Den 14-16. April mødtes EUD-, HTX, og EUX- elever fra hele landet til EEO Landsmøde 2014. Det var en spændende weekend med god debat, workshops,  udtalelser og selvfølgelig sjov og ballade. Her kan du læse referatet, finde udtalelser fra landsmødet og se alle møde papirene.

Lm coverphoto

Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) arbejder for at gøre dine vilkår bedre og organiserer elevrådene på landets erhvervsskoler.
Vores stormøder er en god mulighed for, at møde en masse andre aktive og hyggelige elever. Og lære en masse man kan tage med hjem til skole eller læreplads.

 

Så har vi fået samlet alle vedtagelserne fra Landsmødet 2014 i EEO. Den kan du orientere dig i og gerne diskutere med dit elevråd. Alle mødepapirer kan findes herunder.
Vi håber du havde en rigtig fed weekend hvor du både blev hørt og lærte noget nyt. Hvis du har nogle kommentarer til hvordan det kunne blive bedre fremover er du mere end velkommen til at skrive til mig.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 24-26. oktober hvor EEO holder næste stormøde – Kongres 2014! Det er her der diskuteres handlingsplan, vedtægter, principprogram og budget.Men inden da er der en masse muligheder for at være aktiv som vi har oplistet herunder med en kort beskrivelse og kontaktinformation.

– Europaparlamentsvalg
EEO er gået ind i Europaparlamentsvalget og du skal være med! Kunne du tænke dig at være med til at organisere en debat på din skole? Engagere dit elevråd i en sikker og synlig succeshistorie, eller bare gerne have at arrangementet kommer forbi din skole? Så skriv til Casper Steppat på eu@eeo.dk og bliv en del af EP-ambassadørteamet!

– SKP-Kampagne

Der bliver for tiden forhandlet mange overenskomster på plads, men ingen tænker på SKP-eleverne. EEO sætter derfor fokus på de ringe forhold for SKP-eleverne på landets skoler. Vi har aktiviteter i hele landet, og vil selvfølgelig også gerne have dig med! Har du selv haft en dårlig oplevelse med skolepraktik, eller vil du gerne være med til at sikre at skolepraktikeleverne også kommer på overenskomst? Du kan skrive til elevraadskonsulent@eeo.dk, hvis du gerne vil høre mere eller gerne vil være en del af kampen for overenskomst for SKP-elever. Tjek også vores facebookside:https://www.facebook.com/SKPOverenskomst

– Sommerlejr
Til sommer arrangerer EEO vanen tro en sommerlejr. Her vil der være en masse lærerige workshops og hygge hvor man får nye venner på tværs af landet. Fokus er på det sociale og politiske – det er en ferieuge med EEO! Det sker d. 9-13 juli. Skriv til eeo@eeo.dk for mere information.

 

Mødepapirer 
Liste over Medlemmer og delegerede LM14 – årselever 2013
Kompendium1 (Indeholder dagsorden, beretninger, forslag til udtalelser og andet, der skal behandles på mødet)
Kompendium2 (Indeholder ordforklaring, vedtægter, principprogram og handlingsplan)
kompendium 5  (Indeholder referat, udtalelser og resultat af indsupplering til HB)