Eleverne på de tekniske skoler, vil gerne invitere dig på en lille slentretur ud i den virkelige verden – derude hvor de rigtige mennesker er.

Vi kan jo besøge den tekniske skole på rebslagervej ude i Nordvest. Det er der man bliver tømrer. Så kan du jo sige direkte til elevernes ansigter, at når de ikke kan finde en lærerplads, ja så kan de jo blive tjenere i stedet.

Når du siger at skolepraktikken ikke skal genindføres fordi:”så får vi færre “rigtige” praktikpladser. Eleverne vil nemlig søge hen til skolepraktikken og ikke lærerpladser. Og kan man ikke finde en lærerplads som tømrer, må man overveje tjener- eller VVS-faget”.Ja så har vi vist brug for en snak. Der er da noget helt galt.

Vi kan også besøge jer inde i elfenbenstårnet på Vester Voldgade hvis tiden er for knap til at mærke den friske luft. Men pas på! Vi advarer jer. Vi tropper ikke op i jakkesæt.

Kære Simon, vi vælger uddannelse efter hvad vi gerne vil lave. Det er lysten der driver værket som man siger. Vi gider ikke skifte uddannelse hver, hver anden dag, bare fordi virksomhederne går i panik det sekund ordet krise nævnes i fjernsynet.

Tjenere bliver tjenere fordi de gerne vil være det, tømrere bliver tømrere fordi de gerne vil være det og chefkonsulenter hos DA bliver åbenbart chefkonsulenter fordi de gerne vil sparke til dem der ligger ned.

Og vi vil gerne i praktik ude i virksomhederne – det er der vi lærer vores fag. Men der er bare ikke plads til os alle sammen. Og det må vi jo finde en løsning på, synes du ikke?

Venlige, men bestemte hilsener

Jonathan Simmel, formand EEO