Skal du til eksamen til sommer? Er du nervøs, eller måske bare i tvivl om, hvordan du bedst kan forbedrede dig?

Så kan EEO hjælper dig!

Læseferien og eksamenerne nærmer sig med hastige skrid for elever på både HTX og de tekniske skoler. Det er en stressende tid for alle elever med mange bøger, der skal læse, eksamener der skal forberedes, og oven i det kommer forventningspresset fra venner, familien og ikke mindst sig selv.

Alt dette kan gøre eksamensperioden til et helvede af lange nætter med tykke bøger og kaffe, samt gøre selv eksamenerne til ubehagelige oplevelser, hvor nervøsitet hindrer en ordentlig præstation.

Det vil vi gerne gøre noget ved, og derfor inviterer Erhvervsskolernes Elev-Organisation EEO i samarbejde med vores netværk af aktive i København til eksamenskursus i København.

Vi har skaffet to interessante oplægsholdere, der med stor erfaring inden for området, vil hjælpe os med at komme godt igennem eksamenerne.

Jesper Rasmussen, der er studievejleder på Vibenhus HTX, vil fortælle om, hvordan man håndtere eksamensnervøsitet og laver en god eksamen på trods af nerverne.

Det andet oplæg handler om studieteknikker, og der vil man få værktøjer til, dels hvordan man kan læse effektivt op til eksamen og indrette sin eksamenslæsnings, så den passer til ens personlige læringsstil.

Kurset bliver afholdt hos fagforeningen 3F på Kampmannsgade 4 tæt på Vesterport St. Det er torsdag den 6. maj og starter kl. 17.30 og slutter 19.30

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne til arrangementet, også elever og lærlinge der ikke har noget med elevrådet eller EEO at gøre. Så spred ordet blandt klassekammeraterne og inviter jeres venner og kollegaer. Der gives dog ikke rejserefusion til kurset.

Da vi sørger for lidt mad til deltagerne under kurset, vil vi gerne have en fornemmelse af, hvor mange der kommer. Derfor må I meget gerne sende en mail til morten.buur@eeo.dk, hvis I har lyst til at være med.

Det foreløbige program for dagen:

17.30: Velkomst ved EEO
17.40: Studieteknikker og effektiv eksamenslæsning
18:25: Sandwich
18:40: Den gode eksamenspræstation
19:25: Afslutning ved EEO

Spørgsmål omkring kurset kan rettes til Morten på førnævnte mail eller på telefon 29889704