Måske har du allerede bemærket det. Der er kommet lidt flere billeder, det er blevet nemmere at finde kongres-tilmeldingen, telefonnumre til sekretariat og forretningsudvalg. Og alting er blevet lidt lysere.

EEO har fået ny hjemmeside. De sidste 10 måneder har vi ved siden af skolestart, EUD-reform og kampagnearbejde fået flyttet gammelt indhold og skabt en masse nyt.

Forside

Det skal være nemmere at være aktiv
En af grundideerne bag EEO’s nye hjemmeside er, at det skal være nemmere at finde de ting man har brug for. Både som aktiv i sit elevråd, for interesserede og for pressen.
Det kan være EEO’s udtalelser, som nu findes offentligt under politik-fanen. Det kan være en samlet oversigt over de kurser vi tilbyder eller en præsentation af vores EUD og HTX udvalg.

Det skal være nemmere at finde og blive aktiv i sin region. Derfor har vi et Danmarkskort hvor du kan finde din lokale kontaktperson. Det er vores håb at den nye hjemmeside vil forberede den interne kommunikation, os aktive, imellem og gøre det nemmere os for samarbejdspartnere og andre interesserede.
at komme i kontakt med os.

Under presse fanen findes også en ny grafikpakke man kan bruge i sin region eller sit elevråd. Her findes bla. skabeloner til brevpapir, logoer og cover billeder til din Facebook profil.
Og vi opdaterer løbende disse funktioner så det kan blive endnu nemmere at være aktiv i EEO.

Hvad laver I egentlig?
Udover at man på EEO.dk kan læse mere om vores holdninger, finde handlingsplan, og nemmere finde hinanden kan du som altid læse nyheder, Dit Magasin – Psst, finde kampagnesider osv.
Som noget nyt har hjemmesiden også fået sin egen blog hvor du kan følge med i hvad udvalgene laver, hvad formanden tænker og mener, og selv deltage i debatten via Facebook.
Det næste stykke tid kommer vi til at arbejde meget mere med indhold skabt af de aktive og de besøgende på siden. Følg med og deltag endelig i debatten.

Hjælp os med at gøre EEO.dk endnu bedre

Der er stadig småfejl på siden. Hjælp os med at finde dem og løse problemerne. Kom også meget gerne med forslag til indhold du gerne vil se på siden. Send en e-mail til kommunikation@eeo.dk