Alle snakker om frafald på erhvervsskolerne. Peter Christensen råber politikerne op.
Det handler ikke om dovne elever, det handler om manglende lærepladser og en alt for lav skolepraktik ydelse.
Frafald_p__erhvervs_783941a

Jeg sad her i weekenden og snakkede med en tømrerlærling. Jeg sad og blev virkelig, virkelig sur jo mere vi snakkede.
Lucas har valgt at droppe ud af skolen, fordi han ikke kan få en læreplads.
Jeg ser alt for mange af mine kammerater droppe ud, fordi de ikke kan få en læreplads. Og de fravælger skolepraktikken fordi de ikke kan leve for den latterligt lave skolepraktikydelse.
Det kan fandeme ikke passe, at Lucas og andre elever ikke kan få lov til at gennemføre deres uddannelse. Vi hører ofte, at vi kommer til at mangle dygtige håndværkere i fremtiden. Alligevel skal vi leve med, at virksomhederne ikke tager de lærlinge, samfundet har behov for at de tager.

Skal vi virkelige finde os i at Sass, Corydon og de andre slipsedrenge i regeringen ikke tager vores problemer alvorligt, når de ikke sætter krav om at virksomheder, der arbejder offentlige byggerier skal have lærlinge?
I stedet prøver de at spise os af med en skolepraktik for en sulteløn, som man ikke kan leve for!
Det er ikke okay. Vi er fremtidens håndværkere, vores uddannelse er det værd. Det er os der skal bygge fremtidens huse og producere de varer vi sælger til udlandet. Derfor skal vi fandeme også have en læreplads, eller i det mindste kunne leve for vores skolepraktikydelse.

Det er på tide at akademikerne, på Christiansborg tager os erhvervsskoleelever seriøst.
En akademiker kan ikke bare sidde bag sit fine skrivebord i en blød stol, og kigge på dyre analyser og sådan finde ud af hvad der er bedst for erhvervsskolerne og for eleverne.
De skal ud og besøge os. Ikke bare et par timer for kameraernes skyld.
Men nogle dage, for at mærke hvad vores hverdag går ud på.
Christiansborg skal lytte til os elever, for vi er hverdagens eksperter. Det er os der ser konsekvenserne af akademikerne på Christiansborgs mangel på forståelse for vores arbejde og faglige stolthed.
Vejen ud af frafald er forholdsvis let og her fra skal det lyde:
Lad os for helvede gennemføre vores uddannelser. På en måde så vi kan være stolte af vores fag.
Vi vil faktisk gerne. Hvis vi får lov.

 

Peter Christensen

E-Mail:

Vi er fremtidens håndværkere, vores uddannelse er det værd. Det er os der skal bygge fremtidens huse og producere de varer vi sælger til udlandet. Derfor skal vi fandeme også have en læreplads, eller i det mindste kunne leve for vores skolepraktikydelse.

 

Peter Christensen_4260