I weekenden den 26-28. oktober mødtes 100 HTX’ere og Teknisk Skole elever på Strib Skole til et brag af en kongres.
Med spændende diskussioner, workshops, ny handlingsplan og nyt formandskab blev der lagt op til endnu et aktivt år i EEO.
Her følger en opdatering fra den nye formand og næstformand – Morten og Johan.

For tiden er der blandt andet diskussion om hvordan fremtidens erhvervsuddannelser skal indrettes. Weekenden var fyldt med gejst, gode idéer og muligheder for at møde nye mennesker fra hele landet. Dette tegner godt for EEO den kommende tid. De mange samlede erhvervsskole elever valgte at prioritere en lige og fair løn for de mange elever, som er i skolepraktik. De fremmødte gjorde det blandt andet klart at man ikke vil have halve uddannelsesgarantier men skabe praktikpladser til alle!  I EEO er man bekymret for konsekvenserne af forslagene fra regeringens erhvervsuddannelsesudvalg. Herunder elevernes økonomiske sikkerhed og mulighed for at tage deres drømme uddannelse.
Der peges blandt andet på oprettelsen af sociale klausuler, så staten kun indgår aftaler med virksomheder der tager lærlinge.
Også det sociale liv og undervisningsmiljøet, særligt på HTX, var noget som eleverne fortsat ønsker at der skal sætte fokus på. Sammen med de mange dygtige rektorer og kontaktlærer ude på skolerne håber man at kunne fælles løsninger der kan gøre vores uddannelser endnu bedre.
Internt i EEO blev der også lagt op til en række nye tiltag. I det nye år vil man undersøge mulighederne for at organisere dem, som går på korte videregående uddannelser som overbygning på deres ungdomsuddannelse.

De mange aktive kan også glæde sig over indkøb af nye EEO jakker til at vise frem i vintermørket.
Lørdag aften bød på underholdning og fest for alle pengene. Her var der mulighed for, at lære hinanden bedre at kende og slappe af ovenpå dagens mange spændende diskussioner.
I løbet af weekenden fik vi også flere gæstetaler bla. fra den europæiske elev -og studenterorganisation OBESSU, der understregede nødvendigheden af et internationalt fokus på erhvervsskoleuddannelserne og særligt de initiativer der udspringer fra EU niveau. Det giver en mulighed for øget samarbejde over landegrænserne om f.eks udlandspraktik.

Vi glæder os allerede til at se en masse friske erhvervsskoleelever til landsmøde i Marts.
Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen. EEO’s landsmøde afholdes fra den 15-17. Marts 2013. På landsmødet mødes vi for at blive bedre til elevrådsarbejdet ude på skolerne, deltage i spændende workshops, møde nye og gamle venner fra hele landet og ikke mindst diskutere og vedtage udtalelser, der danner grundlaget for hvad EEO skal mene og hvordan vi skal få indflydelse på vores uddannelser. Tak for en fed weekend, vi glæder os til at se dig til det næste EEO arrangement!

-Morten Ryom og Johan Sundwall
Formand og næstformand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation

 

 

 

Se flere billeder på EEO’s Facebook side: https://www.facebook.com/eeo.dk/photos_stream

Du kan se hvad vi har besluttet her: Beslutningsreferat af EEOs kongres

Læs de oprindelige mødepapirer her:Kompendium til Kongres ’12