Magt til eleverne. Morten Egede søger direktørstilling på NEXT

Den 1. januar fusionerede KTS og CPH West, der blev til NEXT. Visionen er, at skabe et bedre og bredere uddannelsesudbud til unge i Storkøbenhavn. De søger en ny uddannelsesdirektør til erhvervsuddannelserne. Denne stilling søger formanden for Erhvervsskolernes ElevOrganisation. Hans vision er, at eleverne bedst ved, hvordan skolerne skal være og at skolerne skal være demokratiske  –  også på direktørgangen.

CPH West og KTS gik sammen og blev til NEXT. Skolen blev lanceret 1. januar og vil i løbet af foråret og sommeren forberede skolestarten i sensommeren. Meget skal nås, heribland struktur for skolen og dens brede uddannelsestilbud, men også ansættelse af tre nye direktører

Mandag. 15 februar har Morten Egede sendt sin ansøgning som uddannelsesdirektør for NEXT afsted. Han siger “Elevernes stemme bliver glemt i udviklingen af vores skoler. Vi er hverdagens eksperter”.

I EEO tager vi demokrati og faglighed meget alvorligt. Denne tilgang oplever vi desværre sjældent ude på skolerne.

Han er formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO), der til dagligt arbejder for at styrke demokratiet på skolerne og kæmpe elevernes sag. Organisationen er lavet af og for elever, “I EEO tager vi demokrati og faglighed meget alvorligt. Denne tilgang oplever vi desværre sjældent ude på skolerne. Specielt nu, hvor skolerne bliver større og større, bliver der også længere fra klasseværelset til direktørgangen.” fortæller Morten Egede.

Skolen skriver i dens jopopslag til d. 22. februar “To stolte skoler, CPH West og KTS, er fusioneret for at blive det bedste sted at være og lære, så flere får succes i livet. Ambitionerne er store og virkeligheden er udfordrende”. Ambitionerne lover godt, mener Morten Egede, men med en så stor skole, får de brug for hverdagens stemmer, hvis ambitionerne skal blive til virkelighed.

Der skal være plads til sjov og fordybelse. Flere ting som fester, fredagscafeer, musicals, tværfaglig samarbejde, fodboldturneringer, relevante workshops, sangkonkurrencer, hytteture osv.

Morten Egede har tre primære visioner for hans eventuelt fremtidige direktørstilling. For det første skal der være mere demokrati. Eleverne bliver ignoreret i udviklingen af skolerne. For det andet skal skolerne ned på elevernes niveau, alle skal følges helt ud til en læreplads og alle skal følges helt ud på arbejdsmarkedet. “Der bliver idag spildt en masse kræfter på at uddanne unge mennesker, der aldrig bliver færdige pga. de over 10.000 lærepladser, der mangler” tilføjer Morten Egede. For det tredje skal skolerne være mere sociale. Der skal være plads til sjov og fordybelse. Flere ting som fester, fredagscafeer, musicals, workshops, fodboldturneringer, sangkonkurencer, hytteture osv.

Om Morten Egede er den nye uddannelsesdirektør for NEXT, må vi vente med at finde ud af. Morten Egede mener, på trods af jobansøgningen, at det vigtigste er, at skolerne begynder at lytte til eleverne og bruger dem som eksperter istedet for at se mod toppen, hver gang de udvikler sig.

 


 

Formand Morten Egede

E-Mail: Formand@eeo.dk
Telefon: 21 12 67 77

13.000 unge står uden en læreplads. Det skyldes dovenskab. Ikke hos os, men de politikere og virksomheder, der ikke tager deres del af ansvaret. Vi kræver sociale klausuler og præmieordning for virksomheder der tager lærlinge.