Virtuel undervisning er ikke undervisning

Der er netop blevet sendt nyt kampagne-materiale ud til skolerne. Målet er at forhindre en situation, hvor eleverne har op til 25% virtuel undervisning.

I dag er det lovligt at have op til 25% af ens undervisning som virtuel undervisning. Og det er uden at der eksisterer nogen definition på, hvad det i virkeligheden er.

“Det er meget bekymrende at så meget af undervisningen kan udlægges i noget ret udefinerbart. Det kan give anledning til skjulte besparelser på uddannelsen. Virtuel undervisning lyder jo rigtig flot, men det kan – og det bliver tror jeg – hurtigt bruges som en slags nødløsning, hvor eleverne i sidste ende får færre timer end de egentlig skulle have”

Siger Formand for HTX udvalget, Oskar Liset Pryds Hansen

EEO har valgt at lave en kampagne, som i første omgang skal gøre eleverne opmærksomme på problemet. Se kampagnehjemmesiden, hvor der også er videoer og uddybende tekst.

En kommentar til “Virtuel undervisning er ikke undervisning”

  • Flemming B. Olsen siger:

    Virtuel undervisning bør ikke være en erstatning for vikar og er heller ikke tænkt sådan i bekendtgørelsen. Det er en undervisningsform, som giver mulighed for at variere undervisningen og gøre den mere differentieret i forhold til elevernes kompetencer. Det er er også en undervisningsform som anvendes på mange videregående uddannelser. Som sådan er virtuel undervisning kompetencegivende og flere resultater viser da også at flere “elevtyper” har stor glæde af virtuel undervisning. Normalt forbinder man virtuel undervisning som en organisering, hvor eleverne afleverer opgaver digitalt og læreren retter og kommenterer. Her er elever og lærer ikke samtidigt tilstede. Men man kan også tænke sig andre organiseringer, hvor læreren er samtidigt tilstede og endog i samme fysiske rum. Det sidste kunne være en undervisningssituation, hvor man inviterer “omverdenen ind i klasselokalet” og på denne måde anvender virtuel undervisning til at gøre undervisningen i skolen mere praksisnær. Det hele er et spørgsmål om kreativ didaktisk tænkning, for de tekniske muligheder ligger lige for.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

BlivAktiv
Join_os_paa_facebook