Regeringens finanslovudspil indeholder ingen løftestang til de 6.500 unge der aktuelt står uden praktikplads. Derimod er der nedskæringer på minimum 200 mio. på erhvervsskolerne i sigte. Det er dybt kritisabelt, er reaktionen fra elevernes organisation, Erhvervsskolernes Elev-Organisation.
I løbet af foråret blev der indgået en politisk aftale for at imødekomme den stigende mangel på praktikpladser. Blandt andet skal skolerne øge deres opsøgende indsats overfor virksomhederne for at finde praktikpladser og skolepraktikken er genindført på tre uddannelser. Men der er ingen finansiering af tiltagene at se i finansloven. Jonathan Simmel, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation  (EEO)siger:
“Allerede i foråret var vi kritiske overfor aftalen. Nu kan vi se at den, som frygtet, er ufinansieret. Hvordan skal erhvervsskolerne kunne øge deres indsats for at finde flere lærepladser, hvis ikke de får ekstra ressourcer? Det hænger simpelthen ikke sammen. Taberne bliver eleverne – igen”.
Samtidigt med at 6.500 unge står uden praktikplads, og dermed mulighed for at gennemføre deres uddannelse, så viser en netop offentliggjort undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at hver anden ung der starter på en erhvervsuddannelse falder fra igen. Ifølge Undervisningsministeriets egne tal skæres der nu 200 mio. kr. på erhvervsskolerne gennem det såkaldte taxametertilskud – den portion penge, som skolerne får pr. elev. Jonathan Simmel, formand for EEO siger:
“Jeg ved ikke, hvad regeringen og Bertel Haarder havde forestillet sig, men besparelser på 200 mio. får os altså ikke nærmere målet om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Lige nu står tusinder af unge uden mulighed for en uddannelse – jeg synes det er at pisse på dem oven i købet at skære på deres uddannelser”.
Det vigtigste element i forårets aftale var genindførslen af skolepraktikken. Men alle parter var enige om, at der skulle en ny og forbedret skolepraktik til  for at sikre erhvervsskoleeleverne en ordentlig uddannelse. Finansiering af denne er altså udeladt i regeringens forslag til finansloven 2010.
“Vores reaktion vil være nye protester – det er klart! Der skal tages politisk ansvar for de mange unge, som ser sig nødsaget til at stoppe deres uddannelse. Det ansvar ser vi ikke i regeringens uddannelsesfjendske  finanslovsudspil”, slutter Jonathan Simmel.

Regeringens finanslovudspil indeholder ingen løftestang til de 6.500 unge der aktuelt står uden praktikplads. Derimod er der nedskæringer på minimum 200 mio. på erhvervsskolerne i sigte. Det er dybt kritisabelt, er reaktionen fra elevernes organisation, Erhvervsskolernes Elev-Organisation.

I løbet af foråret blev der indgået en politisk aftale for at imødekomme den stigende mangel på praktikpladser. Blandt andet skal skolerne øge deres opsøgende indsats overfor virksomhederne for at finde praktikpladser og skolepraktikken er genindført på tre uddannelser. Men der er ingen finansiering af tiltagene at se i finansloven. Jonathan Simmel, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation  (EEO) siger:

“Allerede i foråret var vi kritiske overfor aftalen. Nu kan vi se at den, som frygtet, er ufinansieret. Hvordan skal erhvervsskolerne kunne øge deres indsats for at finde flere lærepladser, hvis ikke de får ekstra ressourcer? Det hænger simpelthen ikke sammen. Taberne bliver eleverne – igen”.

Samtidigt med at 6.500 unge står uden praktikplads, og dermed mulighed for at gennemføre deres uddannelse, så viser en netop offentliggjort undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at hver anden ung der starter på en erhvervsuddannelse falder fra igen. Ifølge Undervisningsministeriets egne tal skæres der nu 200 mio. kr. på erhvervsskolerne gennem det såkaldte taxametertilskud – den portion penge, som skolerne får pr. elev. Jonathan Simmel, formand for EEO siger:

“Jeg ved ikke, hvad regeringen og Bertel Haarder havde forestillet sig, men besparelser på 200 mio. får os altså ikke nærmere målet om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Lige nu står tusinder af unge uden mulighed for en uddannelse – jeg synes det er at pisse på dem oven i købet at skære på deres uddannelser”.

Det vigtigste element i forårets aftale var genindførslen af skolepraktikken. Men alle parter var enige om, at der skulle en ny og forbedret skolepraktik til  for at sikre erhvervsskoleeleverne en ordentlig uddannelse. Finansiering af denne er altså udeladt i regeringens forslag til finansloven 2010.

“Vores reaktion vil være nye protester – det er klart! Der skal tages politisk ansvar for de mange unge, som ser sig nødsaget til at stoppe deres uddannelse. Det ansvar ser vi ikke i regeringens uddannelsesfjendske  finanslovsudspil”, slutter Jonathan Simmel.