til ministre opmærksome at vi ikke gider deres pis mere!
I dag starter vi en kamp vi sagtens kan vinde hvis vi står sammen. Tag ikke fejl det bliver en lang og hård kamp med politikere, som er ligeglade og folk der mener vi er forkælet, men kammerater hvis vi står sammen så kan vi ikke tabe!

 

Morten Ryom

Formand Morten Ryom

E-Mail:
Telefon: 24 40 70 87

Vi elever får at vide vi er dovne når vi ikke kan finde en praktikplads. Det er fandme træls at vi konstant sendes bagerst i køen når vi understreger hvor vigtigt det er, at politikere og virksomheder tager deres del af ansvaret. Derfor arbejder vi hver dag for lærepladser til alle