Her bringer vi Annas historie om hvilke udfordringer, der er på en elektrikerlæreplads som kvinde. Hendes udfordringer spænder fra karakterpres til hverdagssexisme. Det ser sort ud, med et par enkelte lyspunkter.

Billedet er taget af Hanne Loop. Kvinden på billedet ikke har noget med artiklens hovedperson at gøre.

Anna går på første hovedforløb som elektriker. Hun elsker sit fag og er lykkelig for, at hun har fået en læreplads. Men hun står dagligt overfor en række udfordringer, hun udelukkende kæmper med, fordi hun er kvinde. Jeg har interviewet hende for at få uddybet hendes oplevelser. Artiklen er bragt i forbindelse med 8. marts, kvindernes internationale kampdag.

Hvor oplever du sexismen?

Jeg føler mig meget mere tryg i service end på en byggeplads. I service sidder jeg i en bil sammen med en kollega, hvor jeg på en byggeplads arbejder sammen med 50 fuldvoksne mænd. På byggepladsen bliver jeg enten behandlet som en lille skrøbelig ting, der skal serviceres og passes på, ellers bliver jeg direkte latterliggjort, fx for at være en uvidende lille pige

Latterliggjort. Kan du uddybe det?

Jeg har oplevet på en byggeplads, at hver gang jeg udførte et stykke arbejde, fortalte de mig at det var forkert. De forventede faktisk, at jeg gjorde det forkert. Sandheden var at de hovedsageligt fandt ud af, at jeg gør det rigtigt og egentlig er rigtig dygtig. Den manglende tillid gør ondt, og jeg føler at det er fordi jeg er en kvinde. Ingen af mine mandlige kollegaer får stillet spørgsmålstegn ved sin faglighed i lige så høj grad som mig.”

Karakterpres

Anna fortæller mig om det klart største problem hun oplever. ”Jeg føler, at jeg skal få meget høje karakterer på hovedforløbene, for at få noget, der minder om ligeså meget respekt som mine mandlige kollegaer får. Mændene bliver kastet ud i udfordrende og spændende opgaver, hvor jeg først får lov til f.eks. at montere, når de har set mit 12-tal og gennemført en lang række slaveopgaver.

Jeg føler, at jeg skal få meget høje karakterer på hovedforløbene, for at få noget, der minder om ligeså meget respekt som mine mandlige kollegaer får.

Hun fortsætter ”Hvis karakteren ikke er i top er jeg også bange for, at de bliver bekræftet i deres fordom om, at kvinder er dårligere til faget end mænd. Jeg har kun fået 12-taller på grundforløbet. Til de prøver vi har været til, som ikke er eksamener, har jeg fået tre 12-taller og et 10-tal. Flere af mændene fik 02, men det er stadig nemmere for dem at få arbejde end det er for mig.”

Til tider føler jeg ikke, at jeg passer ind

På en byggeplads, hvor jeg skulle hjælpe en enkelt dag, stod jeg og ventede på min svend. I de ti minutter jeg ventede, kom der 5 forskellige mænd hen til mig og spurgte, hvem jeg ledte efter. Det virkede som at de troede, jeg var faret vild. Det var tydeligt at de ikke synes at jeg hørte til. Denne oplevelse er bestemt ikke enestående og er noget jeg løbende oplever.”

Den gode historie.

Anna fortæller, at følgende historie er en af de lyspunkter hun har oplevet på sin arbejdsplads, udover selvfølgelig at gå i dybden med det faglige. ”Jeg var ude på en byggeplads, hvor der var en mandlig svend, som var ubehagelig overfor mig over længere tid. Jeg endte med at bryde sammen og var dybt chokeret. Jeg ringede til min mester og forklarede sagen. Han fortalte mig senere, at svenden blev fyret og at jeg altid kan komme til dem igen.” Denne oplevelse er desværre en af de få fortæller hun.

Formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation Mie Hovmark udtaler om sagen:

”Det er vigtigt at vi kvinder også er velkomne på alle erhvervsuddannelserne. Selvom mange af dem er meget mandsdomineret. Mange af de andre ungdomsuddannelser har arbejdet med ligestillingen, hvor vi halter gevaldigt efter. Det skal vi sætte en stopper for! Alle skal være velkomne på erhvervsuddannelserne.”

Anna er et opdigtet navn. Redaktionen kender hendes rigtige navn.