Ingen roser uden torne – Efter et halvt års forhandlinger er der nu indgået forlig om en ny EUD-reform.  Men det er en lunken omgang. Mest af alt fordi der stadig er mange udfordringer at tage fat på.

ryom-drmorgen

”Det er godt, at man vil kigge på vores maskiner og sørge for, at de svarer til det, vi oplever ude i erhvervslivet. Og vi er også glade for, at man vil man indføre idræt, så sådan nogle knejter som mig kan få brændt noget krudt af på grundforløbet, og at man tilføre midler så skolerne kan lave noget lærepladsopsøgende arbejde” siger formand for EEO Morten Ryom

Når vi i EEO ikke har hænderne oppe over hovedet er det mest på grund af de ting , der ikke er at finde i reformen.  F.eks er der stadig ikke fundet løsning på de 10000 elever, der mangler en læreplads. 6000 af dem er havnet på skolepraktik. Her er løn og arbejdsmiljø de sprængende punkter. Ude på en læreplads får man løn efter overenskomst. Men skolepraktikanterne får mellem 2851 og 6829 jr. Alt efter alder
Vi skal have reel kvalitet i skolepraktikken, så den bliver ligestillet med virksomhedspraktikken, og så skal der gøres noget ved SKP-ydelsen.  Lønnen er nede på SU-niveau, men politikerne siger selv, at man ikke skal kunne leve af SU. Det hænger ikke sammen, når man har en 37 timers arbejdsuge” siger Morten Ryom og kræver politisk handling.

Karakterkrav – Det er en ommer

”Det er fair nok at sætte nogle krav, men de skal være relevante. 40 procent af de elever der fik et svendebrev i 2011 havde ikke bestået folkeskolen. Så det er ikke relevante krav på erhvervsuddannelserne. Det er træls, at man indfører adgangskrav, som er grebet ud af den akademiske blå luft, og som bare på en lidt tilfældig måde sorterer nogen fra, der kunne være blevet dygtige håndværkere, som samfundet har brug for” siger Morten Ryom, som reaktion på de nye adgangskrav.  I stedet for karakterkravene mener vi man bør indføre en screeningsamtale med en faglærer, allerede inden man begynder på uddannelsen. Vi får ikke flere i gang med en håndværksmæssig uddannelse ved, at udelukke folk der har klaret sig dårligt i folkeskolen, som har viljen og evnerne men mangler motivationen. At man vil forlænge grundforløbet kan også have den effekt, at disse skoletrætte elever bliver skubbet ud på et sidespor.
“Hvis man værdsatte de evner, vi har, og det vi kan med vores hænder, så havde vi nok haft en sjovere folkeskole, og så havde undervisningen måske ikke været så fremmed for os, og så havde det måske været let nok at få 02 i dansk og matematik” uddyber Morten Ryom, formand for EEO.

Flere og bedre timer

Flere timer på teknisk skole er meget positivt. Eleverne har længe efterspurgt en skolegang, der kan komme tættere på virkeligheden ude på arbejdspladserne. Reformen bliver ikke fulgt op af nogle investeringer til, at dække den øget undervisning. Men hvor kommer pengene så fra?
Mere undervisning skal dækkes ved at skære i faglærenes forberedelsestid. Ligesom med sidste års reform af  folkeskoleområdet.  en del af pengene kommer fra SOSU uddannelsen, HG, vejledning og ufinansierede undervisningstimer. ”Vi skal ikke kun have mere undervisning, vi skal have bedre undervisning, så man er nødt til at tilføre flere midler til erhvervsskolerne, det er ikke nok at man flytter lidt rundt på midlerne og ellers lader vores lærere trække læsset”  siger Morten Ryom og bakker op om lærenes krav. Bedre undervisning kræver forberedte lærere.

Nyhedsoverblik:

 

Elevformand: Reform er en lunken omgang http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/11830861

Elevformand:  02 i dansk er irrelevant når man skal svejse http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/02/25/083229.htm

Elever giver erhvervsskolereform lunken modtagelsehttp://politiken.dk/indland/politik/ECE2217841/elever-giver-erhvervsskolereform-lunken-modtagelse/

Murersvenden Mehmet ville være nægtet uddannelse med nye karakterkrav http://www.dr.dk/nyheder/indland/2014/02/24/215314.htm

Læs elevernes eget udspil: http://eeo.dk/eeo-reformudspil-en-skole-af-elever-for-elever/