80.000 demonstrerede på Christiansborg Slotsplads mod regeringens nedskæringspakke under parolen “Nej til pakken – Ja til job og uddannelse”. EEO var selvfølgelig med.

Formand for EEO Sune Baldus var også med på Slotspladsen – han mener de 80.000 demonstranter sender et klart signal:

“Vi fik sagt klart fra overfor regeringens nedskæringspakke. Og det var godt at se så mange teknisk skole elever til demonstrationen – ikke mindst de mange elever i skolepraktik fyldte godt op.”

Og det er med god grund mener Sune:

“Eleverne i skolepraktik bliver virkelig ramt af nedskæringspakken. Dem over 18 år der bor hjemme skal gå til 21 kroner i timen hvis nedskæringspakken bliver vedtaget – så er der knap nok til smør på brødet. Investeringer i uddannelse er vejen ud af krisen, så det er den helt forkerte kurs regeringen har sat med deres pakke.”

Du kan læse beretninger fra hele dagen på facebook.com/eeo.dk hvor du også kan se et udvalg af billeder fra demonstrationen.