Tirsdag d.6.okt. åbnede Folketinget. Mens politikerne rendte til åbnings-gudtjeneste og hørte på statsminister Lars Løkke lange tale om det kommende års udfordringer – eller bare undrede sig over hans valg af slips – demonstrerede unge mennesker over hele landet for investeringer i uddannelse frem for den milliardbesparelse, som regeringens finanslovsforslag ligger op til.

Der var demonstrationer i Sønderborg, Viborg, Aalborg, Århus, Odense og København og alle steder samledes erhvervsskolelever med elever fra gymnasier, folkeskoler, seminarier og universiteter. Sammen gik vi i demonstrationer for at kræve stop for den uansvarlige nedskæringspolitik som regeringen står for.
Jonathan Simmel, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation udtaler:
”Det var fantastisk at se unge fra alle forskellige uddannelser gå sammen om fælles krav. Men ikke mindst varmede det, at EEO og ungdomsfagbevægelsen som en del af Ud af Krisen – ind i Fremtiden har fået sat problemerne for eleverne på de tekniske skoler på dagsordenen”
Vi håber at politikerne vil lytte, men har ikke for høje forventninger. Men de skal i hvert vide, at de ikke slipper af sted med at gamble med vores uddannelser uden at vi protesterer.
EEO demonstrerede under disse paroler:
Praktikpladser til alle
Fuld uddannelsesgaranti
• En halv uddannelse er ingen garanti på arbejdsmarkedet
Nye bøger og værktøj
• Undervisning i verdensklasse kræver opdateret undervisningsmateriale
Bekæmp 50% frafald – start investeringerne
• Regeringens målsætning er, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Denne målsætning er urealistisk, hvis man ikke bekæmper det høje frafald på de tekniske skoler

Se også billeder fra protesterne her på siden