Stop akademikerbestemt slaveløn!
Det var et af kravene da mere end 100 SKP-elever strejkede i protest mod dårlig løn og manglende lærepladser. Eleverne blokerede skolen og ca. 700 elever deltog. Læs reportage fra dagen og se billeder her.
ryom-strejke
– Det er dybt urimeligt, at vi skal blive ved med at finde os i slavelønninger, som er bestemt af akademikerne på Christiansborg. Vi gider ikke mere blive straffet, fordi arbejdsgiverne ikke opretter tilstrækkeligt med praktikpladser siger Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation og talsperson for eleverne på Aalborg Tech.

Han er selv i skolepraktik som smed. Når man er over 18 år gammel får man omkring 6800 kr. før skat.
Dette giver en timeløn på 45 kr. Er man under 18 er timelønnen på 23, 5kr.  Satserne er altså ca. halvdelen af hvad man får som lærling ude i en virksomhed.  Eleverne på Tech College fik den 20. November nok. Når man passer et fuldtidsarbejde med hårdt fysisk pres kan det være svært, at få en hverdag til at hænge sammen. Men det er ikke kun lønnen, der fik eleverne til at blokere deres undervisning.

Ingen pension, lav løn og dårlige undervisningsforhold

Skolepraktikeleverne må ikke bare nøjes med dårlig løn. De går også glip af indbetaling til pension, og det kan gennem en hel uddannelse løbe op i 200.000 kroner.

– Forleden snakkede jeg med eleverne på tømrernes grundforløb. Da jeg spurgte, hvor mange af dem, der havde fået en praktikplads, røg kun to fingre i vejret, og de var vel 60 i klassen. Som det ser ud lige nu, kommer de fleste af dem til at leve under de samme vilkår som os, der allerede går i skolepraktik.

12.000 mangler unge en praktikplads for at kunne gennemføre deres erhvervsuddannelse. 8.000 af dem går i skolepraktik. Og mange flere vil over årene komme til hvis ikke politikerne og virksomhederne tager deres del af ansvaret.

Undervisningsblokaden på Aalborg Tech og sympatiaktionen i København viser ifølge Morten Ryom ,at eleverne tager ansvar for at færdiggøre deres uddannelse.  ”Vi vil hverken acceptere slaveløn eller discountundervisning. Derfor er det så vigtigt at vi elever siger – Nu er det nok. Der må findes en løsning”

Flere gange har EEO gjort både undervisningsminister Christine Antorini (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) opmærksom på problemet. I EEO har vi bla. Opfordret politikerne til, at tage det op under finanslovsforhandlingerne, hvor politikerne beslutter lønnen for skolepraktikeleverne.

Se billeder fra dagen og følg os på facebook/eeo.dk