I dag den 17. november, er det den internationale studenterdag. Den 17. november har gennem historien været en skæbnesvanger dag for studenter i hele Europa. Den 17. november fik sin historiske betydning tilbage i 1939. I starten af november 1939 blev der afholdt en stor demonstration i Prag, demonstrationen var mod den tyske besættelsesmagt. Under demonstrationen blev den medicinstuderende Jan Opletal dræbt af nazi soldater, og til hans begravelse den 15. november blev mere end 1200 studenter anholdt og sendt til koncentrationslejre. To dage senere, den 17. november, blev ni professorer og studenter henrettet uden rettergang.

Første gang dette blev markeret, var to år senere i England, hvor studenter gik på gaden, i sympati med hvad der var sket to år tidligere og for at forsvare deres egne rettigheder. Dagen blev kaldt ”student’s day”. Siden 1941 har student’s day været en tilbagevendende event i flere europæiske lande, og har således lagt dato til flere skælsættende begivenheder i Europa, som fx den 17. november 1973 hvor den græske regering, brutalt slog flere dages studenterblokader og demonstrationer ned.

Den 17. november er altså en betydningsfuld dag for elev- og studenterorganisationerne i hele Europa, og Erhvervsskolernes Elev-Organisation bakker op om den. Der er således i dag stadig mange slag der skal slås den 17. november. Både i sympati med studenter i andre lande, og tidligere studenter der kæmpede for vores rettigheder, men i lige så høj grad for at sætte fokus på forholdene i dag.

EEO mener bl.a. at det ikke kan være sandt, at elever forsat ikke er dækket af arbejdsmiljø loven. Mange elever sidder i for dårlige undervisningslokaler, både med hensyn til temperatur og CO2-indhold, men også med hensyn til vedligeholdelse af skolen. Det danske uddannelsessystem forsøger på mange måder at simulere en virkelig arbejdsdag, mens man er på skolen. Dette indebærer de samme risici som på arbejdspladserne, og vi mener derfor at det i Danmark anno 2009, er helt uforsvarligt at eleverne endnu ikke er dækket af arbejdsmiljøloven.

En anden bekymrende ting, set med EEO’s øjne, er måden hvorpå man forsat ikke overholder, de rettigheder vi som elever har til et elevråd. Det kan ikke passe, at der i Danmark forsat findes ledelser som modarbejder deres elevråd, og ikke stiller de nødvendige midler til rådighed for deres elevråd.

I dag, er dagen hvor vi skal minde de studenter som kæmpede før os, og som vi kan takke for de friheder vi i dag tager for givet. Vores sidste appel, er at du også sender en tanke til de studenter der stadig ikke er i samme situation, hvad enten det er de studenter der stadig er fængslet i Kina efter Tienanmen Plads massakren i 1989. De iranske studerende, som sidder i fængsel efter den seneste måneds protester i hele Iran. Eller om det er de utallige mennesker rundt omkring i Europa og verden, for hvem en videregående uddannelse stadig er en fjern drøm.

Opdatering: Mark fortæller om sin tur til Bruxelles d.17.nov
The 17th of November – 70th Anniversary of the 17 November, the International Day of Students
16. – 18. november 2009, Bruxelles

Konferencen i Bruxelles i november var lavet for at mindes de elever, som mistede livet i 1939 da Nazisterne stormede universitetet i Prag efter en demonstration imod besættelsen af Tjekkoslovakiet samt henrettelsen af Jan Opletal og 9 andre ledende elever og professorer.
Den første dag startede med eleverne i centrum, vi startede morgenen med forelæsninger af ledende personer fra OBESSU, ESU, VVS(Den belgiske elevorganisation) og ULB(Det Offentlige Universitet i Bruxelles). Senere var det unge og elevers kamp for menneskerettigheder som vi snakkede om, her havde vi besøg af generalsekretæren fra ”Young European Federalists”(JEF) samt repræsentanter fra ”International Gay and Lesbian Youth Organisation”(IGLYO), ”Federation Young Europe Greens” (FYEG) og formanden for FLARE, Freedom, Legality and Rights in European. Resten af dagen var præget af historie, hvor vi havde besøg af historiserer og et tidligere medlem af Europaparlamentet som var elevaktivist omkring 1950 og kunne fortælle om hvordan det var ”first hand”.
Anden dagen, den 17. november var så dagen, hvor selve mindehøjtideligheden fandt sted. Først på dagen havde besøg af parlamentets visepræsident, chefen for Europarådets afdeling for højere uddannelse, parlamentsmedlem og tidligere uddannelse minister i Italien, Luigi Berlinguer samt en repræsentant fra UNESCOs afdeling for højere uddannelse, som alle kom og snakkede om, hvor godt de syntes det vi gjorde var, hvordan de selv havde hjulpet vores sag og vil arbejde for den. Inden vi startede selve demonstrationen havde vi nogle sidste talere for den dag som bestod af en Irsk columnskribent som var en af grundlæggere af OBESSU, en tidligere elevaktivistleder og nu ansat hos OSCE i Kosovo, samt en tidligere ESIB(det nuværende ESU) generalsekretær og OBESSU bestyrelsesmedlem.
Ved selve eventen, som foregik foran Europaparlamentsbygningen, havde talere som læste breve op, hvilke vi havde fået fra hele verden, omkring hvor dårlige deres uddannelses forhold er bland andet fra Sydafrika og Iran. Vi sluttede af med at lave en menneskelig slange formet som ”17NOV” og slippe vores ”I want… NOW!” balloner løs.
På den sidste dag, havde vi besøg af folk, som lever under de forhold, som vi havde hørt om i brevene, Tatsiana Khoma fra Hviderusland og den politiske flygtning Diego Marin fra Colombia, som blev udvist med den officielle anklage ”terrorvirksomhed”. Senere havde vi besøg fra ”Asian Student Association, hvor Rabi Aryal fra Indien kunne fortælle om forholdende i det meste af asien.
Vi sluttede dagen af med en præsentation af kampagnen ”Light on the Rights” og gruppe arbejde omkring en kampagne for at implementere ESUs Studerendes rettighedsfundats og OBESSUs elev rettighedsdeklaration.