Praktik eller Kaos
Vi blokerede Undervisningsministeriet
Det gjorde vi fredag d. 6. marts kl. 13
Lige nu står tusindvis uden læreplads. Som elever på de tekniske skoler, tvinges vi til at droppe ud, eller skifte fag. Finanskrisen rammer eleverne, fordi virksomhederne klapper i som østers, så snart de hører ordet krise. Uden handling trækkes krisen i langdrag. Jo længere politikerne venter, jo hårdere bliver vi som elever ramt.
Men det skal være løgn
Vi vil ha’ sikret vores uddannelse. Politikerne skal give garantier – uddannelsesgarantier. I 2003 afskaffede politikerne skolepraktikken. Som systemet er indrettet i dag, afhænger vores fremtid fuldstændig af virksomhedernes velvilje. Det dur ikke. Virksomhederne skal presses til at tage lærlinge ind. Det var det, vi gik på gaden d. 6. marts for at sige.
Vi blokerede lortet
Ansvaret for det her kaos er nemt at placere. Den ansvarlige er undervisningsminister Bertel Haarder. Men han lytter ikke til fornuft. Så derfor blokerede vi hans ministerium, så kunne Bertel Haarder ikke undgå at høre vores råb. Krisen kradser og der skal handles nu.




